Hvornår forsvandt billedforbudet fra kristendommen?

Luthers medreformator, Andreas Karlstadt, ville ordne alt efter Bibelen og fjernede alterbilleder med mere, men Luther argumenterede i et skrift fra 1524 imod Karlstadt, idet han forklarer, at De Ti Bud ikke gælder for os, sådan som de står, skriver tidligere sognepræst Ricardt Riis. På billedet modtager Moses De Ti Bud fra Gud. Foto: wikimedia.org

Hvorfor Luther har forkortet det første bud, vides ikke. Det kan have været af ren og skær iver efter at skrive så kort og klart som muligt, svarer tidligere sognepræst Ricardt Riis

Spørgsmål:

Kære brevkasse

De Ti Bud, der oftest er kendskab til i dag, inkluderer ikke et billedforbud. Jeg har svært ved at forestille mig, at dette er en forglemmelse eller fejl. Hvornår og i hvilken forbindelse bliver De "nye" Ti Bud alment accepterede?

Venlig hilsen
Kris

Svar:

Kære Kris

Hvornår begyndte man at formulere det første bud uden det billedforbud, der dog ifølge både Anden Mosebog kapitel 20, vers 4 og Femte Mosebog kapitel 5, vers 8 hører med? I Anden Mosebog kapitel 20, vers 4 står der:

"Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden".

Vers 5: Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig.

Vers 6: men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled".

LÆS OGSÅ:Billedforbudet ifølge kristendommen

Og i Femte Mosebog kapitel 5, vers 8 hedder det:

"Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.

Vers 9: Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig.

Vers 10: men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled".

Begge dele står lige efter ordene:

"Du må ikke have andre guder end mig".

I den katolske katekismus gengives det første bud, inklusive billedforbudet, men eksklusive dette med den nidkære Gud. Luther har i sin lille katekismus fra 1529 og i forløberen for den: "Gebetbüchlein" kun medtaget selve budet:

"du må ikke have andre guder".

Det fik han senere bebrejdelse for af de reformerte, som tog billedforbudet med og oven i købet nummererede budene noget anderledes, idet de tog billedforbudet som bud nummer 2 og slog 9. og 10. bud sammen til ét.

De reformerte var dog ikke de første til at tage billedforbudet alvorligt. Luthers medreformator, Andreas Karlstadt, ville ordne alt efter Bibelen og gav sig derfor til at fjerne alterbilleder med mere.

LÆS OGSÅ:Billeder må æres men ikke dyrkes

Luther argumenterede i et skrift fra 1524 imod Karlstadt, idet han forklarer, at De Ti Bud ikke gælder for os, sådan som de står. De er blot et utrolig klart nedslag af den naturlige lov, det vil sige af den lov, der er skrevet i alle menneskers hjerter. Og vi gør derfor vel i at lytte til dem, men ikke efterligne dem i alle enkeltheder.

Der var i oldkirkens sidste dage en strid i den kristne menighed om, hvorvidt det var tilladt at afbilde nogen. Man besluttede på et koncil i 787, at det var det. Man kan se striden som et forsøg på at være mere from end de fromme muslimer, der ikke måtte afbilde noget med sjæl i, se eventuelt denne artikel.

LÆS OGSÅ:Hvad er forskellen mellem billedforbudet i kristendom og islam?

Hvorfor Luther har forkortet det første bud, vides ikke. Men det skyldes ikke, at han ville fortie billedforbudet. Det kan have været af ren og skær iver efter at skrive så kort og klart som muligt.

Om Luther er den første, der har forkortet på den måde, vides heller ikke. Men det ligner ham jo godt nok at gøre ting uden fortilfælde.

Venlig hilsen
Ricardt Riis
Pensioneret sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.