Prædestinationslæren i dag
FRELSE: Det er i dag svært at finde en calvinist, der tilslutter sig den forfærdende tanke, at Gud på forhånd har udvalgt nogle til frelse, andre til fortabelse og evig smerte. Svar af Niels Henrik Gregersen
Spørgsmål:
Jeg læser lidt sporadisk i Max Webers "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd". Hvordan har udviklingen været i den hollandske kirke siden 1920 - eller mere konkret: Hvordan er forholdet til Calvin og prædestinationslæren i Holland i dag? Hvor kan jeg evt. læse noget herom?
Mange hilsner
Inge Bøgel Lassen
Spørgsmål:
Kære Inge Bøgel Lassen
Tak for dit spørgsmål.
Sagen er nok den, at det i dag er svært at finde en calvinist (også kaldet presbyterianer), der tilslutter sig en calvinsk prædestinationslære: dvs. den forfærdende tanke at Gud på forhånd - før skabelsen - har udvalgt nogle til frelse, andre til fortabelse og evig smerte.
I bogen "Reformed Reader: Vol II: 1799-Present" (Westminster/John Knox Press 1993), udgivet af George W. Stroup, hedder det diplomatisk (s. 82-83), at de fleste calvinske teologer i det 20. århundrede har fortolket prædestinationslæren kristologisk (dvs. i forlængelse af teologen Karl Barth), idet tanken er, at Kristus har båret al Guds vrede, og at der derfor ikke længere er nogen fordømmelse af mennesket tilbage hos Gud. I denne tolkning går prædestinationslæren i retning af en universalisme, dvs. tanken om alles frelse.
I bekendelsesskrifterne fra de store calviske ("presbyterianske") kirkesamfund (i Holland, Skotland, USA og Syd-Korea; sidstnævnte er faktisk den største af kirkerne!) lægges vægten dermed ikke længere på prædestinationen, men snarere på Guds evige vilje til kærlighed. De calvinske kirker har derfor næppe længere nogen distinkt prædestinationslære.
Om der så alligevel har overlevet en god protestantisk arbejdsetik, som Weber hævdede for 100 år siden, kan man så diskutere.
Mange hilsner
Niels Henrik Gregersen
Professor i systematisk teologi, Københavns Universitet
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.