Stig Grenov: Fadervor er et samlende værdifællesskab
Bøn kan ikke afgøre om skatten skal op eller ned, om EU er en god idé eller hvem der skal være statsminister. Men fællesskabet i bøn kan være med til at styrke respekten for det enkelte menneske, mener Kristendemokraternes formand Stig Grenov
I et land, der indskrænker religionsfriheden i forsøget på at bekæmpe religiøs ekstremisme, hvor dommere forbydes at bære religiøst inspirerede smykker, og hvor bøn forbydes på landets uddannelsesinstitutioner, kunne man tro, at en andagt på Christiansborgs bonede gulve havde trange kår.
Men faktisk har der siden 1984, hvor Kristeligt Folkepartis tidligere partiformand Flemming Kofoed-Svendsen tog initiativ til en ugentlig andagt, med jævne mellemrum været tværpolitisk bøn på borgen. Både Venstres Christian Mejdahl og Dansk Folkepartis Christian Langballe har søgt at holde fast i traditionen. Ofte med deltagere fra en bred skare af partier fra venstre til højre i salen. Sikkert med en positiv indflydelse på arbejdsklimaet.
At udtale Fadervors ”tilgivvor synd, som også vi tilgiver vore syndere” under andagten gør det nemlig sværere at blive utilgiveligt sur på sit medmenneske og sværere at tro på sin egen ufejlbarlighed. Det er sundt at gøre sig bevidst, at der er noget større end en selv og som elsker ens modpart lige så meget som en selv.
Det er derfor, Kristendemokraterne beder Fadervor før hvert hovedbestyrelsesmøde. Det kræver ydmyghed at erkende, at jeg ikke er min egen gud, og at respektere andres synsvinkel på en sag. Fadervor er et samlende værdifællesskab, som jeg undrer mig over ikke nævnes i de ellers mange tågede udsagn om, hvad der er danske værdier. For i et land, hvor 80 procent af befolkningen er medlemmer af folkekirken, er Fadervor mindst lige så meget kultur som religion. Og når det jødiske mindretal bærer kalot, repræsenterer det grundlæggende den samme holdning – der er noget, der er større end mig. Og den holdning vil påvirke den politiske beslutningsproces.
Jeg mener, at man skal adskille religion og politik. Problemet er, at staten er blevet Gud. De mennesker, der kæmper for at afskaffe kristendommens og religionens indflydelse på lovgivningen, har i virkeligheden kun udskiftet et tankesæt med et andet mindst lige så religiøst.
Kampen for yderligere vækst, velfærd og skattelettelser er blevet det centrale, materialistiske mantra. Danskerne arbejder stadigt mere fleksibelt og effektivt døgnets 24 timer, alt imens de gamle og børnene stuves væk på institutioner, så det enkelte individ ikke står i vejen for indtjeningen til statens overlevelse. Det er fundamentalisme for fuld udblæsning.
Det er ikke så underligt, at ikke mindst unge mennesker omfavner værdier fra ekstreme miljøer til fordel for et system, der overtager børneopdragelsenog påbyderet arbejdslivtil man er 70, mod en plejehjemspladsfør man dør.
Tilbage til indledningen. Bøn kan ikke afgøre om skatten skal op eller ned, om EU er en god idé, eller hvem der skal være statsminister. Men fællesskabet i bøn kan være med til at styrke, at respekten for det enkelte menneske fastholdes.
Det voldsomt bekymrende er, at så mange politikere med både rød og blå baggrund fremstiller al religiøs praksis som samfundsnedbrydende. Sandheden er den stik modsatte. Demokratiets succes i Europa er i høj grad båret af en kristen-jødisk forståelse af, at vi både er ansvarlige for os selv og vores næste. Det er værdier, som hverken staten eller markedskræfterne kan erstatte.
Stig Grenov er landsformand for Kristendemokraterne