Hvad er en rosenkransandagt?

Fysisk består rosenkransen af en perlekæde, man lader glide mellem fingrene, mens man beder de samme bønner igen og igen samtidig med, at man mediterer over de vigtigste begivenheder i Jesu liv, skriver forfatter og foredragsholder Kirsten Kjærulff.

Rosenkransen er en Kristus-meditation og rosenkransandagten er en meditativ bøn, der ofte bedes ved indledning til den katolske messe, svarer katolske Kirsten Kjærulff

Spørgsmål:

Hej brevkasse

Kort og godt: Hvad er en rosenkransandagt og hvordan adskiller den sig fra andre former for gudstjeneste i den katolske kirke?

Venlig hilsen
Steen

Svar:

Kære Steen

Rosenkransandagten er en meditativ bøn, som kan bedes alene eller sammen med andre. Ofte bedes den som indledning til messen, der er den vigtigste gudstjeneste i den katolske kirke.

Rosenkransen er en af kristendommens mest udbredte og elskede bønner. Den har sit udgangspunkt i Bibelen, og dens historie går tilbage til kirkens første tider.

Gentagelsen af enkle, centrale bønner fandtes allerede i oldkirken. Det var vestkirkens version af østkirkens jesusbøn. Det var oprindelig fadervor i forbindelse med de 150 davidsalmer.

LÆS OGSÅ:Hvad er bøn?

Rosenkransen er en Kristus-meditation, som fysisk består af en perlekæde, man lader glide mellem fingrene, mens man beder de samme bønner igen og igen samtidig med, at man mediterer over de vigtigste begivenheder i Jesu liv. Det er altså en dybt evangelisk bøn.

Sin nuværende form har rosenkransen fået i middelalderen, og lige siden er den blevet bedt i klostrene og af lægfolk over hele verden.

Den har sit navn af at de mange gange, man beder de samme bønner: 'Fader vor' og 'hild dig Maris' bindes sammen som en krans af roser til Guds og Jomfru Marias ære. Ofte er Fadervor-perlerne også udskåret som roser.

Ordet blev kød
Rosenkransens hjerte er inkarnationens mysterium: At Gud blev menneske i Jesus, Marias søn.

Vi følger Jesus fra det øjeblik, Helligånden overskyggede Jomfru Maria i bebudelsen, gennem Jesu barndom, Hans gerninger, mens Han gik her på jorden, Hans død på korset, påskens jubel, da Han stod op fra de døde, til den dag Han opfór til Himlen og satte sig ved Faderens højre hånd, hvorfra Han en dag vil komme igen for at dømme de levende og de døde.

LÆS OGSÅ:Find en bøn på internettet

Hvordan beder man rosenkransen?
Begyndelsen, det vi, sige fundamentet for bønnen er krucifikset, hvor man beder den apostoliske trosbekendelse. Så følger 'Fadervor', tre gange 'Hil dig Maria', 'Fadervor' og til slut lovprisningen af Den Treenige Gud:

'Ære være Faderen, Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed, amen'.

Herfra begynder meditationen over Jesu liv: Mens fingrene vandrer rundt langs de 5 gange 10 perler (decader), beder man Englens ord fra bebudelsen:

'Hil dig Maria, fuld af nåde, Herren er med dig', og Elisabeths ord ved besøget:

'Velsignet er du iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt, Jesus'.
Der afsluttes med:

'Hellige Maria, Guds Moder, bed for os syndere nu og i vor dødstime, amen'. For hver tiende perle beder man Fadervor. Den stadige gentagelse af de samme bønner fører den bedende ind i et meditativt rum, hvor man ved Marias hånd følges med Jesus gennem hele Hans liv på jorden til Hans himmelske herlighed.

Glædens mysterier
I den første runde i rosenkransen (det vil sige de første 50 'Hil dig Maria' og 'Fadervor') mediterer man over Jesu barndom:

1) Bebudelsen (Lukasevangeliet kapitel 1, vers 28)
2) Besøget hos Elisabeth (Lukasevangeliet kapitel 1, vers 41)
3) Fødslen i Betlehem (Lukasevangeliet kapitel 2, vers7)
4) Fremstillingen i templet (Lukasevangeliet kapitel 2, vers 22)
5) Jesus som 12-årig i templet i Jerusalem (Lukasevangeliet kapitel 2, vers 46).

LÆS OGSÅ:Hvad er kristen meditation?

Lysets mysterier
Her overvejer man Jesu liv, mens han vandrede her på jorden som Verdens Lys:

1) Hans dåb i Jordanfloden (Matthæusevangeliet kapitel 3, vers 13)
2) Hans første under ved brylluppet i Kana (Johannesevangeliet kapitel 2, vers 11)
3) Hans forkyndelse om Guds rige (Markusevangeliet kapitel 1, vers 15)
4) Forklaringen på Taborbjerget (Matthæusevangeliet kapitel 17, vers 2)
5) Hans indstiftelse af nadveren skærtorsdag aften (Lukasevangeliet, kapitel 22, vers 19-20)

Smertens mysterier
Vi følger nu Jesus i Hans lidelseshistorie:

1) Jesu dødsangst i Getsemane Have (Lukasevangeliet kapitel 22, vers 42)
2) Jesus piskes (Johannesevangeliet kapitel 19, vers 1)
3) Tornekroningen (Matthæusevangeliet kapitel 27, vers 28)
4) Jesu korsvej (Johannesevangeliet kapitel 19, vers 17)
5) Korsfæstelsen (Lukasevangeliet kapitel 23, vers 46)

Herlighedens mysterier
Herlighedens mysterier er meditationer over påskens jubel:

1) Opstandelsen (Markusevangeliet kapitel 16, vers 6)
2) Himmelfarten (Markusevangeliet kapitel 16, vers 19)
3) Helligåndens udgydelse pinsedag (Apostlenes Gerninger kapitel 2, vers 4)
4) Marias himmelkroning (Johannes Åbenbaring kapitel 12, vers 1)

Den stadige gentagelse af de bibelske ord hjælper sindet til at falde til ro og lytte til Gud. Den er også en hjælp til en stadig dybere forståelse af frelsens uudtømmelige mysterier og deres betydning for vort eget liv.

Når vi for eksempel beder det første led i den glædesfulde rosenkrans, tænker vi ikke kun på, at englen bragte Maria det glade budskab om, at hun skulle føde verdens frelser men også på, at vi lige som Maria siger 'ja' til Gud. Således relateres hvert led til ens eget personlige liv.

Med tiden bliver rosenkransen en del af ens hjertelyd. Den samler det vigtigste i evangeliet i en lille håndfuld perler. Det fortælles, at da de kristne under kommunismen i Rusland måtte gå under jorden og blev afskåret fra både kirke, præster og bibel, da overlevede troen hos små grupper af kristne, som i de 70 år havde bedt rosenkransen sammen og dermed bevaret kernen i det kristne budskab.

Venlig hilsen
Kirsten Kjærulff
Forfatter, foredragsholder og katolik

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.