Spørg

Hvorfor er halvmånen et symbol for islam?

Nogle forskere mener, at eftersom den kartaginiensiske skytsgud Tanit og den græske jagt- og månegud Diana begge benyttede halvmånen som symboler, blev disse en del af islams symbolbrug, da islam spredte sig til disse regioner, skriver religionsforsker Brian Arly Jacobsen. Foto: colourbox.com

Forskerne er ikke enige om, hvilken forbindelse halvmånen har til islam. Først med Det Osmanniske Imperium (1299-1922) blev halvmånen og stjernen forbundet med den muslimske verden, skriver religionsforsker Brian Arly Jacobsen

Spørgsmål om symboler i islam

Kære brevkasse,

Hvad er det for en gammel religion, islam har inkorporeret eller knytter sig til? Når månen er valgt som symbol, må det have en betydning; astrologi og månefaser er en del af islam. Hvorfor ikke solen, som religioner i så mange tidsaldre har gjort til en slags gud?

Hvorfor så meget ondskab i islam; dræb jøder, dræb alle, der ikke vil underkaste sig Allah. Er Allah en gammel krigsgud?

Venlig hilsen,
Karsten Larsen

Svar fra religionsforsker

Kære Karsten Larsen,

Halvmånen og den femtakkede stjerne er internationalt anerkendt som et af islams symboler. Det bliver blandt andet brugt af Røde Kors søsterorganisation i muslimske lande, Røde Halvmåne. Flere lande med muslimsk dominerede befolkninger benytter symbolerne i deres flag, såsom Algeriet, Malaysia, Pakistan og Tyrkiet. Det opfattes ofte som en symbolsk pendant til de kristnes kors og jødernes davidsstjerne.

Historien om symbolets oprindelse er omdiskuteret. Nogle forskere mener, at det er et resultat af centralasiatiske befolkningers brug af himmelsymboler i præislamisk tid, som efter islams udbredelse i disse regioner blev en del af islams symbolbrug.

Andre forskere mener, at det er et resultat af præislamiske symboler brugt i Middelhavsregionen. Den kartaginiensiske skytsgud Tanit og den græske jagt- og månegud Diana benyttede begge halvmånen som symboler og disse er så blevet en del af islams symbolbrug, da islam spredte sig til disse regioner.

Byzantium, som senere blev kendt som først Konstantinopel og efter 1453 Istanbul, antog halvmånen og stjernen som sit symbol efter en vigtig sejr i år 670 før Kristus. Spørgsmålet om Byzans og Konstantinopels symboler vender vi tilbage til.

Det tidlige muslimske samfund havde givetvis ingen egentlige symboler (det er der ringe kildemæssigt belæg for at hævde). Under profeten Muhammad brugte man ensfarvede flag, generelt i sort, hvid eller grøn.

Senere brugte muslimske ledere samme flag uden nogen symboler i flaget. Koranen er meget klar, hvad angår spørgsmål om tro og himmellegemer:

"Til Hans tegn hører natten og dagen, solen og månen. Kast jer ikke ned hverken for solen eller for månen! Kast jer ned for Gud, der har skabt dem, hvis der Ham, I tjener." (Sura kapitel 41, vers 37, Ellen Wulffs oversættelse af Koranen, Forlaget Vandkunsten 2006).

Det betyder dog ikke, at månen og andre himmellegemer ikke havde nogen betydning i tidlige islamiske samfund. Hilal er et arabisk begreb, som først blev anvendt i det præ-islamiske Arabien, men som siden også fik stor betydning i den islamiske verden.

Hilal betyder halvmåne, helt konkret den lille halvmåne, der er synlig efter en nymåne. Muslimer kigger efter Hilal, når de skal fastsætte begyndelsen og slutningen af islamiske måneder. Hilal er altså en del af muslimernes kalendersystem. Koranen siger om dette i Sura kapitel 2, vers 189:

"De spørger dig om nymånerne. Sig: De er tidsangivelser for menneskene og for valfarten." (Ellen Wulffs oversættelse af Koranen, Forlaget Vandkunsten 2006).

Det var først med Det Osmanniske Imperium (1299-1922), at halvmånen og stjernen blev forbundet med den muslimske verden. Da tyrkerne erobrede Konstantinopel (Istanbul) i 1453, overtog de byens eksisterende flag og symbol. Det blev så fast en bestanddel af det osmanniske folks symbolbrug, at også den sekulære tyrkiske stat overtog halvmåne- og stjernesymbolet i deres flag kaldet Ay vildız (betyder: måne stjerne).

I hundreder af år regerede Det Osmanniske Imperium i den muslimske verden. Efter århundreders kamp med det kristne Europa, er det måske nok forståeligt, hvorfor dette imperiums symboler er blevet knyttet til den islamiske tro som helhed i folks bevidsthed.

Venlig hilsen,
Brian Arly Jacobsen
Religionsforsker

Svar fra dansk muslim

Når jeg har skullet finde illustrationer til mine bøger, er jeg altid instinktivt gået udenom halvmånen og den femtakkede stjerne, som af mange opfattes som ”islamiske symboler”.

Månens faser er grundlaget for den islamiske månekalender - en ny måned begynder ved nymåne - men i Koranen sura 41, vers 37 hedder det klart og utvetydigt: "Tilbed hverken solen eller månen, men tilbed Gud, der skabte dem, hvis det er Ham, I tjener,", og derfor er det mig ubegribeligt, hvorfor halvmånen og den femtakkede stjerne kunne ende som ”islamiske symboler”.

Disse symboler stammer nemlig oprindeligt fra Centralasien, hvis indbyggere tilbad solen, månen og stjernerne. De skulle også være blevet brugt for at illustrere den kartaginiensiske gudinde Tanit og den romerske gudinde Diana. Halvmånen fandtes også i Konstantinopels flag allerede før Kristi fødsel.

Det tidligste muslimske samfund havde ikke noget decideret symbol; men muslimske karavaner brugte ensfarvede flag: sorte, grønne eller hvide, uden skrift eller symboler af nogen art.

Det var først under osmannerne, at halvmånen og stjernen blev forbundet med den muslimske verden. Da tyrkerne erobrede Konstantinopel i 1453, tog de byens symbol til sig. Det fortælles, at det osmanniske riges grundlægger, Osman, havde en drøm, hvori halvmånen strakte sig fra den ene ende af verden til den anden. Og derfor beholdt han halvmånen som symbol for sit dynasti.

Halvmånen og stjernen har som symbol overlevet det osmanniske riges fald i 1923 og findes i mange muslimske landes nationalflag; men eftersom islam historisk set ikke har haft noget symbol, forkaster mange muslimer halvmånen og stjernen som u-islamiske, hedenske symboler.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter

Svarenegiver udtryk for panelisternes holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.