Jesus og jeg vandrer gennem livet sammen

Ægte kærlighed er at give afkald til din Gud og dine medmennesker.

Es.46,4: "Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg jer. Det har jeg gjort, og vil stadig løfte jer, bære jer og bringe jer i sikkerhed."

Jeg drømte, jeg gik langs med stranden sammen med Jesus, og over Himlen så jeg scener fra mit liv.

For hver eneste scene så jeg to par fodspor i sandet Det ene var mit eget, og det andet tilhørte Jesus. Da den sidste scene af mit liv glimtede for mine øjne, så jeg tilbage på fodsporene i sandet.

Jeg lagde mærke til, at mange gange på mit livs sti var der kun ét par fodspor. Jeg lagde også mærke til, at det var i forbindelse med mit livs store kriser. Det bekymrede mig meget, og jeg spurgte Herren om det.

"Jesus, du sagde, dengang jeg besluttede mig for at følge dig, at du ville gå med mig hele vejen. Men jeg har lagt mærke til, at der kun er et par fodspor gennem de vanskelige tider i mit liv. Jeg forstår ikke, hvorfor du ville forlade mig de gange, jeg behøvede dig allermest."

Jesus svarede: "Mit dyrebare barn, jeg elsker dig, og jeg ville aldrig forlade dig i dit livs prøvelser og smerte. Når du kun ser et sæt spor, er det mine; det var de gange, hvor jeg bar dig."

En herlig drøm, som fortæller os om Jesus som den gode hyrde. Han er den, der følger os i tykt og i tyndt, og når han ser, at vi ikke magter tingene, løfter han os op på sine skuldre og bærer os. Og en dag har han lovet at løfte os op i de himmelske boliger.

"Jeres hjerter forfærdes ikke! tro på Gud og tro på mig. I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, havde jeg sagt jer det; for jeg går bort for at gøre en plads rede for jer." Johs.14,1-2.

"Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op!"1 Kor 13,4-8

Etna
(forkortet af red.)