Hvad betyder aum-tegnet?

Alle bønner, recitationer af hellige tekster og yoga starter altid med udtalelse af Aum, skriver hindu og debattør Dhamu Chodavarapu Foto: stock-xchng

Aum betyder enhed med Gud og en forening af det fysiske og det spirituelle, svarer hinduist og debattør Dhamu Chodavarapu

Spørgsmål:

Hvad betyder aum-tegnet?

Med venlig hilsen
Kasper

Svar:

Kære Kasper

Aum (ohm) er symbolet på essensen i hinduismen. Aum betyder enhed med Gud og det at forene det fysiske med det spirituelle.

LÆS OGSÅ: OM/AUM er identisk med Guds person

Det er også symbolet på Gud og hans 3 former som skaberen (Brahma), opretholderen (Vishnu) og ødelæggeren (Shiva) Treenigheden, den hinduistiske livsopfattelse.

Aum betragtes som den helligste stavelse, den første lyd fra Gud og lyden, hvorfra alle andre lyde opstår, om det så er musik eller sprog.

Aum er tidløs, indeholder fortid, nutid og fremtid.

Hindu fader vor starter med Aum, videre Bhoor, Bhuva og Suah, som repræsenterer henholdsvis jord, atmosfære og himmel (fødsel, liv og død).

Aum er moder til alle sprog og er verdens enighed.

Man ser Aum i islam som gudstegnet Allah. På arabiske sprog skrives bogstaver fra højre til venstre, og hvis man læser Aum fra højre, er det det samme som Allah.

Lord Shiva, skaberen af dansekunsten frembragte lyden Aum.

Alle bønner, recitationer af hellige tekster og yoga starter altid med udtalelse af Aum.

Med venlig hilsen
Dhamu Chodavarapu, hinduist og samfundsdebattør

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.