Yoga har rødder i hinduismen

Yoga-øvelserne er ikke udviklet, for at de skal være sunde, men for at løsne spirituelle blokeringer i kroppen og vride kroppen ud af det naturlige, skriver Tom Frederiksen.

Spørgsmål:

Passer det, at mange præster ikke vil dyrke yoga? Kan jeg få en forklaring på hvorfor?

Venlig hilsen

Kenneth

Svar:

Det korte svar er: Yoga er en vigtig del af den indiske religion hinduismen. Og man kan formode, at mange folkekirkepræster er kristne. I al fald skal de forkynde kristendommen. Og derfor ser nogle af dem nok en interessekonflikt i samtidig at dyrke en anden religion end kristendommen.

Yoga fungerer mange steder som en slags gymnastik, hvor kroppen strækkes og anbringes i særlige, ofte ekstreme, stillinger, de såkaldte "asana'er."

Men egentlig er yoga et sæt fysiske øvelser, som kan bruges til at nå den hinduistiske frelse (moksha eller samadhi).

Denne frelse (altså befrielse eller forløsning) handler om at forene sig med det evige og komme væk fra den fysiske, sanselige verden med handlinger i tid og rum.

I hinduismen er det at være her i vor fysiske verden nemlig en fortabthed. Vi bliver fanget af lutter foreløbige og forgængelige fænomener ved hjælp af lænker, som kaldes karma (handlingen og dens konsekvens og båndet imellem de to).

Men god eller dårlig karma driver alting videre -- også efter døden, hvor den karma, som mennesket ikke har handlet ud, tvinger mennesket til at blive reinkarneret i stedet for at forene sig med evigheden.

Derfor skal man af med sin karma for at blive frelst. Og groft sagt går yoga ud på at "brænde" sin karma af, så man slipper for at reinkarneres.

Yoga fik sin form under navnet Raja Yoga (af nogle også kaldet Ashtanga Yoga). Det blev udviklet nok kort før Kristi fødsel i værket Yoga Sutra af Patanjali.

I Raja Yoga betyder forberedelsen meget, askese (herunder cølibat), moralsk livsførelse og studie af hellige bøger.

Når man har forberedt sig godt ved at leve temmelig munkeagtigt, begynder de fysiske øvelser, åndedrætskontrol og psyken hæfter sig ikke ved nogle sanselige ting, men samler sig om ét punkt ved meditation -- dvs. man er i stor ro.

Målet er at nå samadhi -- en salig tilstand af at psyken er smeltet helt sammen med det ene punkt, man fokuserer på.

Som led i disse øvelser formodes man at få magiske evner -- såkaldte siddhi'er -- altså at kunne flyve, kunne beherske osv. Disse siddhi'er er dog normalt ikke målet, men et skridt på vejen mod det egentlige mål - samadhi.

Filosofien bag Raja Yoga er den hinduistiske filosofi, der kaldes samkhya. I samkhya mener man, at der er et radikalt skel mellem den materielle verden, prakriti, og ånden, purusha.

Næsten alt i verden er del af det materielle, også ens følelser, tanker osv. Men i sig har hvert menneske ånden, purusha, som er helt uden egenskaber -- fuldkommen uden følelser, fornemmelser, minder og tanker.

Sagen er så at få "aktiveret" purusha og fx via Raja Yoga indse, at man er identisk med purusha, et punkt uden egenskaber. Denne erkendelse og oplevelse er lig med samadhi, og så er man fri.

Det man normalt tænker på, når man bruger ordet "yoga," er dog Hatha Yoga. Det blev udviklet sidst i middelalderen (ca. mellem 1200-tallet og 1400-tallet) og indeholder træk fra tantra (den indiske okkultisme).

Hatha Yoga er nærmest en slags blanding af Raja Yoga og grundtanker fra tantra. Sagen er i Hatha Yoga at forædle og guddommeliggøre prana, livsenergien, som nogle gange også kaldes Shakti eller kundalini.

Denne energi vil som regel dukke op nederst ved rygradens rod (eller i lungerne) og skal via yoga-øvelserne "trækkes opad" langs rygraden op mod issen. Det samme gælder en hellig del, bindhu, af mandens sæd. Bindhu er et punkt, en plet, et nul, der ses som universets kerne.

Bindhu hentes fra den sædafgang, som manden ikke får, og trækkes så gennem penis, ind i kroppen og op langs rygraden mod issen. Sædafgangen vendes så at sige indad. Forestillingen er, at dermed bliver prana og bindhu renset, forædlet, sublimeret.

Det foregår naturligvis ikke i det fysiske legeme, men i et forestillet åndeligt legeme indeni -- "det subtile legeme."

Men på energiens færd på vej opad i det subtile legeme står nogle hindringer i vejen. Det er bindinger eller låse -- bandha'er -- der fanger og fastlåser den energi, der skal sublimeres. En central del af Hatha Yoga består derfor i via ekstreme kropsstillinger -- ansana'erne - at få løsnet disse bandha'er.

Der findes et væld af disse asana'er -- ploven, buen osv. -- se i øvrigt Wikipedias listeover positurer i Hatha Yoga.

I egentlig Hatha Yoga kombineres disse strækøvelser med åndedrætskontrol (pranayama), nogle gange et hastigt åndedræt der nærmer sig hyperventilering, men ideelt handler det om helt at standse åndedrættet.

Begge dele kan naturligvis let give iltmangel med følgende psykedeliske oplevelser. Det kan kombineres med meditation à la den i Raja Yoga (fiksering på ét punkt) og hastig gentagelse af hellige, tantriske stavelser -- mantra'er. Disse øvelser skal også løsne bandha'erne.

En hel del steder i Vesten er yoga reduceret til kun at handle om asana'erne -- strækøvelserne. På den måde bliver yoga nærmest til en slags gymnastik, en kropstræning, der formodes at være sundt. Man skal blot huske på, at disse øvelser jo ikke er udviklet for at de skal være sunde, men for at løsne en slags spirituelle blokeringer i kroppen og vride kroppen ud af det naturlige.

Se i øvrigt denne kritiske tekst om Hatha Yoga.

Yoga i Vesten er altså en broget affære. Idéhistorisk er yoga en blanding af mindst:

Samkhya, hvor man skal væk fra den karmiske, materielle virkelighed -- "afdø fra verden" så at sige. Yoga er selvkontrol og munkeagtig verdensflugt. Askese. Tantra, hvor man finder livsenergien frem og søger at forædle og guddommeliggøre den. Yoga er oprimering af de indre energi-potentialer. Livsoptimering.

Kropstræning med en sund sjæl i et sundt legeme med optimering og maximering af legemets evner, renhed og sundhed. Kropsdyrkelse.

Rigtig mange gange er yoga altså blot brugt som gymnastik, og det kan præster ikke have noget imod. Men nogle gange hører der en mere eller mindre usynlig, åndelig bagage med, som er hinduistisk og tantrisk, altså af en helt anden religion end kristendommen. Også i måden at tænke på.

Derfor er det naturligt at den del præster holder sig tilbage fra yoga.

Med venlig hilsen

Tom Frederiksen

Dialogcentret

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.