Sheilaisme passer til det religiøse supermarked
Spørgsmål:
Jeg er en dreng på 12 år, som må vide, om der er en religion, hvor man tror på lidt af hvert og hvad den i så fald hedder?
Hilsen Daniel
Svar:
Hej Daniel!
Mange mennesker plukker i dag lidt af de forskellige religioner.
Mange mennesker tror jo på noget guddommeligt, en eller anden overnaturlig kraft eller magt "derude", men siger så "men ikke som den kristne Gud". Men Jesus sagde alligevel en masse smukke ting om kærlighed, synes mange.
Mange tror også på lidt indisk - reinkarnation, karma-tanken osv. Og på lidt okkultisme og magi (astrologi og den slags).
Det er som om religionerne i dag mere og mere bliver til varer i et slags supermarked, og så går vi rundt med hver vores indkøbsvogn og tager lidt hist og pist, alt efter, om vi synes de religiøse tilbudsvarer lyder gode, rimelige, smukke osv.
Mennesker køber jo forskelligt ind, så derfor har vi danskere ofte hver vores religion - vores eget personlige "indkøb".
Man kan også sige at hver enkeltes religion dermed bliver en slags "kludetæppe" eller "patchwork" syet sammen af stumper fra mange forskellige religioner.
Derfor kalder nogle dette for en "patchwork-religiøsitet".
Det er nemlig nok bedre at kalde dette for en religiøsitet end for en religion. Ordet 'religion' betyder som regel, at mange mennesker deler denne samme religion og er fælles om nogle ritualer (fx kirkens, moskeens, synagogens, templets osv.) og store fortællinger om, hvordan verden og mennesket opstod, og hvor vi skal hen efter døden.
Ordet 'religion' betyder normalt også, at der er en god gennemtænkt sammenhæng i de enkelte dele i religionen.
I patchwork-religiøsiteten er der ikke nødvendigvis indre sammenhæng, og man har jo også hvert sit patchwork, så man har sjældent fælles ritualer.
Derfor bruger man som regel det løsere ord 'religiøsitet' frem for 'religion'.
Nogle videnskabsfolk bruger ind imellem ordet 'sheilaisme' om denne slags religiøsitet.
Den er opkaldt efter en amerikansk sygeplejerske, Sheila Larson.
Hun mente, at hver amerikaner selv har bygget sin egen private religion op af forskellige tanker. Sin egen private religion (som hun altså kaldte 'Sheilaism' på engelsk) handlede om en slags tro på Gud, men handlede først og fremmest om dette budskab, for at citere hende:
"Det går blot ud på at elske dig selv og være venlig mod dig selv. Du ved, sådan noget som at tage sig af hinanden. Jeg tror Gud vil have at vi tager os af hinanden".
Men sheilaisme er ikke kun navnet på Sheilas egen private religion, men er siden blevet navnet på at man simpelthen har hver sin private religion, som ikke behøver at være særlig dybsindig eller indviklet.
Man tror på det, der passer til en selv.
Det lyder jo fint. Så får man sjældent dårlige nerver af det man tror på, og man bliver jo sjældent fanatisk. Det er klart en virkelig genial ting ved sheilaismen.
Det negative er især tre ting: Dels ryger fællesskabet med hinanden, fordi vi har jo ikke megen religion til fælles på den måde - ud over at være fælles om ikke at have noget til fælles.
Dels forsvinder båndene til fortiden og traditionen. Vi bliver mere rodløse og søgende - og det kan for nogen være et besvær og et præstationsræs.
Sheilaismen er ikke et trygt egetræ, som vi i fællesskab kan søge ly under og orientere os efter.
Og dels har vi ikke den store chance for at lære af - og blive klogere af - den religion, som vi selv finder på, og som vi selv synes lyder god og rimelig.
Vores egen sheilaisme udtrykker jo, hvor vi allerede er, og hvad vi allerede mener lige nu. Vi er vores egen "ypperstepræst" og øverste dommer i sheilaismen, så sheilaismen fortæller dermed ikke noget nyt og udfordrende, men som regel bekræfter den os i det gamle, vi allerede mener.
I kristendommen mener man, at med sheilaismen sidder mennesket fast i sig selv, i sin egen tendens til selvoptagethed, og i sin egen fantasi og ønskedrømme. Det er bl..a. det, der på kristent sprog kaldes "synd".
Der er en forside og en bagside ved alt.
Men ja, der findes et navn for den slags religiøsitet.
Endelig kan man nævne "teosofien" og "new age", som også tror på ting hentet fra mange forskellige traditioner (især europæiske, indiske og kinesiske traditioner - men meget lidt muslimske traditioner!).
Teosofien er dog en bestemt religion med en bestemt lære, som hænger vældigt godt sammen, hvis man tror på den. Teosofien er altså ikke en "vi-laver-da-bare-hver-især-vores-egen-religion", men noget bestemt.
Mange danskeres opfattelse af, hvad reinkarnation er for noget, er fx hentet fra teosofien og ikke fra hinduismen og buddhismen. I teosofien er reinkarnationer noget godt og fint, og for hver reinkarnation bliver vi genfødt som noget lidt bedre.
I hinduismen og buddhismen er det derimod skrækkeligt at blive reinkarneret. Her handler det om at undgå at blive genfødt.
New Age er så en lidt løsere religiøsitet end teosofi - nærmest en slags mellemting mellem teosofi og sheilaisme, kunne man sige.
Venligst
Tom Frederiksen Thygesen
Dialogcentret
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.