Sådan virker Helligånden

Det giver bibelsk set ikke mening at tale om Åndens nærvær og fylde hos mennesker, der helt mister troen eller fornægter klassisk kristen tro, skriver Morten Munch.

HELLIGÅNDEN: Er Thorkild Grosbøll ledt af Helligånden - og er fundamentalisterne? Morten Munch svarer

Spørgsmål:

Jeg stiller spørgsmål om dette med Den Hellige Ånd. Hvad slags vejledning giver han, når det kommer til stykket hos fx en Helge Fossmo eller en Thorkild Grosbøll, som ikke tror på Gud eller alle de fundamentalister, som bortdefinerer virkeligheden ved at fastholde, at jorden bare er 6.000 år gammel ved at stirre sig blind på bibelen og se bort fra faglig dokumentation, som viser, at dette er rivruskende galt?

Har disse mindre af Den Hellige Ånd end andre kristne, eller hvordan skal man forstå det? Kan man være så gal, som man vil eller helt miste troen og alligevel siges at være fyldt af Den Hellige Ånd? Det kan næsten se ud som om, det egentlig ikke spiller nogen rolle for Den Hellige Ånd, hvad den får folk til at tro eller gøre? Er det sådan, dette er ment? Underligt!

Svar:

Du spørger til Helligåndens nærvær og fylde hos mennesker, som alle mener sig at være kristne, men som har indbyrdes stærkt afvigende holdninger eller handlinger. Hvordan kan mennesker med tilsyneladende samme vejleder (Helligånden) være ikke blot meget uenige, men også have synspunkter om kristen tro, som kan forekomme yderst problematiske?

Jeg skal ikke kommentere de eksempler du giver, men vil svare mere generelt. Problemstillingen er ikke ny, men ligeså gammel som kirken. Helligånden virker universelt, men knyttes samtidig i Ny Testamente særligt til Jesu disciple i deres bekendelse af Jesus som Kristus, Guds Søn.

Det giver bibelsk set ikke mening at tale om Åndens iboende nærvær og fylde hos mennesker, der - som du skriver - "helt mister troen" eller fornægter klassisk kristen tro. Dermed er det ikke sagt, at Ånden ikke kan virke i deres liv på skabelsesplan. Taler vi om mennesker der lever som disciple af Jesus, konstaterer vi allerede i Ny Testamente, at de kristne "kender" Gud (hjertets kendskab, den frelsende tro; Joh.17,3), men at fuld enhed i "erkendelsen" af Gud anføres som et fremtidigt mål, ikke som realiseret virkelighed (Ef.4,13).

Guds rige er "allerede" til stede, men er "endnu ikke" åbenbaret i sin fuldkomne skikkelse – denne klassiske spænding er et livsvilkår for alle aspekter af kristen tro, også for forståelsen af Guds vilje og spørgsmålet om kirkens enhed - for stykkevis erkender vi (1.Kor.13,12). Det er endvidere en konstatering i Ny Testamente, at Åndens virke ved nådegaver på den ene side, heriblandt indsigt og visdom, og helliggørelse og livsforvandling på den anden side, ikke automatisk følges ad.

Vi kan have meget kærlighed i kraft af Ånden, uden at have indsigt – og vi kan have masser af indsigt ved den samme Ånd, uden at vokse i kærligheden. Paulus formaner netop i 1.Kor.12-14 de kristne til ikke at adskille disse ting. Når du spørger til Åndens fylde i den kristnes liv, kan man altså være modtagelig for dele af Åndens virke uden at have tilegnet sig andre dele. Det skyldes ingen splittelse i Gud eller Ånden, men kan skyldes det menneskelige "kød" (f.eks. stolthed), traditioner, kulturpåvirkninger og andet som kan stå i vejen for Åndens virke.

De forskellige hindringer, som under ét kan henføres til verdens fald bort fra Gud, ophæves stykkevis af Åndens vejledning, hverken mere eller mindre. Biblen og kirkens historie giver hverken grund til idealisme eller pessimisme vedrørende Guds ledelse af sit folk, men realisme. Som enkeltpersoner og enkeltbevægelser i kirken kan vi komme på afveje, men kirken i den store sammenhæng og over det store historiske spænd har trods kampe og forskelligheder erfaret Åndens vejledning ved at blive bevaret og fornyet i den apostoliske tros grundsandheder som er økumenisk kristent fælleseje.

Åndens vejledning er ikke et sololøb for isolerede individer, men må i ydmyghed søges i Skriften, traditionen og i det lokale og universelle kirkefællesskab. På trods af disse "forklaringer" vil der altid stå en anfægtelse tilbage i selve det forhold, at kirken ikke udtrykker mere af enheden i Gud. Den anfægtelse deler jeg med dig.

Morten Munch

Morten Munch er landsleder i Dansk Oase og bibelsk teolog på Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi, cand.teol. Har tidligere været præst i Kingos Kirke på Nørrebro og Københavns Frimenighed, studieophold i Israel, Etiopien, USA og Japan, gift med Trine, har 2 børn. Morten Munch er ny i panelet på religion.dk, hvor han svarer på spørgsmål om kristendom.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.