Hvem hjælper de forfulgte arabiske kristne?

"En vigtig ting, som vi som kristne altid kan gøre, er at bede for vore brødre og søstre", siger generalsekretær for Dansk Europamission Henrik Ertner Rasmussen. Folkekirkens Nødhjælp er en af de organisationer, som indsamler penge til nødhjælp ved verdens brændpunkter. Foto: Søren Bidstrup

Der er mange nødhjælps- og kristne organisationer, der hjælper forfulgte kristne i hele verden, men problemet bør også få moralsk og politisk opbakning, mener generalsekretær for Dansk Europamssion Henrik Ertner Rasmussen

Spørgsmål:

Hvordan kan vi hjælpe de arabiske forfulgte kristne? Hvem gør noget? Hvordan kan vi give håb og støtte?

Inger

Svar:

Kære Inger

Tak for dit spørgsmål om, hvordan vi kan give forfulgte kristne i den arabiske verden håb og støtte.

Der er herhjemme flere organisationer, som hjælper kristne i Egypten og kristne, der er flygtet fra Syrien, hvilke også tidligere har hjulpet irakiske kristne, der er flygtet til nabolandene i regionen.

De store nødhjælpsorganisationer som for eksempel Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Caritas Danmark hjælper i princippet alle, som er i nød - uanset religion. Dertil kommer forskellige missionsorganisationer som eksempelvis Danmission, Åbne Døre og Dansk Europamission samt Det Danske Bibelselskab.

LÆS OGSÅ: Kristne er verdens mest forfulgte

Det er dog ikke kun nødhjælp og Bibler, som hjælper de kristne - selvom det er meget væsentligt og giver trøst og styrke midt i trængslerne - men også politisk og moralsk opbakning. Her er det væsentligt, at verdenssamfundet klart siger fra, når religiøst betinget diskrimination og forfølgelse opstår. Men det sker desværre sjældent, at verdenssamfundet protesterer så kraftigt, at det for alvor giver genlyd.

Muslimer og kristne forfølges grusomt i Myanmar (Burma), uden at Vestens regeringer ytrer sig. Kristne forfølges også voldsomt i Egypten og Syrien af især islamister, som regeringen ikke har den mindste kontrol over, og de almindelige verdslige medier skænker det ikke megen spalteplads.

Desuden er der en 'tradition' i meget af den muslimske verden for, at kristne er mindreværdige i forhold til muslimer, og derfor har de kristne i århundreder levet med mærkbar diskrimination, også selvom der har været en rimelig stabilitet. Heller ikke det gøres der i tilstrækkelig grad opmærksom på.

Derfor er det godt, at journalisten Klaus Wivel har skrevet sin bog "Den sidste nadver" og dér gjort opmærksom på forholdene for kristne i den arabiske verden. I bogen kritiserer han blandt andet udenrigsminister Villy Søvndal for ikke at sige kraftigt fra over for de lande, der lader forfølgelsen og undertrykkelsen af de kristne fortsætte ustraffet.

LÆS OGSÅ: Vesten har brug for kritik af overgreb mod Mellemøstens kristne

Selvfølgelig kan man som udenrigsminister ikke nøjes med at kritisere forfølgelsen af ét religiøst mindretal, men der er også andre end netop kristne, der lider under forfølgelse og undertrykkelse i Mellemøsten, og det kunne man som udenrigsminister sagtens påtale og dermed også nævne kristne ved navn, uden at man derved kan beskyldes for ensidigt at tale de kristnes sag.

FN har en specielrapportør for religionsfrihed, og inden for FN samles oplysninger fra alle medlemslandene, og der udgives rapporter, hvor diskrimination og forfølgelse af specifikke religiøse grupper påtales. I USA er det lovpligtigt for staten at gøre noget lignende, og deri nævnes lande som vækker speciel bekymring. Der gøres med andre ord også noget på det politiske plan for at hjælpe kristne i den arabiske verden, men når man kender situationen, er det let at blive fortvivlet over, at det som gøres, aldrig er nok.

En vigtig ting, som vi som kristne altid kan gøre, er at bede for vore brødre og søstre, som lige nu oplever de værste kristenforfølgelser i nyere tid siden det armenske folkemord under 1. Verdenskrig.

Med venlig hilsen
Henrik Ertner Rasmussen
Generalsekretær i Dansk Europamission

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.