Debat

Stof til eftertanke – det er dansk at være tolerant

"Når det kniber med venskaberne mellem muslimer og ikke-muslimer i Danmark i dag, så må det naturligvis give stof til eftertanke og selvransagelse hos både muslimer og ikke-muslimer," skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

I en tid, hvor politikerne arbejder på at forbyde tørklædet forskellige steder i samfundet, og hvor nogle vil smide muslimer ud af Danmark, må det være tid til at tænke over, hvad vi danskere egentlig står for, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Kristeligt Dagblad har bedt YouGov spørge 1102 repræsentativt udvalgte personer over 18 år, som er født i Danmark eller i et andet vestligt land, hvor ingen af forældrene er født i et ikke vestligt land, om tørklædet er en barriere for venskab. 58% svarer, at det er en barriere for venskab, hvis en kvinde bærer tørklæde. 10% svarer i meget høj grad, 8% i høj grad, 18% i nogen grad, 22% i mindre grad – og 37% slet ikke).

Det må naturligvis give stof til eftertanke, både hos de muslimske kvinder og hos alle andre, at tørklædet, som mange muslimske kvinder går med, opleves som en barriere for venskab af deres ikke-muslimske medborgere. Men spørgsmålet er, om det virkelig er dette stykke stof, som for over halvdelen af borgerne udgør en barriere for venskab med muslimske kvinder? Undersøgelsen kunne give ubefæstede sjæle det indtryk, at bare de muslimske kvinder tog tørklædet af, så ville venskaberne blomstre på tværs af de etniske og religiøse skel.

Problemet med undersøgelsen er, at den ikke viser, om det er specifikt dette stykke stof (med al dets religiøse symbolværdi), der – set fra ikke-muslimers side - udgør en barriere for venskab med muslimske kvinder, eller om det er er kvindernes religiøse identitet i det hele taget, der udgør en barriere for venskab.

En række andre undersøgelser, der er blevet gennemført i de senere år, peger på, at det ikke er tørklædet i sig selv, men den religion, som tørklædet er et symbol på, der opleves som en barriere for venskab. Hvis det er tilfældet, så er det forhold, at en kvinde bærer et muslimsk tørklæde, blot den udløsende faktor, der aktiverer den barriere hos ikke-muslimer i forhold til evt. venskab, som islam udgør. Og så vil det ikke forbedre chancerne for venskaber med muslimske kvinder, hvis de tog tørklædet af.

Var det ikke tørklædet, der som en udløsende faktor aktiverede barrieren i forhold til venskab, så ville der være mange andre udløsende faktorer hos muslimske kvinder, der kunne aktivere barrieren for venskab. Det kunne være kvindens muslimske navn, hendes øvrige klædedragt, hendes daglige bønner, hendes spisevaner osv.

Integration handler i høj grad om relationer på arbejdspladsen, i nabolaget, i foreninger osv. og om bekendtskaber og venskaber. YouGov undersøgelsen i Kristeligt Dagblad i dag fokuserer på den relation, som venskab er. Lige som der skal to til en tango, skal der naturligvis også to til et venskab – der opstår ingen venskaber mellem fx muslimer og ikke-muslimer, hvis ikke begge parter vil det.

Stof til eftertanke
Når det kniber med venskaberne mellem muslimer og ikke-muslimer i Danmark i dag, så må det naturligvis give stof til eftertanke og selvransagelse hos både muslimer og ikke-muslimer. For så vidt som begge parter ønsker integration af muslimer i det danske samfund – og venskaber mellem muslimer og ikke-muslimer.

Muslimer må virkelig spørge sig selv, om de ønsker at komme ikke-muslimer i møde for at etablere venskaber med dem. Og det rejser naturligvis en lang række spørgsmål for muslimer, som jeg ikke vil komme ind på her. Men vi ikke-muslimer, der ofte har en kristen baggrund, må naturligvis også spørge os selv, om vi ønsker at komme muslimer i møde for at etablere venskaber med dem? Og det rejser naturligvis en lang række spørgsmål for os ikke-muslimer?

Er det dybest set en forudsætning for at vi kan acceptere muslimer som vore venner, at de opgiver deres muslimske identitet eller i det mindste blot erklærer sig som kultur-muslimer?

Er modstanden mod det stykke stof, som muslimske kvinder bærer, blot et symbol på den religion, borgere i Danmark i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad har svært ved at tolerere?

Det må i givet fald give stof til eftertanke i en tid, hvor der er politikere, som arbejder på at få forbudt tørklædet forskellige steder i samfundet og andre politikere, som arbejdere på, at få alle muslimer udvist af Danmark. Det må give stof til en overvejelse af, hvad det vil sige at være dansk, hvilke værdier, der binder os sammen på tværs af alle forskellene.

Det er dansk at være tolerant!

Det er dansk at være rummelig!

Det er dansk at være gæstfri!

Det er dansk at være frisindet!

Det er dansk at tale sammen!

Det er dansk at bygge broer!

Det er dansk at tage sig af de svageste!

Det er dansk at dele!

Det er dansk!