Daoisme og kongfucianisme

Viden om kinesiske religioner efterlyses - Jørn Borup svarer

Spørgsmål:

Kære Panel

Nu har jeg søgt på jeres side, og det ser tilsynladende ud til, at I ikke har noget stof med kinesiske religioner, men jeg ved, at buddhisme går lidt ind under kinesiske religioner, så jeg vidste ikke helt, om det er det rigtige sted jeg skriver til.

Men hvis det er muligt, kunne jeg godt tænke mig at høre/læse lidt om daoismen og kongfucianismen. Eller om muligt et link (gerne på dansk). På forhånd tak!

Susanne

Svar:

Du har ret, der er ikke en speciel kategori til hverken japansk eller kinesisk religion. Hvis der kommer flere interessevisende spørgsmål som dit, tror jeg, det måske kommer...

Mht konfucianismen og daoismen findes der en del litteratur på engelsk, men kun lidt på dansk af nyere dato. Klaus Bo Nielsen har lige udgivet en tyk bog om kinesisk filosofi (Århus Universitetsforlag), og af mere introducerende art findes fx "Kinesiske religioner og livsformer" af Poul Andersen, Simon Heilesen og Birthe Mølhave (Gyldendal 1990).

Venlig hilsen

Jørn Borup

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.