Kærligheden råber på dig
Spørgsmål:
Med særlig glæde har jeg læst tidligere sognepræst Jette Dahls artikel "Vi kan da tale om alt, ikke?" og medgiver, hvor vigtigt det er at udvikle tilliden til hinanden og fastholde respekten for hinanden.
Dog har jeg lyst til at kommentere to ting fra artiklen. Det ene er: "Nej. Vi skal ikke tale om alt", og det andet er: "Men skilsmissetallene viser, at vi har ondt i kærligheden. Det gives der mange grunde til, som jeg (Jette Dahl) her vil lade ligge".
Jo, vi skal tale om alt. Dialogen skal holdes i gang. Dog således at forstå,at vi skal være enige om, at der er visse konkret afgrænsede emner omkring vort samliv, som vi ikke ønsker at tale om.
Svaret på de bekymrende høje skilsmissetal er utvivlsomt, at vi generelt er mere interesseret i, om vi har fundet den rette, i stedet for at være den rette.
Med venlig hilsen
En læser
Svar:
Kære læser
Tak for din glædelige og positive reaktion på mit indlæg om: "Vi kan da tale om alt, ikke?" Det varmede mig.
Jeg mærker i dine ord, at du selv har erfaret det, der er mit ærinde, tror jeg: at der er en urørlighedszone i ethvert menneske, som ikke bør overskrides. Hvor den grænse er, kan være forskelligt, men "tronen i dit indre", må ingen sætte sig på. Den tilhører Gud, og er et helle, ja et helligt sted.
Du giver en kommentar med på vejen og skriver; "vi skal være enige om, at der er visse konkret afgrænsede emner omkring vort samliv, som vi ønsker at lade ligge". Jeg ved ikke, om man sådan kan gøre sig klart, hvilke emner, der skal fredes. Det tror jeg ikke kan gøres i praksis. Men du mener det nok heller ikke så bombastisk.
Hvad der er indenfor urørlighedszone, må vi mærke og fornemme os frem til og ikke nødvendigvis tale om, hvad er. Det er kunsten i et samliv. For vi er jo i perioder mere fintfølende end i andre og mere sårbare.
At tage hensyn til hinanden og kende hinanden så godt, at vi uudtalt ved, hvad der skal siges og ikke siges. Det er for mig vigtigt. Selvfølgelig lykkes det ikke altid, men lad os have det som forbillede.
Din sidste kommentar er så fin! Tak for den. Ja, du har ret. "Vi er generelt mere interesserede i, om vi har fundet den rette i stedet for at være den rette!" Det forpligtende fællesskab og at vi har valgt: "det er os to!" er basen i et godt forhold. Hvis det er klippe-grunden, så har vi kræfter til at tage hinanden som vi er og at ville hinanden det bedste, også når der er modgang.
Problemet er for mig at se også, at et samliv skal næres og plejes ligesom alt andet levende. Det prioriterer vi ikke højt nok. Vi tager os ikke tid til at se, høre og forstå hinanden. Der er så meget andet, der skal nås først. Nå ja, ægtefællen er der jo, så det må vente. Jeg skal lige... jeg skal lige først... Nej, han/hun må ikke altid vente! For kærligheden råber på dig.
Venlig hilsen
Jette Dahl
Terapeut, åndelig vejleder og tidligere sognepræst
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.