Tror buddhister på en skaber?
Nej. Ud fra et buddhistisk synspunkt er verden som en kollektiv drøm, svarer buddhist og lærer Anders Riisgaard Rasmussen
Spørgsmål:
Det er almindeligt uanset religion at tro på 'en skaber' at verden er skabt af en/noget, som er større end mennesket, og som ofte bliver betegnet som gud eller skaber. Findes dette begreb ikke indenfor buddhismen?
Med venlig hilsen
Karsten
Svar:
Nej, det gør det ikke. Indenfor diamantvejsbuddhismen ser man alle væsner som potentielle buddhaer. Alle perfekte egenskaber er allerede iboende i os. Grunden til vi ikke opfatter dette er, at vores bevidsthed er dækket af to slør.
Det ene er de forstyrrende følelser som skinsyge, vrede og så videre, det andet er stive ideer og faste koncepter, om hvordan tingene er. Disse to slør gør, at vi ikke ser verden, som den egentlig er nemlig ren og fuldkommen. Altså er der i buddhismen ikke noget, der er over en, men blot nogen der har erfaret flere af disse iboende kvaliteter end os selv.
LÆS OGSÅ:Skabelsesforståelse og menneskesyn i religionerne
Men hvem har så skabt verden? Ud fra et buddhistisk synspunkt er verden som en kollektiv drøm. Vi er enige om fælles begreber men ser tingene ud fra forskellige farvede briller. Hvis du ser en rød stol, og jeg ser den samme røde stol, vil vi være enige om, at det er en rød stol.
Men jeg kan jo ikke vide, hvordan du egentlig ser farven rød. Måske ser du i virkeligheden stolen i en anden nuance, end jeg gør. Måske har vi forskellig smag og derfor ser på designet forskelligt. På den måde er verden ikke virkelig som sådan men er farvet af vores forskellige tendenser, som er en reaktion på de årsager, vi hele tiden udfører.
Det vi ifølge buddhismen i virkeligheden er, er den bevidsthed, der ser gennem vores øjne og lytter gennem vores ører. Den er ikke noget fast men er mere rum-lignende. Dette vil sige, at den ydre verden er en afspejling af ens indre lidt som en projekter, der afspiller en film.
Med venlig hilsen
Anders Riisgaard Rasmussen
Buddhist og lærer
Spørgsmål:
Tak for svaret Anders. Jeg forsøgte at nå frem til, om buddhismen anser mennesket for at være 'toppen' altså det højeste stadie i udvikling, man kan nå.
Det er svært for mig at se, om buddhismen nægter at tage stilling til, om noget er større end mennesket - altså er årsag til at mennesket/verden eksisterer - eller om buddhismen blot erkender menneskets begrænsning og siger, det ligger uden for menneskets fatteevne, og derfor beskæftiger vi os ikke med det.
Med venlig hilsen
Karsten
Svar:
I buddhismen anser vi ikke den ydre form som noget, der har med ens udvikling at gøre, da det vi prøver at erkende og udvikle er vores sind og dermed ikke noget fysisk. Mennesket er altså ikke toppen.
Man arbejder i buddhismen med begrebet karma, som kan oversættes til, at man høster, som man sår. Laver man en negativ handling, høster man en negativ reaktion - en god handling en god reaktion, sådan er det bare. Vi sår hele tiden nye indtryk, og samtidig høster vi hele tiden gamle indtryk. Den ydre verden, vores kroppe, sindstilstande og så videre er ifølge buddhismen høsten af tidligere ord, tanker og handlinger. Vi har dog hele tiden vores fri vilje til at så nye frø i vores sind, som så vil påvirke fremtiden.
LÆS OGSÅ:"Efterlivet afhænger af dette livs gerninger"
De fleste mennesker har begrænsninger, som ifølge buddhismen skyldes de to slør, som jeg nævnte før. Hele ideen med at meditere og praktisere buddhismen er netop at komme fri af disse begrænsninger og gradvist nå et højere bevidsthedsplan.
Buddhismen er det, der kaldes en erfaringsreligion og har dermed ikke nogle guder eller noget, der er over en. I stedet mener man, at det fulde potentiale er iboende i én selv og prøver derfor at erfare dette.
Med venlig hilsen
Anders Riisgaard Rasmussen
Buddhist og lærer
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.