Allah tilgiver Adam og Eva, Gud gør ikke

ISLAM OG KRISTENDOM: Beretningen om Adam og Eva får ikke helt samme udfald i Biblen og Koranen. Lillian Risum forklarer om både Satans, menneskets og Guds rolle

Spørgsmål:

Hvad siger koranen om skabelsesberetningen?

Hvor adskiller henholdsvis Det Gamle Testamente og Koranen sig?

Hilsen Amélie Johansen

Svar:

Der er mange lighedspunkter mellem skabelsesberetningerne i Det Gamle Testamente og Koranen, men der er også forskelle. Disse kommer måske bedst frem i synet på mennesket og dets status i forholdet til Gud og den skabte verden.

Skabelses- og syndefaldsberetningerne findes i GT i 1. Mosebog kap. 1-3, mens det i brudstykker fortælles forskellige steder i Koranen (f.eks. 32,4-9), at Allâh (Gud) har skabt denne verden med det formål, at skabningen skal leve i lydighed, i overensstemmelse med den guddommelige vilje.

I GT fortælles det, at Gud skabte mennesket i sit billede:

"i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem" (1.Mos. 1,27), at "Gud Herren formede mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen " (1.Mos. 2,7).

Altså var mennesket skabt med et unikt forhold til Gud, og det blev af ham velsignet til at forvalte den jord, han havde skabt. Alt var godt, men idyllen blev afbrudt af, at ondskaben også var kommet til verden (og den gåde kan vi kristne trods ihærdige forsøg næppe løse).

Da slangen fristede Eva til at spise af det forbudte træ lod hun sig overtale. Det samme gjorde Adam. Fra at have levet i uskyld blev de skyldige. De havde trodset Gud selv ved at være ulydige mod hans ord, og derved kom de til at se sig selv i et nyt lys, som mennesker på afveje. Da de blev afsløret af Gud, søgte de at bortforklare ugerningen ved at skyde skylden på slangen og det andet menneske.

Ingen bøn om tilgivelse, men bortvisning fra Guds hellige ansigt til et slidsomt liv som forvaltere i en falden verden. Dog med løftet om, at et menneske senere skulle knuse den Onde (1.Mos. 3,15). Et løfte, som kristne ser opfyldt i Jesus Kristus (se. f.eks. 1. Johs. 3,8).

I Koranen fortælles det, at Allâh skabte mennesket af ler og derpå blæste han sin ånd ind i ham (32,9). Dermed har mennesket en åndelig natur, som danner basis for, at det kan leve et liv i lydighed mod Allâh.

Det første menneske var Adam, og han blev udnævnt til at være Allâhs statholder på jorden (2,30), som efter Allâhs anordninger skulle herske over resten af det skabte.

Èn af hans medskabninger var Satan, der på Allâhs befaling arrogant nægtede at bøje sig for Adam og vise ham respekt, da han mente, det var bedre at være skabt af ild (som han selv) end af ler (jf. 15,26ff.).

Allâh stødte ham fra sig (7,13). Imidlertid fristede Satan Adam og hans hustru til at spise af et træ, som Allâh havde forbudt, og han bragte dem således til fald. Sikkert fordi Adam var glemsom (if. 20,155). Deres herre (Allâh) bebrejdede dem, at de havde været ulydige, ja, så ulydige, at de havde opdaget deres nøgenheds skam og lavet klæder af blade.

Det fik dem til at gå til bekendelse og bede om tilgivelse, og de fik den. Sammen med Satan, der var/blev deres fjende, blev de forvist til at leve på jorden for en tid (jf. 7,20-25).

Grunden til, at de første mennesker if. islamisk tankegang kunne falde for Satans bedrag ligger vel i, at Koran siger, at "mennesker er skabt svage (4,28), er "tilbøjelige til at gøre det onde" (12,53), og at de er "skabt til slid og strid" (90,4), men Allâh giver også mulighed for at vælge det gode.

Jeg har ovenfor i korthed skitseret væsentlige områder i GTs og Koranens beretninger om skabelsens og faldets betydning.

1. Mosebogs beretninger kan i kristendommen ikke stå alene, men må sammenholdes med resten af GTs og NTs opfattelse af, hvad det vil sige at være skabt som menneske i en verden, der er præget af de første menneskers oprør mod Gud, altså af det, vi kalder syndefaldet.

For mig at se kan vi uddrage nogle væsentlige teologiske forskelle mellem Bibelens og Koranens syn på menneskets historie og livsbetingelser:

Hvad Gud har skabt, og hvad Allâh er skabt, er godt.

Mennesket er i Bibelen skabt i Guds billede, i hans lighed og er derfor skabt til at kunne kommunikere direkte med Gud. I Koranen har mennesket en åndelig natur, som gør, at det kan være lydig mod Allâhs vilje.

I syndefaldsberetningen optræder den Onde, Guds modstander i skikkelse af en slange. Hvor han kommer fra er en gåde (er han skabt, har Gud så skabt den Onde og det onde?).

I Koranen nævnes udtrykkeligt, at Satan eller Iblîs, er skabt af Allâh. – I begge fortællinger frister han de uskyldige mennesker til fald.

If. bibelsk tankegang er ulydigheden mod Gud af en så grov karakter, at Gud ikke kan bevilge dem tilgivelse (Adam og Eva beder heller ikke om tilgivelse). Der må et offer til. Synden må sones.

Gud må i sin time selv gribe ind og gøre det brudte forhold hel, hvilket sker ved at han åbenbarer sig selv i et menneske, der påtager sig menneskehedens skyld og må bøde med det på et kors.

I Koranen er overtrædelsen udtryk for ulydighed mod Guds vilje, og da der bliver sagt undskyld, får Adam og hans hustru en ny chance.

Både Gud og Allâh forviser menneskene fra et liv i den uskyldige have til et slidsom liv på jorden. GT giver et løfte om, kvindens afkom skal knuse den Onde. Ligeledes om, at der vil være fjendskab både mellem mennesket og den Onde og mellem kvindens afkom (Jesus, Guds Søn) og den Onde.

Altså, at der vil være fjendskab mellem Satan og Gud. – I Koranen ser ud til, at fjendskabet (kun) er mellem mennesker og Satan – en væsentlig forskel!

Med venlig hilsen

Lillian Risum
cand. theol. og M.A. i islamstudier.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.