Lægger Jesus op til dødsstraf?
Skriftstedet om møllestenen er ment som en selvprøvelse for den kristne, forklarer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen
Spørgsmål:
Det bliver ofte fremhævet, at Det Nye Testamente om noget er kendetegnet ved dets budskab om fred, forsoning og tilgivelse.
Modsat bliver Koranen tilsvarende ofte fremhævet for sine mange dødstrusler mod især frafaldne og vantro, blandt andet ved halshugning og lignende (fremgår navnlig af sura 9).
Det er dog temmelig vanskeligt at opretholde denne modsætning, når man hos Markus (9:42-48) læser: "Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet." Samme dødstrusler ses gentaget hos Lukas (17:1-4) og hos Matthæus (18:6-11).
I begge religiøse skrifter læses de hellige bøger af menigmand som en ubehagelig, frastødende opfordring til at eksekvere dødsstraf over for alle, der måtte finde på at tilskynde til frafald - kun forslag til henrettelsesmetode er forskellige, nemlig henholdsvis halshugning og drukning.
Det er vanskeligt at komme til andet resultat, end at respekten for anderledes tænkende på dette punkt kan siges at ligge på et endog meget lille sted i begge tilfælde.
Hvordan er den aktuelle teologiske udlægning af disse tre skriftsteder i evangeliet, som her er omtalt?
Jørn Dalmer
Svar:
Kære Jørn,
Tak for dit spørgsmål om frafald og eventuel straf i den forbindelse i Det Nye Testamente.
Markus 9,42-50 er en tekst, som advarer mod frafald fra troen. Teksten advarer både den, som bringer andre til fald, og den, som skiller sig selv fra troen.
Dette gøres bogstaveligt talt med en række sproglige figurer af typen det var bedre at. For eksempel er det bedre at hugge en hånd af, hvis hvad den gør, fører dig væk fra troen, eller det er bedre at miste det øje, hvis det, du ser, koster dig frelsen, end at beholde begge øjne og ende i fortabelsen.
I denne række af det var bedre end udsagn optræder også det udsagn, som du henviser til, nemlig udsagnet om, at Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet (Mark 9,42).
Denne tekst advarer således mod at bringe andre til fald, og gør det ved at sammenligne med en paradoksalt nok mere lempelig skæbne, nemlig at blive druknet i havet.
Dette er jo paradoksalt, netop af den grund, som du selv påpeger: at druknedøden ikke er nogen eftertragtelsesværdig måde at komme af dage på, og derfor ikke noget, som vi ud fra vores moderne etik kan ønske for nogen.
Netop! vil teksten sige: Det som ser uskyldigt ud at berøve andre deres tro er i virkeligheden værre end om man havde druknet med en møllesten om halsen. Med andre ord: Hvis det er slemt at drukne, så meget værre er det at lede nogen væk fra troen.
Derimod er teksten ikke nogen opfordring til at drukne den, som måtte berøve andre deres tro, ligesom de følgende vers aldrig er blevet taget til indtægt for at afskære fødder og hænder eller at udstikke øjne som straf for frafald fra den kristne tro.
Udsagnene er til selvprøvelse for den kristne og stiller med en række konkrete situationer og billeder spørgsmålet: Af hvilken beskaffenhed er din tro?
Med venlig hilsen
Jonas Adelin Jørgensen
Generalsekretær i Dansk Missionsråd
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.