Ekskæreste oplærer barnet i islam - hvad gør vi?

Hvis der ikke er tale om helt grænseoverskridende religiøs praksis, så ville jeg vælge over for mit barn at anskue det som en spændende, uddannende mulighed for at få indblik i en anden religion og livsførelse, svarer katolik Lone Skov Al Awssi, der selv er gift med en muslim

Spørgsmål:

Hej,

Min mands ekskæreste er for et halvt år siden konverteret til islam, og det betyder, at de har store uenigheder om, hvordan deres fire-årige søn skal opdrages.

For min mand og mig er det meget grænseoverskridende med de ting, hun lærer ham, for eksempel at man skal gå på toilettet på en meget avanceret måde, hvor fødderne skal ind ad døren i bestemt rækkefølge, for slet ikke at snakke om alle de udenlandske fraser med tak til Gud for alt muligt.

Vi er på jagt efter en børnepsykolog/mægler, der har erfaring med at hjælpe familier med flere religioner, så vi forhåbentligt kan finde en fornuftig balance i det religiøse, så alle er tilpas.

Vi er selv kristne dog uden at praktisere det i overdreven grad.
Har I et godt råd til, hvor vi kan finde hjælp?

Venlig hilsen
Den nye kone Svar:

Kære nye kone,

Tak for dit spørgsmål om, hvor du kan henvende dig for at få hjælp til den igangværende konflikt med din mands ekskæreste.

Du fortæller, at hun har konverteret til islam, og at I oplever det som meget belastende, at sønnen skal efterleve religiøse regler, når han opholder sig hos sin mor.

Helt konkret kan I henvende jer til:
Statsforvaltningen Hovedstaden
Borups Alle 177
Telefon: 72 56 70 00
Mail: hovedstaden@statsforvaltning.dk

Her kan I aftale at mødes, og der vil være en erfaren og neutral mægler til stede. Formålet er, at alle parter skal få mulighed for at komme til orde, at man ved at lytte til hinanden opnår en vis forståelse og finder frem til aftaler og løsninger. Begge parter skal være indstillet på at møde op og deltage konstruktivt.

LÆS OGSÅ: "Religion kan spille en positiv rolle i fredsforhandlinger"

Der findes også private mæglere i konflikter med delebørn. Kig for eksempel på hjemmesiden www.delebarn.dk, der finder I kontaktinformationer til flere psykologer med speciale i mægling mellem skilsmisseforældre.

Det er utroligt vigtigt, at I får standset konflikten, før den eskalerer, for der er kun et offer for den, og det er barnet. Der er ingen tvivl om, at barnet mærker konflikten og lider, når far og mor er fjendtlige over for hinanden. Et barn elsker begge sine forældre og er loyal over for dem begge.

Forskning på området viser, at det tilsyneladende ikke har afgørende betydning for barnets trivsel, om far og mor bor sammen, er separerede eller skilt.

Det, der ødelægger et barns barndom og liv, er, når der er fjendtlighed mellem forældrene, hvad enten denne så er larmende og synlig eller stille og skjult. En fjendtlig atmosfære mellem forældrene har en signifikant effekt på barnet trivsel nu og i årene fremover.

LÆS OGSÅ: Medier optrapper religiøse konflikter

Derfor tillader jeg mig at anbefale, at du og din mand tager en alvorlig samtale med hinanden om, hvad der helt præcist er det største problem.

- Virker det, som om jeres søn trives?
- Er han glad, når han skal til sin mor, og når han kommer hjem?
- Har han udtrykt problemer med at efterleve sin mors religiøse praksis, eller er han påvirket af jeres holdninger?

Naturligvis kender jeg ikke det fulde omfang af den religiøse praksis, der finder sted i moderens hus, når sønnen er der. Med mit kendskab til almindelig praktisering af islam burde der ikke ske noget specielt grænseoverskridende eller farligt, eller noget som han ikke vil være i stand til at håndtere og navigere fra og til, hvis begge parter da udviser en tolerant holdning og undlader at kritisere hinandens liv, specielt i sønnens nærvær.

Det er vigtigt, at I holder jeres søns tarv for øje, at hans trivsel er det vigtigste, at I fra begge sider er meget villige til at indgå nogle store kompromisser med hensyn til livsførelse. At I ikke lader fordomme præge jeres holdninger. Her tænker jeg i lige så høj grad på moderen. Hun skal naturligvis også acceptere, at jeres søn fejrer julen hos jer, går til fødselsdage og kommer på udflugter og rejser med sine klassekammerater. Tolerancen skal gå begge veje.

LÆS OGSÅ: Religionskonflikter bunder ikke alene i religion

Hvis der ikke er tale om helt grænseoverskridende religiøs praksis, og det synes efter jeres beskrivelse ikke at være tilfældet, så ville jeg vælge over for mit barn at anskue det som en spændende, uddannende mulighed til at få indblik i en anden religion og livsførelse.

Jeg ville vælge at vise positiv interesse og måske få lov til at deltage som gæst i for eksempel moskeen også for at se, hvad der egentlig foregår. Islam praktiseres i hele verden af millioner af mennesker, som skal have en normal hverdag til at fungere. Forsøg at se ind i den verden for at afvæbne jeres bekymring og kunne tale med jeres søn om, hvad der foregår.

Jeg er bange for, at hvis I udviser modstand mod moderens religiøse praksis, så vil hun måske stædigere fastholde den. Modstand øger modstand.

Jeg ved, at det er svært, fordi hele situationen er vanskelig, men hvis I bløder op som de sikkert mest ressourcestærke i situationen, så kan I undgå, at konflikten udvikler sig. Så er der stadig en chance for, at jeres søn kan få en god barndom som delebarn, og det må være målet for jeres fælles interesse.

Med venlig hilsen
Lone Skov Al Awssi
Salgskonsulent, katolik og muslimsk gift

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.