Nadveren er symbolet på Jesu program

KÆRLIGHEDSMÅLTIDET: Jesu bordfællesskab var åbent og grænseoverskridende. Det skal det kristne fællesskab, symboliseret ved nadveren, også være, siger Morten Munch

Spørgsmål:

Jeg har læst din artikel "Den allerførste kristendom".

Vil du venligst uddybe dit sidste paragraf, som lyder således:

"Uden at romantisere forholdene, jf. de spændinger som er antydet ovenfor, var kærligheden et primært kendetegn: "Se hvor de elsker hinanden" var en talemåde, som opstod om den tidligste kristendom. Liturgisk kom denne enhed i troen og den deraf afledte livsstil til udtryk i nadveren."

Hvordan giver du udtryk for din livsstil i en nadver?

Venligst
Jensen

Svar:

Jeg mente følgende: Nadveren handler om at få del i Kristi selvhengivelse for verden - symboliseret i brød og vin.

Menigheden bliver sendt af sted fra nadverbordet - delagtiggjorte i Jesu liv - for at leve i den samme kærlighed med hinanden og overfor verden, som den er blevet mødt med af Kristus.

Alle har del i det samme brød, det taler om enhed og fællesskab.

I tilknytning til nadveren havde man i den første kirke de såkaldte agape-måltider, kærlighedsmåltider, hvor de rige delte med de fattige.

Menigheden får del i brødet og bliver selv et 'brød' for en sulten verden – hvis altså menigheden lever det liv ud, som nadveren rituelt taler om.

Nadveren ligger også i forlængelse af Jesu bordfællesskab med 'toldere og syndere', dvs. de marginaliserede i samfundet. Nadveren er derfor modsat farisæernes bordfællesskab, som kun delte bord med dem, som fulgte deres renhedsforskrifter. Jesu bordfællesskab var derimod åbent og grænseoverskridende.

Nadveren bliver dermed symbolet for hele Jesu program: En ny livsstil og måde at være til på i kærlighed og tjeneste.

Set som isoleret ritual er nadveren ikke en livsstil, men den peger ud mod en livsstil i efterfølgelse af Kristus med udgangspunkt i Guds tilgivelse af mennesket.

Håber det giver svar på spørgsmålet.

Venlig hilsen

Morten Munch

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.