Min kæreste gik fra mig er det Guds straf?

Du skal ikke se jeres brud som en straf, men snarere som en befrielse. Måske vil det vise sig, at det er til dit eget bedste, at det gik, som det gik, skriver muslimsk forfatter Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Fred være med dig, Aminah.

Jeg kan se, at unge piger også har skrevet til dig vedrørende sex før ægteskabet og tilgivelse. Dette spørgsmål har også plaget mig længe.

LÆS OGSÅ: Vil Allah tilgive mig for sex før ægteskabet?

Jeg er en pige på 20 år. Min familie er meget religiøs og har givet mig en islamisk opvækst. Jeg har altid været en praktiserende muslim ligesom dem.

I hvert fald lige indtil jeg fik en kæreste. Jeg var 15 år. Jeg var sammen med ham, fordi vi begge havde planer om at blive gift og elskede hinanden højt. Da vi begge på det tidspunkt var meget religiøse, mødtes vi ikke udenfor, havde ingen forkerte tanker og havde ikke engang kysset hinanden.

Igennem årene begynder hans islamiske overbevisning at svigte, blandt andet på grund af forkerte venner, hvilket også påvirkede mig.

Han ville virkelig gerne i seng med mig, men jeg blev ved med at afvise. Dette respekterede han. Jeg holdt fast i min værdighed og de ting mine forældre havde lært mig. Vi havde nu været sammen i 4½ år, da vi pludselig en dag ikke kunne styre vores lyster og endte i sengen sammen.

Bare en måned efter skiftede vores liv fuldstændigt. Vi fik pludselig rigtig mange familieproblemer, hvilket medførte, at vi blev nødt til at slå op - selvom vi elskede hinanden højt.

Der er gået mere end ½ år hvor jeg bare har været psykisk nede konstant og har grædt mig selv i søvne. Jeg har det virkelig, virkelig skidt med det, jeg har gjort, og jeg fortryder det inderligt. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil blive tilgivet for så stor en synd?

Vores forhold har været rigtigt, rigtigt godt, men lige siden vi havde samleje, har mit liv bare været ødelagt. Jeg mistede ham. Jeg opfatter det som et straf fra Allah, at han tog ham fra mig, selvom alt så så lyst ud, og vi snart skulle giftes.

Mit spørgsmål er, om man nogensinde kan blive tilgivet for sådan noget, hvis man virkelig inderligt fortryder det og beslutter sig for aldrig at gentage denne fejl igen. Hvad skal jeg gøre for at søge tilgivelse?

Jeg vil gerne have min kæreste tilbage igen, jeg kan virkelig ikke holde det ud. Hvad kan jeg gøre for, at Allah vil formindske denne straf, da jeg tror at han er blevet taget fra mig for at straffe mig.

Jeg vil have ham tilbage for at fortsætte med forholdet som hidtil, men for at vi kan giftes som planlagt. Vi havde jo været sammen i 5 år, og alt var godt, men han går fra mig, lige efter vi har gjort "det forbudte."

Håber på at høre fra dig snarest, da jeg virkelig ikke kan holde det ud mere. Min psykiske tilstand giver mig følelsen af at være helt beskidt og uværdig, og jeg kan intet foretage mig, kan hverken koncentrere mig om universitet, arbejdet, familie eller venner - intet! Jeg er bare druknet i denne sorg.

På forhånd tak.

Fred være med dig

Venlig
Anonym

Svar:

Kære anonyme,

Det er trist; men det sker jo desværre indimellem, at forhold går i stykker, selvom man holder meget af hinanden.

Som troende må man have tillid til, at Gud holder Sine løfter: At han tilgiver den, der oprigtigt angrer og forbedrer sig. Det er en personlig bøn, som du selv formulerer på det sprog, du er bedst til.

Måske kan du supplere med at bruge en bedekrans (tasbih) for at dulme smerten. Det beroliger sindet. Jeg bruger selv min bedekrans hver aften, inden jeg går i seng. Det er en god måde at afslutte dagen, og man sover så godt bagefter.

Du skal ikke se jeres brud som en straf, men snarere som en befrielse:

"Sammen med modgang er der lettelse/befrielse. Sammen med modgang er der lettelse/befrielse." (Koranen 94:5-6)

Ja, det er rigtigt, at sætningen gentages - måske, fordi den netop er vigtigt at indprente sig.

Du skriver, at din kæreste kom i dårligt selskab. Måske vil det vise sig, at det er til dit eget bedste, at det gik, som det gik. At det netop er en "lettelse i modgangen."

I er begge voksne, selvstændige individer og har begge vidst, hvilke konsekvenser, det kunne få for jer, hvis I gik i seng sammen; men I lod jer rive med af situationen. I var lige gode om det; men det er jo en situation, hvor det - desværre - som regel er kvinden, der trækker det korteste strå. Selvom det er både uretfærdigt og komplet u-islamisk, at manden klarer frisag.

Du skriver henimod slutningen, at "alt var godt, men han går fra mig, lige efter vi har gjort 'det forbudte.'"

Det var altså ham, der gik fra dig. Det var ham, der lod dig i stikken og ikke havde mod og mandshjerte til at kæmpe for jeres forhold. Synes du virkelig, at han er værd at græde over? Glem ham og se at komme videre med dit liv.

Gud pålægger ikke den enkelte mere, end hun/han kan bære (2;286); men du må selv tage det første skridt i helingsprocessen (13:11). Det er vigtigt at kunne tilgive. Det er ikke godt at bære rundt på gammelt nag. Så vil du en dag kunne se tilbage på jeres forhold med glæde og mindes de gode stunder, I har haft sammen.

Koncentrer dig om din familie, dine studier og dine veninder. Du skal se, så møder du nok en dag en mand, der er moden og ansvarlig, som vil være sammen med dig i medgang og modgang, og som ikke går sin vej, når det bliver svært.

Må Gud være med dig.

Venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Muslimsk forfatter og foredragsholder

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.