Legitimerer Koranen vold mod ens fjender?

I Koranen er der udsagn, der tyder på, at man har ret til at bekæmpe andre som forsvar, hvis man selv bliver angrebet, og der er udsagn, der opfordrer til fredelig sameksistens og venskab, svarer islamforsker Kate Østergaard

Spørgsmål om vold i Koranen

Kære brevkasse

Jeg er i gang med at skrive SRP i 3. g på STX og har om terrorisme.

Jeg har i den forbindelse skullet redegøre for fundamentalistiske muslimer og er stødt på en påstand om, at der findes et vers i Koranen, som legimiterer vold mod ens fjender.

Er det korrekt? Og i så fald, vil I sende verset?

Med venlig hilsen
Camilla

Svar fra religionshistoriker

Kære Camilla

Der findes flere vers i Koranen om krigsførelse. Det, du tænker på, er nok de såkaldte sværdvers, her citeret fra Ellen Wulffs danske oversættelse af Koranen:

Sura 9 (Omvendelse) vers 5: Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem! I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold! Men hvis de omvender sig, holder bøn og giver almisse, så lad dem frit gå! Gud er tilgivende og barmhjertig.

Sura 9 (Omvendelse) vers 29: Bekæmp dem, som ikke tror på Gud og den yderste dag, og som ikke forbyder, hvad Gud og Hans udsending forbyder; og blandt dem, der har fået Skriften, skal I bekæmpe dem, der ikke bekender sig til den sande religion, indtil de kuet er rede til at betale skat!

Disse vers synes dog at modsige andre vers for eksempel:

Sura 2 (Koen) vers 190: Kæmp for Guds sag mod dem, der kæmper mod jer! Men I må ikke begå overtrædelser! Gud elsker ikke dem, der begår overtrædelser.

Sura 60 (På prøve) vers 8: Gud forbyder jer ikke at være venlige og handle retfærdigt mod dem, der ikke bekæmper jer i religionen, og som ikke har fordrevet jer fra jeres boliger. Gud elsker dem, der handler retfærdigt.

I Koranen er der altså udsagn, der tyder på, at man har ret til at bekæmpe andre som forsvar, hvis man selv bliver angrebet, og der er udsagn, der opfordrer til fredelig sameksistens og venskab. Omvendt er der vers, som tyder på, at man kan føre offensiv krig mod alle vantro, medmindre de omvender sig.

Gennem historien er disse koranvers blevet tolket på meget forskellig vis. En mulighed er at benytte et princip om abrogation. Det vil sige, at sene koranvers (altså åbenbaret senere) kan ophæve tidligere åbenbarede vers. Dette er dog kun en mulighed.

En anden mulighed er, at man tager hensyn til åbenbaringskonteksten og forstår "sværdversene" som udtryk for en helt specifik situation, hvor Muhammed og hans tilhængere kæmpede for deres overlevelse mod polyteisterne fra Mekka.

Hvis man tager hensyn til konteksten, kan man hævde, at der er tale om en specifik regel, der gjaldt i en helt særlig situation og ikke en universel/generel regel.

Terrorgrupper som al-Qaeda benytter flere tolkningsprincipper: foruden princippet om abrogation, kan de tolke deres handlinger som en forsvarskrig, da de mener, at Vesten fører krig mod muslimer verden over.

Når man i middelalderen forstod sværdversene som en offensiv krig for at vinde islamisk overherredømme, så var det et princip, at kaliffen (der var leder for muslimerne) skulle kalde til krig, og denne krig var en kollektiv pligt. Det vil sige, at når kaliffen havde samlet en hær, så udførte denne hær kampen på resten af samfundet vegne.

Moderne terrororganisationer nytolker på den måde, at de ikke mener, at en kalif er nødvendig for at kalde til krig, og de mener, at der er tale om en individuel pligt, som kan udføres af enhver. Terrorgrupper vælger således mellem flere mulige tolkningsmetoder, og de nytolker desuden efter deres egne interesser.

Bedste hilsner
Kate Østergaard
Religionshistoriker, ph.d og voksenunderviser ved KVUC

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.