Findes der en dansk, buddhistisk begravelsesceremoni?

I Danmark findes der så mange forskellige buddhistiske retninger, at der ikke er et fælles begravelsesritual, som alle gør brug af, skriver Birgitte Kolby Jensen, der er buddhist.

Hvis man er buddhist og har en lærer eller vejleder, vil det være naturligt at aftale med vedkommende, hvad man ønsker, der skal ske ved begravelsen, svarer buddhistiske Birgitte Kolby Jensen

,Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg er læg Karma Kagyu-buddhist og kender til dødsprocessen, men jeg har et problem med begravelsen, som jo i første instans er til for de efterladtes skyld, der har brug for at sige farvel på en god måde.

Jeg har spurgt en bedemand, der også har givet mig et rimeligt godt bud på en ceremoni.

Imidlertid vil jeg gerne spørge, om der findes en dansk tradition for en buddhistisk begravelsesceremoni?

Med mine venligste hilsener
Ole

Svar:

Kære Ole

Så vidt jeg har fået oplyst, er der ikke noget fælles ritual, som alle buddhistiske traditioner i Danmark gør brug af. Der er så mange forskellige retninger, som hver har deres ritualer og ceremonier, som de kan gøre brug af.

LÆS OGSÅ: Hvad er Karma Kagyu?

Hvis man er buddhist og har en lærer eller vejleder, vil det være naturligt at aftale med vedkommende, hvad man ønsker, der skal ske i den forbindelse. Det vil også være vigtigt at tale med sin familie og eventuelt andre efterladte om, hvilke ønsker de har.

Der er en smuk lille buddhistisk urnehal på Bispebjerg Kirkegård, og der findes i den forbindelse en hjemmeside, der hedder "Buddhistisk bisættelse" med en folder, som man kan downloade her. Den indeholder et væld af oplysninger om buddhistisk begravelse og relevante links.

LÆS OGSÅ: Buddhisme i Danmark og vesten

Urnehallen er oprettet på initiativ af en gruppe af buddhister, der følger den tibetansk-buddhistiske tradition.

Jeg kender ikke til, hvilke ritualer og ceremonier, der findes inden for de andre buddhistiske retninger.

Med venlig hilsen
Birgitte Kolby Jensen
Bibliotekar og buddhist

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.