Synspunkt

Alevi-muslim: Som alevit er man født ind i en overlevelseskamp

”Historien viser, at viden om troen har været et minimumskrav for alevismens overlevelse. Netop derfor er det en stor sorg for mig at se, at selv en basal viden om vores tro i dag er blevet en yderst sjælden undtagelse blandt unge alevitter i Danmark,” skriver Gökhan Seren, der er alevi-muslim og cand.merc.aud. Foto: Privatfoto

Jeg har aldrig forstået, hvordan en race eller en tro kan være årsag til had og fjendskab. Men jeg har lært, hvordan det føles at være udsat for sådan et had og fjendskab, fortæller Gökhan Seren, der er alevi-muslim

Det er svært at forstå alevi-muslimer uden at kende til deres historie. At være alevit vil sige, at man er født ind i en historisk lang overlevelseskamp. For så længe vi har eksisteret, har vi været nødt til at kæmpe for vores egen eksistens. I Osmannerriget blev vi systematisk forfulgt, straffet og assimileret – alene fordi vi var alevitter.

LÆS OGSÅ: Tyrkisk mindretal i konfrontation med regeringen 

Vores mordere bliver stadigvæk hyldet på højeste plan, som da premierminister Erdogan i 2010 hyldede den osmanniske stormufti Ebussuud Efendi.
I Ebussuud's fatwa-samling, under afsnittet "de frafaldne", lyder spørgsmål 479 som følger:

"Spørgsmål: Er det lovligt at dræbe alevitterne, og bliver man kriger i religiønsøjemed hvis man dræber dem, og bliver man martyr hvis man dør i deres hænder? Svar: Ja, det er en stor hellig krig og et ophøjet martyrium." 

Jeg har aldrig forstået, hvordan en race eller en tro kan være årsag til had og fjendskab. Men jeg har lært at forstå, hvordan det føles at være udsat for sådan et had og fjendskab. Derfor er min alevitiske identitet dybt forankret i en historisk bevidsthed.

Vanskeligt at udleve troen i Danmark
Da jeg som alevit hverken spiser svine- eller harekød, kan jeg godt føle mig besværlig, når jeg på arbejde er udspørgende om kantinens mad. Men som en konsekvens af, at jeg bor i Danmark, vil man derudover ikke kunne mærke meget til min alevitiske identitet.

LÆS OGSÅ: Som hindu er man ikke bundet til så mange regler 

Manglen på en stærk og traditionstro forening i Danmark har nemlig gjort det meget vanskeligt for herboende alevitter at efterleve helt basale praksisser. Eksempler herpå er:

 - Man skal være rituelt indviet i den alevitiske sufi-orden, kaldt târikat, med en åndelig ledsagende bror for livet, kaldt en musâhib. Og man skal sammen med denne ledsager være tilknyttet en åndelig vejleder, mürşid, fra den samme slægt som ens forfædre har fulgt.

 - Hver torsdag aften skal man deltage i vejlederens rituelle forsamlinger, kaldt cem, for at udvikle sig personligt og åndeligt. Og mindst én gang om året skal man over for menigheden stå til ansvar for sine synder, og søge tilgivelse hos dem man har gjort uret.

 - Såfremt der ikke er mulighed for at deltage i de ugentlige forsamlinger, skal man i stedet tænde et stearinlys hver torsdag aften og læse alevismens hellige bøger.

 - Hvert år i den islamiske måned, muharrem, skal man holde en 12-dages ”faste”, som en sørgen over massakreringen af profeten Muhammeds husstand, ehl-i beyt. Fasten er et udtryk for princippet tevellâ og teberrâ, som går ud på at praktisere en kærlighed over for Muhammeds husstand og en distancering fra fjenderne af Muhammeds husstand.

Viden om troen er et minimumskrav for overlevelse
Det er lykkedes os at overleve 1300 års forfølgelse ved at skjule vores tro for vores fjender. I offentlig rum holdt vi lav profil med vores ydre, mens vi bibeholdte vores tro i vores indre. Denne dualistiske tilværelse er en indgroet del af alevitterne, eftersom alevismen skelner mellem to aspekter af islam; det synlige ydre og det skjulte indre.

Profeten Muhammed og hans lære repræsenterer det synlige ydre, mens Ali og hans efterkommere repræsenterer det skjulte indre. Det ydre fokuserer på handlinger, mens det indre har fokus på troen.
 
At jeg i dag lever som alevi-muslim er uden tvivl takket være mine forfædre. Hvis de har kunnet overleve den værst tænkelige undertrykkelse, burde jeg også kunne modstå mine relativt sølle udfordringer ved først og fremmest at fokusere på troen.

LÆS OGSÅDet islamiske forsvar for religionsfrihed 

Historien viser, at viden om troen har været et minimumskrav for alevismens overlevelse. Netop derfor er det en stor sorg for mig at se, at selv en basal viden om vores tro i dag er blevet en yderst sjælden undtagelse blandt unge alevitter i Danmark.

Gökhan Seren er alevi-muslim og cand.merc.aud.