Fortællingen om de danske frimurere og tempelherrer

Tom Thygesen afklarer sammenhængen mellem frimurerloger, tempelriddere og "Priory of Sion", som vi kender fra Dan Browns roman "Da Vinci Mysteriet"

Spørgsmål:

Jeg har fået en invitation til en indmeldelse i en Frimurerloge. Derfor vil jeg nu gerne høre, hvad Frimurerne og specielt Priory of Sion egentlig er.

På forhånd tak
Kim

Svar:

Hej Kim!

Frimureriet er en virkelig bevægelse, der vist nok stammer fra de såkaldte "frie murers" laug i England.

De 'frie murere' var almindelige murere, der havde specialiseret sig i at bygge store, gejstlige bygningsværker såsom katedraler eller domkirker.

Da der som regel kun var brug for en katedral pr. by, måtte de frie murere rejse fra by til by. (En kuriøs undtagelse er Århus, hvor man af politiske grunde byggede to domkirker)

Laug (også stavet lav) var den tids fagforeninger. Det var en sammenslutning af håndværkerne inden for et specielt håndværk (smede, snedkere osv.), hvor man tog sig af hinanden, fx støttede enkerne efter håndværkere fra lauget, eller sikrede arbejdets kvalitet og andet. Ofte var der forskellige ritualer forbundet til lauget, også til de frie murers laug, hvor (optagelses)ritualerne var præget af de gejstlige bygningsværkers symbolik og andet.

Især efter 1500-tallet holdt man stort set op med at bygge katedraler og klostre i al fald i det protestantiske Europa, så de frie murers laug blev overflødige, og gik i 1600-tallet over til især at være af selskabelig art - eller forsvandt helt.

Tilsyneladende overlevede enkelte frimurer-laug i 1700-tallets Storbritannien, hvor man for laugenes overlevelses skyld måtte optage mænd, der slet ikke var murere, men som var fascineret af ritualerne.Her fik det moderne frimureri sin form, især præget af Oplysningstidens idealer (Gud, dyd og udødelighed - samt tolerance, oplysning, moral og fornuft).

Fokus er på selvforbedring og moralsk, god opførsel samt et indvielsessystem, hvor man fik indsigt via hemmelige initiationer lidt à la oldtidens "mysteriereligioner". Handlingen i Mozarts opera "Tryllefløjten" skulle være stærkt præget af disse ritualer.

Samtidig begyndte en "romantisk tradition" at opstå, hvor man opbyggede legender om, at frimurer-grupperne i virkeligheden var af umådelig ælde, og at de videreførte urgamle, esoteriske indsigter. Fx hævdede nogle, at frimurer-logerne var videreførelser af Tempelherre-ordenen, en gammel munkeorden, som blev etableret under korsfarertiden for at beskytte de pilgrimsrejsende mod muslimerne.

Da korsfarertiden sluttede sidst i 1200-tallet, var tempelherrerne politisk og religiøst overflødige. Europas mægtige mand, Kong Philippe IV af Frankrig (som reelt havde paven som sin marionet) kunne derpå via pavemagten gennemtrumfe, at Tempelherre-ordenen blev beskyldt for okkult kætteri (at den havde homoseksuelle ekscesser, dyrkede sorte katte eller den hornede dæmon Baphomet, som blev identificeret med Satan), hvorefter Philippe eksproprierede tempelherrernes ret store kapital.

Der er ikke fundet meget belæg for disse anklager om satanisme og okkultisme, men de forsvundne tempelherrer har siden fascineret folk, der var optaget af det okkulte og mystiske og skjulte sammenhænge, hemmelige skatte, dystre ritualer osv.. Intet som helst tyder dog på en historisk forbindelse mellem tempelherrerne og frimurerne.

Ofte er der dog dukket "sorte frimurer-grupper" op, fx Ordo Templi Orientis - O.T.O - dvs. grupper, der var optaget af okkultisme og rituel magi, og samtidig både var inspireret af det frimureriske logesystem, hvor "brødre" indvies til stigende grader og af legenden om, at de var videreførelser af den gamle Tempelherre-orden og dennes påståede okkulte indsigt.

Pga. frimurernes hemmelighedskræmmeri, og det faktum, at mange politisk betydningsfulde mænd siden 1700-tallet har været frimurere, er der produceret mange legender om frimurer-konspirationer osv..

