Paulus er kristendommens anden grundlægger

At kristendommen udviklede sig til en verdensreligion, er i høj grad apostlen Paulus’ fortjeneste, forklarer cand. theol. Nanna Hauge. Foto: Arkivfoto

Jesus er hovedpersonen i kristendommen, men apostlen Paulus spiller også en stor rolle, skriver Nana Hauge

Spørgsmål:

Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke rigtigt kan finde svar på. Spørgsmålet er som følger: Hvornår startede Kristendommen? Jeg har terpet Internettet igennem men har ikke kunnet finde nogen præcise svar.

Venlig Hilsen

Henrik Jensen

PS.: Hvad er kristnes trosopfattelse?

Svar:

Kære Henrik

Det er vældig omdiskuteret, hvorvidt Jesus grundlagde en ny religion, eller om man snarere må karakterisere bevægelsen omkring ham som en jødisk sekt. Tidligere har man betragtet tiden efter Jesu død som kirkens og kristendommens begyndelsespunkt, mens nyere forskning peger på, at der er en klar sammenhæng mellem Jesus-bevægelsen og den ældste kirke.

Faktum er det dog, at det først var efter Jesu død, at kristendommen bredte sig til også den hedenske verden. At kristendommen sådan blev bragt ud af den jødiske verden og kom til at udvikle sig til en verdensreligion, er i høj grad apostlen Paulus fortjeneste. Paulus kaldes derfor også kristendommens anden grundlægger.

Vedrørende det kristne trosbegreb, som er et meget vidt begreb, henviser jeg til en tidligere artikel.

Bedste hilsner

Nana Hauge, cand. theol.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.