Klassiker

Luther troede på hekse

Martin Luther, malet af Lucas Cranach i 1532. - Foto: Wikimedia Commons

Hekseforfølgelserne var et tilfælde af samfundsmæssigt vanvid, og man kan ikke sige, at reformationen fik nogen indflydelse på forfølgelserne, skriver cand.theol. Ricardt Riis

Spørgsmål:
Vi er 4 piger, der har en projektuge om hekse, og vi har nogle spørgsmål angående kirken og hekse.

1) Havde heksejagt noget med tro at gøre?

2) Hvilken tro havde dem, der jagtede hekse (var det den katolske kirke eller de lutherske)?

3) Fik reformationen indflydelse på heksejagten?

4) Hvem stod for heksebrændingen? Var det præsterne?

Vi håber virkelig I kan hjælpe os.

Venlig hilsen Anne-Louise, Dorota, Maria og Anne 9. a., Vester Mariendal Skole

Svar:
Kære Anne-Louise, Dorota, Maria og Anne

Det er en beklagelig sandhed, at menneskelige samfund af og til bliver grebet af én eller anden form for vanvid. Således blev den ellers meget fornuftsprægede Franske Revolution efter få år grebet af Terrorregimets vanvid: man henrettede folk i stort tal for at få fat på deres penge, og man brugte rettergangsmetoder, som var under al kritik. Noget af det samme kunne ses under Stalins regime.

Da han blev grebet af mistro til alle og enhver, greb hele systemet til anklager for konspiration, der var helt ude i hampen, og forhørsmetoder, der var mere egnede til at få flere anklaget, end til at få sandheden frem.

Et sådant tilfælde af samfundsmæssigt vanvid har vi i hekseforfølgelserne. De fandt sted efter reformationen, kulminerede i 1600-tallet, og var nogenlunde ligeligt fordelt mellem katolske og protestantiske områder, med en lille overvægt af tilfælde i de protestantiske områder.

Set ude fra kan man næsten sige sig selv, at det hele måtte accelerere, når først det var begyndt. Ingen af de principper, som styrer moderne retsvæsen, var dengang slået fast. Man anvendte f. eks. forhør under tortur, idet man mente, at man så bedre fik sandheden frem; en stor fejltagelse, naturligvis.

Man ville under sådanne forhør have den anklagede til at afsløre sine medsammensvorne; og man fik selvfølgelig mange navne frem på den måde, men de var lige så selvfølgelig frit opfundne af den anklagede; vedkommende håbede at slippe ud af torturen ved at angive andre. Og så kunne det hele accelerere i et helligt vanvid. Ak ja.

Dertil kom, at man stadig troede på den såkaldte "Gudsdom". Vi kender nok bedst fænomenet gennem Poppos jernbyrd engang i 900-tallet, hvor han ved at bære glødende jern fik overbevist Harald Blåtand om kristendommens sandhed. Men man mente altså også, at man ved forskellige prøver kunne bevise den anklagedes skyld eller uskyld; tanken var vel den, at man satte Gud på prøve; det var ham, der gennem noget, der lignede et under skulle fastslå den anklagedes uskyld.

For hekseprocessernes vedkommende må man vistnok indrømme, at disse prøver mange gange var indrettet sådan, at de altid beviste den anklagedes skyld.

Man kan ikke sige, at reformationen fik nogen indflydelse på hekseforfølgelserne.

Både Luther og Calvin "troede" på hekse, det vil sige, de delte den opfattelse, som var almindelig på deres tid, at det var muligt for mennesker at have omgang med djævelen; og det var jo det, anklagen mod hekse gik ud på. Men som sagt, de store hekseforfølgelser hører mere 1600-tallet end 1500-tallet til.
80% af de anklagede og dømte var kvinder. Men man mente altså også, at mænd kunne gå i djævelens tjeneste.

Præster var ikke ene om at optræde som anklagere, dommere og andre embedsmænd var også involveret. Men det er klart, da præster var i overtal blandt de offentligt ansatte, var de også godt repræsenterede blandt anklagerne. Derimod var det vist ikke mindst juristerne, der fik sat en stopper for vanviddet. De kunne jo nok se, at de metoder, man anvendte, kunne medføre falske anklager, og således give anledning til den rene vilkårlighed. Men de skulle naturligvis passe på, at de ikke selv blev anklaget for at stå i ledtog med djævelen.

På denne adresse: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1606/ kan man læse om Maren Splid, der blev brændt på bålet i Ribe i 1641.

Håber, dette kan hjælpe jer.

Venlig hilsen
Ricardt Riis, cand.theol.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.