Samtidig har frimurerideologien haft betydning, bl.a. fordi nogle af de idealer, som USA er grundlagt på, tilsyneladende var frimurere. Mormon-sekten synes også stærkt præget af visse frimurer-tanker.

Der findes i dag mange slags frimurer-grupper med forskellige kodekser. De officielle frimurer fordeler sig hovedsageligt mellem 3 kodekser eller skoler, nemlig den franske skole, den skotske skole og den svenske skole.

Heraf synes den franske skole mest anti-kirkelig og okkult, mens den svenske skole (som de danske frimurere tilhører) synes mest kirkelige. Danske frimurere ser sig som en del af den kristelige kultur, og tilsyneladende er en 50-60 danske folkekirkepræster medlemmer af frimurer-loger.

Priory of Sion

Priory of Sion (Sion-prioratet) - engelsk for Prieuré de Sion - er en tilsyneladende frimureragtig loge, der, så vidt man ved, er grundlagt af en fransk højrenationalistisk og antisemitisk fantast ved navn Pierre Plantard i 1957.

Denne loge har næppe nogensinde haft mange medlemmer. Det lykkedes dog Plantard og et par franske surrealister, ved navn Gerald de Sède og Philippe de Chérisey, at konstruere en legende omkring Priory of Sion, der svarer til mange frimurerlegender, nemlig at den skulle have rod i tempelherrerne og have haft mange prominente medlemmer fra fortiden blandt sine medlemmer.

Ifølge prioriatet selv skulle det være grundlagt for at beskytte den slægt merovingerne, der i 400-tallet grundlagde Frankerriget, som Frankrig siden er en videreførelse af. Faktisk skulle Plantard være den sidste merovinger, hvorfor han mente han burde krones som ny fransk konge.

I 1982 skrev den britiske BBC-producer Henry Lincoln sammen med to af sine researchere, Leigh og Baigent, bogen Holy Blood, Holy Grail (oversat til dansk som Helligt Blod, Hellig Gral), der udviklede en helt ny hypotese. Plantards organisation skulle i virkeligheden beskytte merovingerne, fordi disse var efterkommere af Jesus og Maria Magdalene.

Denne "hemmelige blodlinje" var det sande indhold af legenden om "Den Hellige Gral", fordi "San Graal" (dvs. den hellige gral, en kop eller skål der ifølge en middelalderlig legende brugtes til at opsamle blodet fra Jesus og som derfor besad en hellig og helbredende kraft) skulle være en fejlskrivning af Sang Real (dvs. det kongelige blod - slægten efter Jesus og Maria).

Dette tog den nu afdøde Plantard stærkt afstand fra. Hans hensigt med merovinger-historien var jo at blive fransk konge, ikke at påstå at han var efterkommer af Jesus.
Som bekendt er den spekulative og lidet sandsynliggjorte hypotese i Holy Blood, Holy Grail en væsentlig baggrund for Dan Browns megasællert - Da Vinci Mysteriet.

Her bygger Brown videre på Lincolns hypotese om den hellige blodlinje efter Jesus og Maria Magdalene og Den Hellige Gral og tilføjer denne historie en masse klassisk okkult stof om gnostiske sandheder, en hemmelig og god gudindekult med hellig sex og en god dyrkelse af den hornede Baphomet samt fortællingen om den onde, undertrykkende kirke, der skulle være grundlagt på en løgn om Jesu guddommelighed, som Kejser Konstantin d. Store af Romerriget skulle have fundet på i 300-tallet for at sikre sin egen magt.

Denne okkulte konspirationsteori kan man så tro på eller lade være.

Tilbage står at fakta lader frimurergrupperne gå tilbage til 1700-tallets Storbritannien, og at danske frimurere er kristeligt orienterede.

Og tilbage står at fakta lader Priory of Sion gå tilbage til tidligst 1957, og at denne okkulte loges relation til frimurerkredse og de gamle tempelherrer ikke er godtgjort eller sandsynliggjort.

Den relation er (ganske som historien om Jesu og Maria Magdalenes hemmelige efterslægt og kirkens løgne) en ren og skær trossag. Ligesom så meget anden religiøsitet.

Venligst Tom Thygesen Frederiksen
Teolog og medarbejder på Dialogcentret

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

Spørgsmål og svar blev bragt første gang i 2005.