Stærke kvinder i Det Gamle Testamente

Fortællingen om Dalila og Samson belyser, at styrken kan sidde i håret og handle om maskulinitet og muskler, men at styrke også kan komme til udtryk som snedighed, snarrådelighed og utrættelighed. Billede: "Samson and Delilah" af Peter Paul Rubens ca. 1610

Den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag, og i ugen op til bringer vi en artikelserie om stærke kvindeskikkelser i forskellige religioner. I dagens artikel sætter vi fokus på kvinder i Det Gamle Testamente

De er overalt i litteraturen, historien og kunsten: De stærke kvinder.

Også Bibelen er fuld af dem. Nogle er stærke i deres magtfuldhed, andre i deres listighed, mod, skønhed eller visdom.

Særlige traditionelle kvindelige dyder og kvalifikationer - som det at være en dygtig husmor eller en smuk elskerinde - rangerer ofte højere end en kvindes viden og intelligens.

I Det Gamle Testamente fortælles dog om profetisk begavede kvinder, som har haft en fremtrædende plads i folkets religiøse og politiske liv.

Her er historien om fem forskellige stærke kvinder i Det Gamle Testamente: Ester, Ruth, Rebekka, Sara og Dalila.

Ester: Den kloge dronning
Ester er en fattig datter af Abihajil og bliver opdraget hos sin jødiske fætter, Mordokaj i Susa. Senere bliver hun perserkongen Ahasverus´ hustru og rigets dronning til gavn og glæde for sine betrængte landsmænd.

Det fortælles, at Ester formår at standse en plan om at forfølge og udrydde alle jøder i det persiske rige. Hendes kløgt bevirker, at det hele ender lige omvendt, nemlig med et blodbad og et stort jødisk hævntogt mod perserne.

Historien står beskrevet i Esters Bog, der er en form for historisk novelle. Og sejren markerer Ester med indstiftelse af purimsfesten, en folkelig karnevalsagtig fest, som efterfølgende fejres i marts måned til minde om denne begivenhed. Ved festen udveksler man blandt andet gaver.

Esters styrke ligger gemt i hendes initiativrige og dronningpolitiske indsigt og i hendes formåenhed til at vende forfølgelse og undertrykkelse til sejr.

Ruth: En forbilledlig hustru og Kong Davids oldemor
Det fortælles i Ruths Bog, at Ruth er Davids stammoder. Efter et barnløst ægteskab med en mand fra Betlehem rejser hun med sin svigermoder No´omi til sin mands hjemby. Det er byghøst, da de ankommer. Og som det var skik og brug hos fattige dengang, går Ruth ud for at sanke aks og dermed skaffe til føden.

Markens ejer, Boaz, viser sig imidlertid at have et godt øje til Ruth og behandler hende meget hensynsfuldt. Efter råd fra No´omi opsøger Ruth en nat Boaz på tærskepladsen, og det ender med at Boaz, der er i slægt med hendes mand, tager Ruth til ægte, helt i henhold til loven om svogerskab. Hun føder en søn, Obed, som No´omi adopterer. Obed bliver far til Isaj, og dermed Davids farfar.

Ruth fremstår som en stærk kvinde, hustru og stammoder på grund af sit slægtskab til kong David, og fordi hun repræsenterer en forbilledlig ægteskabelig lovlydighed.

Rebekka: Den modige, selvbevidste kvinde
Fortællingen om Rebekka findes 1. Mosebog kapitel 24. Her berettes om, hvordan Abraham i forsøget på at finde en hustru til sin søn Isak sender sin tjener til sin aramæiske hjemby.

Ved brønden uden for byen møder tjeneren Rebekka, som er datter af Nakors søn Betuel. Hun og hendes bror Laban byder efterfølgende tjeneren ind i deres hus, og efter at han har fremført sit ærinde, indvilliger hendes familie i, at hun gifter sig med Isak. Pligtopfyldende og trofast følger hun med til Kana´ans land, hvor hun ægter Isak. Sammen får de tvillingesønnerne Esau og Jakob.

Da Isak er døende, går hun med list og bedrag bag sin mands ryg, og lader sin yndlingssøn, den andenfødte Jakob, få den velsignelse, der egentlig tilkommer den førstefødte, Esau.

Hendes snuhed, bedrageriskhed og tydelige forskelsbehandling og partiskhed i forhold til sine sønner virker umiddelbart usympatisk og ukærlig. Alligevel får hun en udvalgt og betydningsfuld moderlig plads i Israels historie, da det israelitiske folks 12 stammer netop udvikler sig af 12 sønner af Jakob, Isaks søn, der er søn af Abraham.

Rebekkas styrke ligger i det mod, hun viser ved at sige ja til giftermålet med Isak, uden at hun ved hvilken fremtid, der venter hende. Hendes uafhængige kvindelige og moderlige selvbevidsthed gør hende stærk og holder hende ikke tilbage for aktivt at gribe til handling og se konsekvenserne i øjnene.

Sara: Ukuelig tillid til Gud
Sara eller Saraj, som betyder ”prinsesse”, ”fyrstinde” eller ”dronning”, var patriarken Abrahams hustru.

Som nomade og sammen med ham rejser hun til Kana´ans land og på grund af hungersnød videre til Egypten. Her udgiver Abraham Sara for at være hans søster for at undgå at blive dræbt for hendes skyld. Men fordi Sara er meget smuk, tager Farao hende til sig, selvom hun er gift. Det straffer Herren ham imidlertid hårdt for med svære plager.

Efter lang tids barnløshed og efter Abraham har fået en søn med trælkvinden Hagar, åbenbarer Gud sig for Abraham og giver ham det løfte, at Sara skal føde en søn. Trods Saras skepsis går løftet i opfyldelse, og hun føder som 90-årig sønnen Isak.Sara må derfor siges at have aldersrekord i Bibelen som nybagt mor. Hun dør ifølge 1. Mosebog 127 år gammel.

Sara bliver israelitternes stammoder. Endvidere står hun også i kraft af sin stærke tro og trofasthed over for Gud og for Abraham som et kvindeligt forbillede for hele sin slægt og et billede på at have tillid til Gud og hans ord, selvom de kan være svære at tro på.

Dalila: Samsons elskerinde
Bag en stærk mand står en stærk kvinde. I fortællingen om Dalila hører man om en kvinde, hvis styrke er den tålmodighed og snedighed, hvormed hun franarrer en stærk mand magten.

Hun må have været smuk, fordi hun fordrejer hovedet på Samson og efter et par forsøg på at lokke hemmeligheden bag Samsons styrke ud af ham, bruger hun kvindens ældgamle våben. Dalila siger til Samson: ”Du elsker mig ikke, når du ikke har så meget tillid til mig, at du vil dele din hemmelighed med mig!”

Den påstand gentager hun så mange gange, at Samson til sidst bliver ”dødtræt” af hende, som der står i Biblen. Så Dalilas snedige kvindelist og utrættelighed overvinder til sidst den maskuline styrke. Da Samson har fortalt hende hemmeligheden bag sine magiske kræfter, får hun mod betaling fra Samsons fjender en mand til at klippe Samsons lange fletninger af, mens han sover.

Fortællingen om Dalila og Samson belyser, at styrken kan sidde i håret og handle om maskulinitet og muskler, men at styrke også kan komme til udtryk som snedighed, snarrådelighed og utrættelighed.

Kilder: Gads danske Bibelleksikon, Svend Holm-Nielsen: "Det Gamle Testamente og det israelitisk jødiske folks historie", Bibelselskabet: ”Mød fem mødre, der former Biblens fortællinger” af Thomas Godsk Larsen