Kærlighed i kristendom og islam

Kristne Carsten Korsholm Poulsen og muslimske Mohammad Al-Jizani svarer på spørgsmål om kærlighed, sex og abort

Spørgsmål:

Kære Carsten Korsholm Poulsen og Mohammad Al-Jizani

Jeg er ved at skrive tredje års opgave i gymnasiet om kærlighed i islam og kristendommen, og i den forbindelse vil jeg blive rigtig glad, hvis I som henholdsvis kristen og muslim har mod på at svare på nogle spørgsmål om emnet.

I undlader selvfølgelig bare at svare på spørgsmålene, hvis I føler, de er for personlige.

Med venlig hilsen
Krestina Vendelbo

Spørgsmål og svar:

Kære Krestina

Du spørger: Hvordan vil I beskrive henholdsvis Guds og Allahs kærlighed til mennesket? Er den ubetinget? Hvad betyder Guds-/Allahs kærlighed for jer i hverdagen? Tror I, at mennesket har brug for Guds-/Allahs kærlighed?

Carsten: Gud elsker ubetinget alle mennesker, og man skal ikke gøre noget specielt, men for at få gavn af Guds kærlighed er man naturligvis nødt til at etablere kontakt til Gud og leve sammen med ham.

Kærligheden har altafgørende betydning. Siden jeg begyndte at tro på Gud, har jeg fået et fundament under mit liv, mine tanker og følelser. Gud er der og elsker mig. Og det giver en mening og en støtte, en klangbund og en evig fremtid, som jeg ellers ikke havde.

Vi er skabt til at leve i Guds kærlighed, så vi lever på ingen måde optimalt uden. Vi har behov for anerkendelse, accept, tilgivelse, at blive set, at have et fællesskab med andre, der er præget af disse ting og tilværelsen efter døden vil blive et helvede uden Guds kærlighed.

Mohammad: I islam siger man, at Allah (swt) er mere barmhjertig overfor sine skabninger end en mor er overfor sine børn.

Allah (swt) åbenbarede til Jesus (as): "Vær for folket som jorden under (dig) i sagtmodighed, det rindende vand i gavmildhed og som solen og månen i barmhjertighed, der skinner på både den gode og synderen". [Kilde: Biharul Anwar, b. 14, s. 327].

Derfor rammer Allahs (swt) barmhjertighed alle. Både den troende og synderen. Derimod er kærlighed i islam noget stort. Allah (swt) er retfærdig, derfor elsker Han (swt) kun de, der er elskværdige.

Man har et helt forkert billede af Guds retfærdighed, hvis man mener, at Gud elsker både den, der eksempelvis gennem hele sit liv har hjulpet alle mennesker omkring sig, passet forældreløse børn, givet almisse til de fattige og den, der gennem hele sit liv har undertrykt folk, dræbt uskyldige mennesker, stjålet fra de fattige og så videre.

Disse to personer er så forskellige, at ingen retfærdig Gud vil belønne begge med paradiset i efterlivet. I islam er retfærdighed vigtigt, og derfor er Allahs kærlighed noget, man skal gøre sig fortjent til. Nogle vælger at udfordre Gud og bruge hele deres liv på intet andet end at skade andre mennesker. Disse er Allahs (swt) fjender, ligesom Satan også er Allahs fjende. Men Allah (swt) er så barmhjertig, at disse personer blot skal fortryde deres handlinger og angre.

Du spørger: Hvad mener I næstekærlighed/medmenneskelighed er? Tænker I på henholdsvis Koranens bud om medmenneskelighed og Bibelens bud om næstekærlighed til daglig, og havde jeres respektive hverdage overhovedet været anderledes uden? Synes I, at man ærer henholdsvis Gud ved at vise næstekærlighed og Allah ved at vise medmenneskelighed?

Carsten: Næstekærlighed er, at vi i praksis lever kærligt i forhold til de mennesker, vi har kontakt med. Jeg tænker på næstekærligheden til daglig både i forhold til dem, jeg kan se omkring mig og i forhold til de mange, der lider i for eksempel den tredje verden.

Uden næstekærlighed havde verden været isnende kold og rå at leve i. Man ærer Gud ved at vise næstekærlighed. Man ærer Gud, man viser ham taknemmelighed, og frem for alt glæder man Gud, fordi Gud er kærlighed og glædes over kærlighed.

Mohammad: Medmenneskelighed er for mig at ønske for andre, hvad jeg ønsker for mig selv. At behandle andre, som jeg selv vil behandles. At hjælpe de, der har brug for hjælp. Det, der gør ondt på andre, bør gøre ondt på mig. At jeg føler et ansvar for mine medmenneskers ve og vel. I islam mener man, at man ærer Allah (swt) ved at ære andre mennesker. Det har vi faktisk en beretning der direkte siger:

Profeten Mohammad (saws) har sagt: "Den, der beærer sin bror, beærer Allah". [Kilde: Kanzul Ummal, nr. 25488].

