Hvad kaldes nonners hovedbeklædning?

Nogle nonner har hår og hals helt tildækket eksempelvis karmeliterne og benediktinerne; andre har håret helt tildækket men ikke halsen for eksempel Lioba - og Birgittasøstrene, skriver benediktinerinde søster Anna-Maria Kjellegaard.

Nonners hovedbeklædning kaldes slør, men sløret er sammen med resten af dragten forskellig fra ordenssamfund til ordenssamfund, svarer søster Anna-Maria Kjellegaard

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg har gået og tænkt over noget i et stykke tid. Hvad kalder man den hovedbeklædning, en nonne har på?

LÆS OGSÅ:Hvad er forskellen på protestantiske og katolske nonner?

Venlig hilsen
Sandra

Svar:

Kære Sandra

Tak for dit spørgsmål. Det kan besvares meget kort. Nonners hovedbeklædning kaldes slør.

Men ligesom der hos muslimerne er tale om forskellige slags tørklæder, som deres hovedbeklædning i almindelighed kaldes, således er der også forskellige slags slør hos nonnerne.

LÆS OGSÅ:Billedserie: Nonner verden rundt

Sløret sammen med resten af dragten er forskellig fra ordenssamfund til ordenssamfund. Nogle har hår og hals helt tildækket, eksempelvis karmeliterne og benediktinerne; andre har håret helt tildækket, men ikke halsen, for eksempel Lioba - og Birgittasøstrene. Igen andre ordener har noget af håret frit eller har et lille tørklæde på. Nogle går helt i civil og har et kors om halsen.

Med venlig hilsen
Søster Anna-Maria Kjellegaard
Benediktinerinde

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.