Kjolen er til særlige anledninger

Helt frem til 1800-tallet brugte danske præster kjole og krave til hverdag, skriver sognepræst Jørgen Kjærgaard. Sådan er det ikke mere

Spørgsmål:

Var der flere typer af præstekraver i perioden 1940-45? Og hvordan blev de brugt var det kun ved gudstjenester? Hvordan var præsten klædt, når han ikke var i kirken, f.eks. på besøg på hospitalet?

Venlig hilsen
Knud

Svar:

Den hvide pibekrave, som hører til det sorte ornat, som er embedsdragt for præster i den danske folkekirke, har sin oprindelse i renæssancens Spanien, hvor den brugtes af velklædte folk, både mænd og kvinder, og ofte i forbindelse med både spraglede og kulørte beklædninger.

Den sorte præstekjole var oprindelig 1500-tallets aldeles verdslige borgerdragt også båret af både kvinder og mænd. De lutherske præster brugte den i kirken for at understrege, at de ikke var andet og mere end den øvrige menighed. Dog tog man mange steder hvid messeskjorte og messehagel på under nadverhandlingen.

Ofte ses de tidlige lutherske præster afbildet uden krave, men da parykkerne vinder frem i løbet af 1600-tallet, bliver kraven nødvendig til at forhindre det hvide drys fra parykken i at snavse den sorte kjole til.

I slutningen af 1600-tallet og især i 1700-tallet bliver den tyske klipfisk populær. En stivet hvid halsdug, hvis snip var delt i to under hagen og et stykke ned på brystet. Den hvide krave var kostbar, svær at holde ren og stivet ved daglig brug og blev efterhånden søndags- og festbeklædning. I løbet af 1800-tallet hørte præsterne op med at bruge kjole og krave til hverdagsbrug.

Det var forhistorien. Hvad angår tidsrummet 1940-45 er der ikke særlige forhold, der gør sig gældende. Folkekirkens præster brugte kjole og krave ved gudstjenester og kirkelige handlinger og ved sygebesøg, når der skulle holdes hjemmealtergang; altså også på hospitalet. Sådan er det stadig for mange præster.

Nogle præster brugte formodentlig også dengang en såkaldt sort præsteskjorte; enten med rund, hvid hals den såkaldt 'anglikanske' model, eller med en hvid refleksbrik forrest, a la den katolske.

I Danmark har denne civile præstebeklædning tidligere været forbundet med højkirkelige præster, men det er min opfattelse, at de, der i dag bruger præsteskjorten (som findes i flere farver), gør det i situationer, hvor kjole og krave er upraktisk. Det gør jeg selv.

Med venlig hilsen
Jørgen Kjærgaard
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.