Indføring

Stærke kvinder i nordisk mytologi

Valkyrierne er skæbnegudinder, og er et eksempel på stærke kvindeskikkelser i nordisk mytologi. Billede: Södergren; Frølich, Lorenz; Kittendorf & Aagaard, 1852

Den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. I ugen op til bringer vi en artikelserie om stærke kvindeskikkelser i forskellige religioner. I denne artikel kan du blive klogere på kvinder i nordisk mytologi

I nordisk mytologi varetager guderne hver sin del af samfundet og sørger på den måde i fællesskab for, at verdensordenen er intakt. Her er et overblik over forskellige gudinder, der på hver deres måde er vigtige i kraft af deres betydning for verdens opretholdelse.

Freja: Gudinde for kærlighed og frugtbarhed
Som kærligheds- og frugtbarhedsgudinde står Freja i tæt forbindelse med menneskelivet. Hun er forbundet med helt centrale dele af den menneskelige tilværelse såsom barnefødsel, kærlighed og død.

Frejas betydningsfuldhed består derfor i, at hun er direkte involveret i menneskenes skæbne, ikke blot hvad angår det enkelte menneske, men hele menneskeslægten. Freja er nemlig netop ansvarlig for hele livets cyklus, og altså for at menneskeslægten videreføres, ved at gammelt forgår, og nyt opstår.

Dette er et meget afgørende aspekt af den verdensopretholdelse, den nordiske mytologi har som sit formål at sikre.

Ydun: Forvalter af de livgivende æbler
Ligesom Freja er Ydun frugtbarhedsgudinde. Det mest fremtrædende ved Ydun er imidlertid, at hun er forvalter af de gyldne, livgivende æbler, der sørger for, at guderne bevarer deres ungdom og styrke.

Uden de livgivende æbler vil guderne ikke længere være i stand til at varetage opretholdelsen af verdensordenen. Ydun bærer derfor på et stort ansvar og har en afgørende rolle i den nordiske mytologi.

Frigg: Magtfuld og vis
Frigg er gudinde for ægteskabet, men kan også beskrives som kærligheds- og frugtbarhedsgudinde, og hun har derfor mange fællestræk med Freja.

Hun er en ganske magtfuld gudinde, der ligesom sin mand, Odin, for det meste har en flok hjælpere omkring sig. Friggs hjælpere er asynjer, kvinder af aseslægten, mens Odins er mandlige aser. Frigg har desuden sin visdom og sit fremtidssyn tilfælles med Odin, og i eddadigtet ”Grímnismál” konkurrerer de to om, hvem af dem der har den mest fuldendte magt over skæbnen.

Som gudinde for ægteskab, kærlighed og frugtbarhed er Frigg ligesom Freja involveret i menneskeslægtens videreførelse og dermed verdensordenens opretholdelse. Friggs styrke består imidlertid især i den status, hun har blandt både guder og mennesker.

Hel: Herskerinde af dødsriget
Hel er gudinde for døden. Hun hersker over dødsrigets ni verdener og de døde, der befolker dem.

Som gudinde for et så betydningsfuldt aspekt af tilværelsen, som døden er, er Hel en fremtrædende skikkelse i den nordiske mytologi. Hun kan forstås som en personifikation af dødsriget, og hun beskrives som truende og barsk.

Skæbnegudinder: Norner, valkyrier og diser
I nordisk mytologi er der tre typer skæbnegudinder, der hver især har en magtfuld position i det mytologiske system.

Der er for det første de tre norner, der spinder tråde for menneskenes livslængde og skæbne. Deres navne er Urd, som betyder ”det som har været”, Verdandi, ”det værende”, og Skuld, ”det kommende”.

Valkyrierne udgør en anden gruppe skæbnegudinder. De udpeger de krigere, der er værdige til at kæmpe på Idasletten som forberedelse til Ragnarok, og fører dem til Odin i Valhal, når de falder i kamp.

Den tredje gruppe kaldes diser. De er forbundet med frugtbarhed og har en stærk tilknytning til Freja. Diserne har deres eget blótritual kaldet dísablót, som udføres for at fremme høsten.

Skæbnegudinderne er altså involveret i meget centrale aspekter af menneskelivet og er, ligesom de ovennævnte gudinder, stærke kvindeskikkelser i nordisk mytologi i kraft er deres væsentlighed.