Er Balder en Kristus-figur?

Teorien blev fremsat i 1800-tallet, og tanken var den, at mytologien, som vi kender den, er opstået i sen vikingetid som resultat af mødet med kristendommen. Her blev Balder fremstillet i lyset af Kristus, mens Loke fik rollen som Lucifer, djævlen, skriver studerende Sophie Bønding. Her er det maleriet "Balders død" af C.W. Eckersberg (1783-1853). Foto: Wikimedia Commens

Døende og genopstående guder findes i mange af verdens religioner. Men der er ganske rigtigt teorier, der ser Balder som en parallel til Kristus, svarer religionshistoriestuderende Sophie Bønding

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Da jeg gik i gymnasiet, havde vi et kort forløb i religion med nordisk mytologi. Såfremt jeg husker rigtigt, læste jeg, at kun Tyr (én gud, monoteisme) skulle overleve Ragnarok, hvilket jeg har studset over, om det skulle være overgangen mellem danskernes tro i nordisk mytologi til kristendom?

Men myten sagde også, at efter Ragnarok kunne Balder vende tilbage til Asgård fra Hel. Jeg har hørt tale om, at Balder skulle være en form for Jesus, men det virker lidt for påtvunget-løsnings-agtigt.

LÆS OGSÅ:Guder i den nordiske mytologi

Så har I et bud på disse modstridende påstande? Hvorfor kommer Balder tilbage til gudeverdenen, hvis kun Tyr overlever?

Venlig hilsen
Nanna

Svar:

Kære Nanna

De skriftlige kilder til førkristen nordisk religion findes spredt rundt omkring i en mængde forskellige tekster. De guder, der nævnes som levende efter ragnarok, er: Balder, Høder (Vølvens spådom 62 og Gylfaginning 53), Vidar, Vale, Magne og Mode (Gylfaginning 53 og Vafthrudnesmál 51) samt Høner (Vølvens spådom 63).

Desuden siges det i Vølvens spådom 65 i forbindelse med den nye verden, at den mægtige kommer. Der er flere teorier om, hvem denne mægtige figur er. En har peget på Heimdal, mens en anden mener, strofen er påvirket af kristendommen, og at der er tale om Kristus.

LÆS OGSÅ:Før kristendommen havde man ikke et ord for religion

En tredje tolkning er, at der er tale om Fimbultýr, som nævnes i strofe 60, hvor der tales om Fimbultýrs runer. Tolkningen bygger på det spinkle grundlag, at fimbul betyder stor eller mægtig, hvorfor man kunne mene, at der er tale om den mægtige Tyr, som så kunne være den mægtige i strofe 65. Men selvom de begge er mægtige, kan man ikke slutte, at der er tale om den samme figur.

I øvrigt synes Fimbultýr slet ikke at være Tyr, men at være et Odinsnavn. Týr er et almindeligt ord for gud, som blandt andet bruges i flere af Odins mange navne, for eksempel Sigrtýr, Sejrsgud. Fimbulýrs runer er den store guds runer, og den store gud, der igennem hele mytologien forbindes med runer og andre magiske objekter, er Odin.

Det må også fremhæves, at selvom Odin er den store gud, er der intet der tyder på, at han så skulle være den mægtige i strofe 65. Men uanset hvem den ukendte figur er, er der flere guder til stede i den nye verden, så der er på den måde stadig tale om polyteisme.

Hvad angår Balder, er der ganske rigtigt teorier, der har set ham som en parallel til Kristus, blandt andet fordi han er en døende gud, der dør uskyldigt, vender tilbage fra Hel efter ragnarok og er søn af den øverste gud, Odin (ligesom Kristus er Guds søn).

Teorien blev i første omgang fremsat i 1800-tallet, og tanken var den, at mytologien, som vi kender den, er opstået i sen vikingetid som resultat af mødet med kristendommen. Her blev Balder fremstillet i lyset af Kristus, mens Loke fik rollen som Lucifer, djævlen.

LÆS OGSÅ:Visuel guide: De nordiske guders stamtræ

I dag har de fleste forskere dog mere tiltro til myternes værdi som kilde til førkristne forestillinger. Selvom der ikke er enighed om præcis hvordan Balder skal forstås, synes han udmærket at kunne forstås indenfor rammerne af førkristen nordisk religion.

Blandt andet kan det fremhæves, at døende og genopstående guder findes i mange af verdens religioner. Der behøver altså ikke være tale om lån fra kristendommen.

Venlig hilsen
Sophie Bønding
Religionshistoriestuderende og panelist på religion.dk

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

Teorien blev fremsat i 1800-tallet, og tanken var den, at mytologien, som vi kender den, er opstået i sen vikingetid som resultat af mødet med kristendommen. Her blev Balder fremstillet i lyset af Kristus, mens Loke fik rollen som Lucifer, djævlen, skriver studerende Sophie Bønding (Her ses guden Balder af Jacques Reich).