Andre beretninger om medmenneskelighed: Profeten Mohammad (saws) har sagt: "Ær den forældreløse og vær god mod din nabo". [Kilde: musnad ibn Hanbal, 2, 55, 28].

Profeten Mohammad (saws) har sagt: "Den bedste jihad udføres af den, der vågner om morgenen med ingen intention om at forurette nogen". [Kilde: Al-Mehasen, nr. 1053].

Du spørger: Spillede jeres religion ind, når I tænkte på kærester? Hvad tænker I om det at have sex, før man er gift? Og er der forskel på om, det er med en kæreste eller en tilfældig, I har sex? Hvor synes I, at grænsen går, når det gælder omgang med kærester?

Carsten: Ja, før jeg blev kristen, gjaldt det mest om at score. Efter jeg blev kristen, så jeg, at målet var at finde den eneste ene, jeg kunne dele hele livet sammen med. Vi er skabt til at blive ét kød, som der står i Bibelen, med én person og så leve sammen i kærlighed, til døden os skiller. Så Guds brugsanvisning er, at man kun har sex med den, man er gift med.

Om der er forskel på andre adfærdsmønstre, altså om det er værre at have tilfældig sex end at have sex med den, man nu for tiden er kæreste med? Tja, jo mere man giver ud af sig selv uden, at der er forpligtende kærlighed med i billedet, jo mere fattig tror jeg, man bliver indvendig. Man skiller sex og kærlighed fra hinanden, og så står man tilbage med noget teknik og nogle forkølede oplevelser. Selvfølgelig er skaden mindre, hvis to kærester har sex sammen, og siden gifter sig og lever resten af livet sammen.

Men hvem véd, om de også når så langt som til at gifte sig? Og hvis det at lære hinanden rigtig godt at kende overskygges af sexlivet med alle dets følelser og uudtalte krav og præstationsangst og så videre, er det ikke nogen god begyndelse på et livsvarigt forhold. Grænsen, når det gælder omgang med kærester, går ved, at man holder sig til kærtegn man kan styre, altså kærtegn, der ikke fører til sex (hvor sex defineres som petting og/eller samleje).

Mohammad: I islam er sex og parforhold kun tilladt i et ægteskab.

Du spørger: Hvordan forholder I jer til det at blive gravid uden at være gift, og hvad synes I, der skal ske med kvinden? Hvad syntes I, der skal ske med barnet, skal det bortadopteres, skal moren beholde det, eller skal hun have en abort?

Carsten: Det er bestemt ikke nogen ideel situation. Kvinde skal have al den støtte, hun kan få i denne vanskelige situation. Abort går jeg ikke ind for, for det er jo at fratage den lille dens liv, og den lille er jo helt uskyldig. Om moren vil beholde det eller bortadoptere, det må afhænge af, hvad hun selv helst vil. Men, i langt de fleste tilfælde vil jeg håbe, at hun beholder det.

Mohammad: I islam er sex og parforhold kun tilladt i et ægteskab. Selvom dette er tilfældet, kan det stadigt ske, at en kvinde bliver gravid udenfor et ægteskab. Hun skal i islam føde barnet og opdrage det, da hun jo stadig er mor til barnet som enhver anden mor. At hun ikke er gift, ændrer ikke på, at det er hendes barn, hvilket i sig selv er en af Allahs (swt) velsignelser til mennesket.

Du spørger: Hvornår synes I det er passende at blive gift? Hvilken alder? Hvad synes I om homoseksualitet i forhold til din religion? Har I andet, I gerne vil sige i forhold til de forskellige former for kærlighed?

Carsten: Jeg er imod børneægteskaber, men ellers er det vanskeligt at sætte alder på. Men det gør vel sjældent noget, at man er lidt moden, inden man træffer en af sit livs vigtigste beslutninger.

I følge kristendommen skabte Gud os som mand og kvinde, for at en mand og en kvinde skulle blive ét kød. I Bibelen ses homoseksualitet som en skævhed i seksualiteten, og derfor bør mennesker med denne skævhed tilbydes hjælp og støtte til at modarbejde skævheden, i stedet for at støttes i at leve den ud i et forhold til en af det samme køn.

I Bibelen beskriver Gud sig selv som kærlighed, det er hans dybeste væsen. Det største udtryk i verdenshistorien for denne kærlighed var, da han sendte sin egen søn, Jesus, der var villig til at tage al vores gæld på sig og betale for den ved sin død på korset. Denne kærlighed er det helt centrale i kristendommen, og er en kilde til total glæde og forundring.

Mohammad: Alderen er ikke det afgørende for mig. Personens mentalitet er en bedre indikator for det. En person kan være 18 år, men virke mere voksen og ansvarlig end en anden på 30 år. Homoseksuelle forhold er ikke tilladte i islam.

Med venlig hilsen
Carsten Korsholm Poulsen, undervisningskonsulent i Indre Mission
Mohammad Al-Jizani, studerende og muslim

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.