Buddhist: I et sundt religiøst fællesskab må man være kritisk

I dag præsenterer den danske afdeling af FN's børneorganisation, Unicef, sin plan for et flerårigt samarbejde med Grønlands selvstyre, der skal styrke børnenes vilkår og rettigheder. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Der skal være gennemsigtighed, plads til kritik og spørgsmål i et sundt religiøst fællesskab, mener buddhist Anders Riisgaard Rasmussen

Beskriv et sundt religiøst fællesskab inden for din tradition - hvordan fungerer det?

Nu bor jeg selv i et 'religiøst' fællesskab i form af et buddhistisk center. Et buddhistisk center indenfor diamantvejsbuddhismen kan være bygget op på forskellige måder. Nogle steder findes der det, som vi kalder nøglecentre, hvor en gruppe praktiserende buddhister har lejet en lejlighed eller lignende, hvor de der kommer der så har en nøgle og kan komme og gå frit."

"Selv bor jeg i et buddhistisk center, som fungerer som bofællesskab. På Svanemøllevej 56, 54, og 52 bor der tilsammen 30 buddhister. Folk har meget forskellige baggrund, og der bor folk i alle aldre med al slags arbejde og uddannelse. Udover at man mediterer og praktiserer buddhismen lever man fuldstændigt normale liv med arbejde, skole, børn, husleje og så videre. De buddhister, der bor på Svanemøllevej, er lægmandsbuddhister og drikker øl, spiser kød og har kærester som alle andre."

"Som i alle andre bofællesskaber er der selvfølgelig en masse opgaver, der skal gøres. Husene skal vedligeholdes, der skal holdes foredrag, oversættes bøger, skrives til hjemmesider og så videre. Alle disse opgaver er delt i forskellige udvalg, som så varetager de forskellige typer af opgaver. Disse udvalg kunne for eksempel være ejendomsudvalget, som varetager husene, eller infoudvalget der tager sig af presse og så videre.

For mig er et sundt religiøst fællesskab et sted med fuldkommen frihed. Så snart der er tvang eller lignende, holder det ikke længere. I buddhismen bliver man konstant opfodret til at være kritisk og tjekke tingene ud, hvilket for mig også skal være grundpillen i et religiøst fællesskab. Man skal kunne komme som ligemænd lige meget, om man er ny eller gammel, praktiserer meget eller lidt.

Hvad kan et religiøst fællesskab, som et almindeligt fællesskab ikke kan?

Det kommer jo an på religionen. I mit tilfælde tror jeg, at man bliver tættere, i og med at man har samme udgangspunkt. Idet alle er buddhister, kan man snakke mere frit om buddhistiske emner og fordybe sig i sin praksis."

"Jeg tror også, at det i mit tilfælde er lidt mere krævende end for eksempel at bo i et normalt bofællesskab. Der er altid noget at lave. I weekenden havde vi for eksempel besøg af 50 buddhister fra Ukraine, som der skulle laves mad til, holdes foredrag for og festes med. Der er ikke så meget privatliv, og man kommer nemt ud af sin 'comfort zone', hvilket jo kun er godt.

Har du oplevet at være i usunde (eller ligefrem syge) religiøse fællesskaber? Hvordan var det? Eller kender du til eksempler på usunde, religiøse fællesskaber, hvor du mener, fællesskabet skader mere, end det gavner?

Nej ikke rigtigt. Jeg havde en ven, der brød ud af Jehovas Vidner, da han var ung, og jeg synes ikke, de tacklede situationen på den mest konstruktive måde, men jeg har aldrig selv deltaget i noget, jeg synes var usundt.

Hvad kan man gøre, hvis man oplever magtmisbrug eller andre usunde symptomer i et religiøst fællesskab? Og hvordan undgår man, at 'syge' mønstre opstår?

Hvis man opdager magtmisbrug og andre usunde symptomer, kunne man jo til at starte med konkludere, at det måske ikke er det bedste sted, man er kommet hen, pakke sine ting og gå. Jeg tror, at syge mønstre netop opstår gennem magtmisbrug. En måde at komme det til livs på kunne være at have fuldstændig gennemsigtighed og plads til at være kritisk og stille spørgsmål, så tror jeg ikke, det kan gå helt galt.

Anders Riisgaard Rasmussen er buddhist, lærerstuderende og panelist på religion.dk