Tid og skabelse

Hvis Gud skabte verden på 7 dage, var én dag i så fald mange milliarder år?

Spørgsmål:

Kære Niels Henrik Gregersen

Jeg har forstået på en deltager i debatten, at du i dit svar på mit spørgsmål om Darwinismen er en religion skulle have givet mig stene for brød.

Det mener jeg nu ikke du har - tværtimod er jeg glad for din grundige besvarelse.

Og jeg har faktisk et nyt spørgsmål til dig, inspireret af hvad Simon Griis skriver på hjemmesiden www.amen.nu

Med udgangspunkt i Bibelens skabelsesberetning og "Big Bang-teorien" skriver Simon Griis bl.a.:

"Hver gang universet fordobles (idet det ekspanderer), bliver tidsopfattelsen halveret.

Da universet i begyndelsen var lille, fordobledes det meget hurtigt. Men efterhånden som universet blev større, tog det forholdsvis længere tid for universet at fordoble sig selv. Ud fra dette kan beregnes følgende: Den første af Bibelens skabelsesdage varede, set fra begyndelsen, 24 timer.

Men set fra vore rumtidskoordinater varede den første skabelsesdag 8 milliarder år. Set fra Bibelens tidsperspektiv varede den anden skabelsesdag 24 timer.

Fra vores perspektiv varede den derimod 4 milliarder år, det halve af den første dag. Den tredie skabelsesdag varede 2 milliarder år. Den fjerde en milliard år, den femte femhundrede millioner år og den sjette 250 millioner år.

Vi får altså, at de seks skabelsesdage, som set fra tidens begyndelse, hver varede 24 timer, set fra vores perspektiv 15 milliarder år efter, ser således ud:

Dag ét: 8 milliarder år
Anden dag: 4 milliarder år
Tredie dag: 2 milliarder år
Fjerde dag: 1 milliard år
femte dag: 500 millioner år
sjette dag: 250 millioner år
(ialt 15,75 mia. år).

15,75 mia. år er, hvad de Bibelens skabelsesdage svarer til, set ud fra vores perspektiv. Stort set det samme som moderne kosmologi hævder. Er det en tilfældighed? Eller er det Guddommelig inspiration? Ja, døm selv!

Nu kan man tage kosmologi, palæontologi og arkæologi, og så kan man begynde at studere, hvad der skete inden for disse tidsintervaller.

Bibelen fortæller jo selv, hvad der skete hver dag i skabelsen, så det er blot at sammenligne de enkelte skabelsesdage med, hvad videnskaben kan sige om disse tidsperioder. De passer godt nok til at man må begynde at spekulere...."

Mit spørgsmål er: Passer det nu også "godt nok" med kosmologien, palæontologien og arkæologien til at man må begynde at spekulere - og i givet fald: Er der videnskabsfolk som er begyndt at spekulere?

Har Simon Griis med sit eksempel fået fat noget der gør Bibelens skabelsesberetning til en konkret, omend kortfattet, "drejebog" for skabelsen som således som videnskaben på nuværende tidspunkt har klarlagt den?

Og er der i øvrigt tradition blandt forskerne for at hente inspiration i religiøse skrifter, eller bare sammenligne den opnåede viden med hvad religionerne fortæller?

Med venlig hilsen

Vagn Bro

email : vagn.bro@get2net.dk

Svar:

Kære Vagn Bro

Tak for de venlige ord. Nej, jeg tror ikke det er klogt at opfatte Bibelen som en "drejebog" for skabelsen, for Bibelen er næppe tænkt som grundbog i astronomi, fysik, kemi o.s.v. Gør man alligevel forsøget (hvilket i faglitteraturen kaldes 'konkordisme'), kommer man hurtigt ud i nogle spekulationer, der er helt virkårlige og grundløse.

Hele regnestykket ser for mig ud til at være konstrueret med henblik på at få de seks skabelsesdage til at passe med de ca. 15 milliarder år, hvilket Big Bang teorien antager er levetiden for vort univers.

For at nå frem til det slutresultat ansætter man så - helt vilkårligt - første skabelsesdag til 8 milliarder år. Det ligner snyd, og snyd har hverken med tro eller med videnskab at gøre.

Niels Henrik Gregersen

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.