7 helte der blandede religion og politik

Hvad var der sket, hvis Gandhi, Martin Luther King og alle de andre moralske forbilleder havde holdt deres tro i privaten?

1. Martin Luther King forstod kristendommen sådan, at den måtte være på de udstødtes side, og i hans samtid var de udstødte de sorte amerikanere.

Dagen før han blev slået ihjel for sin politiske kamp, gjorde han status, så religiøst som det kan gøres: "jeg er ikke længere bange, for jeg har været oppe på bjergets top og jeg har set det land, vi har fået lovet."

Havde han haft vore normer, ville han ikke have blandet religiøse følelser ind i sine offentlige synspunkter. Men Martin Luther King levede heldigvis i en tid og en kultur, hvor religion ikke blev kriminaliseret.

2. Glædeligt er det også, at Indiens største statsmand nogensinde, Mahatma Gandhi, ikke troede på adskillelsen. Men sæt nu en massiv anti-religiøs retorik havde formet hans livsforståelse, som det er normen nu. Verden ville så ikke have set den ikke volds-politik, som Gandhi fik fra hinduismen.

3. Dalai Lama ville have handlet anderledes, hvis han havde været dansk skolet. Det er let at forestille sig ham blive belært af Helle Thorning-Schmidt om, at hun "er irriteret over alle de ting, hun skal tage stilling til, som handler om religion."

Havde Tibet-munkene i det hele taget opereret med forskellen på religion og politik, var de ikke gået på gaden for at demonstrere imod den kinesiske besættelse. De var blevet derhjemme i klostret, det rum som man skal være religiøs i.

4. Det samme gælder Myanmar. I Myanmar gik buddhistiske munke op imod et af verdens mest brutale militærstyrer. Det blev sagt, at de udgør samfundets samvittighed.

Havde de kendt Anders Fogh Rasmussen, ville de have forstået, at religion ikke hører hjemme i det offentlige rum, og religiøs samvittighed ikke hører hjemme i Myanmars gader.

5. Den kolde krig kunne have været anderledes. Hvis pave Johannes Paul II havde taget Anker Jørgensens tale om Stauning for gode varer, ville alt have været anderledes. Den katolske kirke kunne have trukket sig ud af politik, ud af kampen imod kommunismen.

Men nu blev det kirken i Polen, der gik op imod den umenneskelige maskine, som kommunismen var. Kirken blev et politisk samlingspunkt for mennesker midt i det anti-religiøse helvede, som systemet var.

6. Men også i den hjemlige historie har der været sammenblandinger. En ordentlig bid af det offentlige rum er indtaget af de 6000 medarbejdere hos Kirkens Korshær, og dette religiøse foretagende laver det mest politiske arbejde, man kan tænke sig: De hjælper de fattige.

Kristne har i flere tusinde år blandet religion og politik sammen, når de hjalp de fattige. De har gjort det systematisk og organisatorisk, og gør det stadig, sært nok uden kritik fra de stemmer, der kategorisk mener, at politik og religion skal adskilles.

7. Præsten H.C. Sonne åbnede i 1866 Danmarks første brugsforening i Thisted og blev en af andelsbevægelsens grundlæggere. Han var indigneret over, at små folk ikke havde adgang til ordentlige varer, hvilket blev godt og grundigt underbygget af hans kristendomsforståelse.

I 1800-tallet - hvor Danmark producerede verdensklasse-forfattere, som vi ikke har gjort siden - var det offentlige rum fyldt med religion, og der var ikke nogen smålige krav om at Sonne, Kierkegaard eller Andersen skulle holdes ude af det offentlige rum, fordi deres værdigrundlag og drivkraft voksede ud af deres religiøse rødder.

Præster og politiske analytikere sammenligner Obama med Martin Luther King Jr., som var 1960'ernes forkæmper for borgerrettigheder i USA. - Foto: Arkiv