Kan man sælge sin sjæl til Satan?

I virkeligheden mener jeg ikke, at man for alvor kan forklare det onde. Det vil dybest set forblive en gåde. Og hvis man kunne, var det jo noget, man kunne afgrænse sig fra, svarer sognepræst Leif Christensen.

Jeg tror ikke på, at mennesker har format til "at sælge deres sjæl til Satan", hverken bevidst eller ubevidst, svarer sognepræst Leif G. Christensen

Spørgsmål:

Kære panel

Jeg har et spørgsmål vedr. helvede, Satan og det onde.

Det fremgår flere steder, at helvede og satan er en realitet, i kristen forstand. Men hvad er helvede? Er der forskellige fortolkninger af, hvad helvede er? Satan, hvad er han?

Disse spørgsmål er omstændighedskrævende for mit reelle spørgsmål, som lyder: kan mennesker sælge deres sjæl til satan (bevidst/ubevidst)? Og herfra udledes, kan man ende i en situation, hvor man som menneske har tabt alt, hvor alt håb for frelse er ude?

Det er måske et mærkeligt spørgsmål, men jeg tænker på, om den "hollywoodagtige" tilgang til satan har noget med de reelle skrifter at gøre (Bibelen)?

Med venlig hilsen
Stefan

Svar:

Kære Stefan

Det er jo ikke just behagelige spørgsmål, du stiller religion.dk om mennesket og det onde. Men man kan på den anden side heller ikke lukke øjnene og sige, at alt er godt. Det vil ende op i en urealistisk måde at komme igennem livet på. Alt er ikke godt.

"Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen," betyder, at vi ikke vil være der, hvor Djævelen er, fordi han er en løgner. Djævel betyder løgner og Satan betyder den, der splitter.

Men i virkeligheden mener jeg ikke, at man for alvor kan forklare det onde. Det vil dybest set forblive en gåde. Og hvis man kunne, var det jo noget, man kunne afgrænse sig fra, en naturnødvendighed og derfor ikke ondt. Ondskab og godhed er bare gådefulde - og da især ondskab.
Derfor er formuleringen i Fadervor "Fri os fra det onde", noget af det bedste, jeg kender, hvor den bedende beder om hjælp til det, man ikke selv kan.

Hvis man alligevel skal forsøge at definere det onde (hvad mange har gjort), må man hele tiden spørge om det modsatte, nemlig hvad er det gode? Her er det netop mangel på grænser, der gør det svært. For hvad er så det gode?

Jesus siger selv: "Der er kun een, der er den gode". Det er jo interessant, at Jesus siger: "Kun Gud er (for alvor) god"....

Kirkefaderen Augustin definerede, at det onde er fraværet af det gode. Han slår altså fast, at det onde er en negation, mens det gode er det, der er noget. Ud fra den definition er helvede og Satan fravær af Gud.

Når kristendommen personificerer ondskaben som Satan eller Djævelen, er forklaringen den, at det onde er det, der gør ondt. Det onde bliver som regel til djævelskab, når det rammer os eller nogen vi kan personificere os med.

Når ondskaben er upersonlig, er den ufarlig eller fjern. Udtrykket "jeg blev ond" er det samme som at sige, at der fór en djævel i mig. Ondskaben er blevet personlig.

Et af de mere dunkle steder i Det Nye Testamente er udtrykket i Matthæusevangeliet om, at synd mod Helligånden findes der ikke tilgivelse for - underforstået, at dermed er alt tabt og alt håb for frelse udelukket.

Hvad betyder mon det? En gammel præst blev engang opsøgt af et menneske, der frygtede, at han havde syndet mod Helligånden. Præsten svarede den bekymrede, at det havde han slet ikke format til.

Selv tror jeg ikke på, at mennesker har format til "at sælge deres sjæl til satan" (din formulering), hverken bevidst eller ubevidst.

Med venlig hilsen
Leif G. Christensen,
Sognepræst ved Helligåndskirken

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.