Filosof: Et sundt fællesskab består af ligevægtige mennesker

At være sund er ifølge Kierkegaard ikke kun kropsligt og fysisk, man skal også være sund i sjælen og ånden, forklarer filosof og forfatter Birgit Bertung

Når Søren Kierkegaard taler om Sygdommen til Døden, tænker han ikke på, hvad vi normalt forstår ved sygdom - altså en fysisk fejl eller mangel i forhold til det normale. Han taler om noget eksistentielt, det vil sige, det som angår forudsætninger og formål eller mening for mennesket.

En person består af krop, sjæl og ånd
En person er nemlig en syntese, en sammensætning af noget vi ikke har nogen indflydelse på: vores medfødte krops grundlæggende tilstand og det at vi er frie til bevidst at forholde os til den. For eksempel kan vi være født med mange eller få evner, med et fysisk handicap eller disponeret for en alvorlig sygdom.

Den menneskelige syntese består således af to sider og indeholder foruden legemet også, hvad han kalder en sjæl, det vi ville kalde psyken; men der er et tredje: ånd.

LÆS OGSÅ: Synet på kroppen i verdens religioner

Ånd betyder, at hvad vi måtte være født med af fysisk sundt eller usundt, er et menneske i stand til selv at forholde sig til. Man kan således vælge at sætte sig til at klynke over sit handicap, eller man kan vælge at sige: så er det altså mine forudsætninger, som jeg må tage til efterretning. Det man kunne kalde at se virkeligheden i øjnene.

Eksistentiel sundhed er ligevægtig
Vil man ikke det, lider man af Sygdommen til Døden, mens man i modsat fald stræber mod at etablere en ligevægt i bevidstheden mellem de to sider af mennesket: den fysiske og den psykiske.

Dermed kan man blive et helt menneske, et selv eller en eksistentielt sund person. Omvendt er et ensidigt fokus på legemets sundhed en fejlvurdering, for eksempel hvis man kun er optaget af sit kondital.

Er man i ligevægt som et første selv, er man også i stand til at forholde sig til meningen med tilværelsen på et højere niveau, det vil sige, blive det Kierkegaard kalder et dybere selv eller ånd.

Det er selve det ligeligt at vægte det, som kaldes det endelige, det timelige eller nødvendighed med de modsatte menneskelige momenter: det uendelige, det evige eller mulighed. Vi skal inddrage det åndelige, de evigt gældende værdier og den mulighed, der altid er for at få en normativ dimension i tilværelsen.

LÆS OGSÅ: Sundhed og sygdom i Bibelen

Vi kan frit vælge at stræbe mod at blive den kærlige, det Kristusskikkelsen repræsenterer men skal dog samtidig indrømme ikke at slå til. Det valg er nok lettere, hvis man har en sund krop men det er ikke alt, og en overdrivelse er et fejlgreb, der i yderste konsekvens vil føre til Sygdommen til Døden: mangel på eksistentiel bevidsthed.

Sunde fællesskaber forholder sig til tilværelsen
Et sundt fællesskab består derfor af personer, som først selv har valgt den eksistentielle ligevægt og dermed blevet et selv, mens et usundt fællesskab er det, Kierkegaard benævner en mængde. I en sådan masse laller man eksistentielt bevidstløst rundt og gør blot som de andre: tidsånden uden personligt at forholde sig til tilværelsen. Dermed bliver man offer for Sygdommen til Døden at være død i levende live.

LÆS OGSÅ: Usunde religiøse fællesskaber giver en forklaring på alt

Af Birgit Bertung filosof, foredragsholder og forfatter.