"Akkaris bog er først og fremmest en konversions-beretning"

Ahmed Akkaris bog giver et interessant indblik i en række muslimske miljøer, specielt islamistiske foreninger og deres ledere, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen, som sammen med en dialoggruppe blev afvist i Akkaris moske i Aarhus for otte år siden

Min afsked med islamismen er titlen på Ahmed Akkaris selvbiografiske bog, med undertitlen Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark. Da jeg læste bogen, kom jeg til at tænke på mit første møde med Ahmed Akkari, som fandt sted i disse dage for otte år siden.

Som respons på Muhammed-krisen havde Folkekirke og Religionsmøde iværksat en lytterunde blandt 22 muslimske organisationer, moskeer og enkeltpersoner. Formålet var at fremme en interreligiøs dialog og undersøge mulighederne for at ledere fra muslimske samfund og den danske folkekirke kan drøfte fælles problemstillinger.

Alle steder blev vi hjerteligt modtaget, med én undtagelse, nemlig i moskéen på Grimhøjvej i Århus, hvor imamerne Raed Hlayhel og Ahmed Akkari, der havde været blandt hovedaktørerne i Muhammed-krisen, mødte os med kulde. Næste gang jeg mødte Akkari var på et offentligt møde på biblioteket i Kolding i august 2013, hvor Akkari tog afstand fra islamismen og vedkendte sig sit store medansvar for Muhammed-krisen og dens alvorlige konsekvenser.

Min afsked med islamismen er en bog, som det er svært at lægge fra sig igen, når man først er gået i gang med at læse den. Bogens hovedafsnit, som medier og politikere helt sikkert vil fokusere på, handler naturligvis om Muhammed-krisen, som Akkari giver sine meget interessante observationer om og sin egen personlige fortolkning af.

Samtidig gives der et interessant indblik set med Akkaris øjne - i en række muslimske miljøer, specielt islamistiske foreninger og deres ledere, og deres indbyrdes forhold, samt deres relationer til muslimske organisationer i andre dele af verden.

LÆS OGSÅ:Akkari: Min bog er et kæmpe "undskyld" og en stor "tak" til Danmark

Akkari er lærer og har undervist på flere muslimske friskoler, og tegner i bogen et lidet flatterende billede af den muslimske friskoleverden. Det er alt sammen både væsentligt og spændende, men først og sidst er bogen for mig at se en konversionsberetning, eller rettere en beretning om de to konversioner, som Akkari har foretaget.

Fra kulturmuslim til islamistisk imam
Akkari voksede op som kulturmuslim Religion havde aldrig spillet nogen rolle i familiens liv, og oplevede så som teenager den form for konversion, som man i faglitteraturen kalder intensifikation eller vækkelse. Når en persons engagement i den religion, som han eller hun formelt har hørt til uden at det har haft personlig betydning, fornyes eller intensivers, kan man tale om en vækkelses-omvendelse.

Det specielle ved Akkaris vækkelse var, at han konverterede ind i et meget sekterisk muslimsk miljø. Som søn af palæstinensiske flygtninge fra Libanon var Akkari i en sårbar position. Jeg stod med et ben forankret i Mellemøstens normer og traditioner og et andet godt på vej ind i en tillokkende , frigjort dansk ungdomskultur Jeg manglede at finde mit eget ståsted i livet.

Her møder han og bliver venner med en meget sympatisk repræsentant for den nye tro, som fører ham dybere og dybere ind i det islamistiske miljø. Jo mere han engagerede sig i moskeens liv og jo mere han tilpassede sig shariaens forskrifter, jo større anerkendelse fik han. min kritiske sans var så godt som forsvundet til fordel for behovet for at leve op til forventningerne i det religiøse fællesskab.

LÆS OGSÅ:Hvad er konversion?

Hvert trin i konversionsprocessen har sine konsekvenser; konvertitten foretager en række forandringer på det ideologiske og adfærdsmæssige plan, og konvertitten må håndtere reaktioner fra omverdenen på omvendelsen. Akkari bryder med sin kristne kæreste, han ændrer sin tøjstil, og til afslutningen efter 9. klasse nægter han at give hånden til den kvindelige skoleinspektør til forældrenes store fortrydelse.

Akkaris omvendelsesproces når et foreløbigt højdepunkt, da han som helt ung mand får lov at prædike til fredagsbønnen og senere bliver anerkendt som imam. Det absolutte højdepunkt når han under Muhammedkrisen, da han bliver udnævnt som talsmand for den gruppe imamer, som styrede slagets gang.

Akkaris islamistiske verdenssyn slår revner
Den anden konversion er er proces, der tager sin begyndelse, kort tid herefter. Det er den form for konversion, som i faglitteraturen kaldes dekonversion, altså et frafald fra en bestemt religion, uden at det nødvendigvis fører til et nyt religiøst engagement.

Akkari oplevede en hel serie af kriser på efterkanten af Muhammed-krisen. Han følte sig igen og igen svigtet af sine egne nærmeste kolleger, da han skulle varetage jobbet som talsmand, og han blev chokeret over hykleriet og magtbegæret hos islamistiske ledere både i Danmark og i Mellemøsten.

Efterhånden slog det islamistiske verdensbillede, han havde bygget op gennem 15 år, revner. Mens flere af hans imam-kolleger, som han arbejdede sammen med under Muhammed-krisen, fik økonomisk gevinst af deres indsats, oplevede han at miste sit arbejde som lærer på en muslimsk friskole.

Det var tilsyneladende den varme menneskelighed han blev mødt med under sit ophold som lærer i Grønland og den ro, som han fandt i Grønland, til at fordybe sig i fag- og skønlitteratur, som bidrog til, at han tog endeligt afsked med islamismen og tilsyneladende også med islam. I 16 år havde jeg været en del af en verden, hvor al tvivl var kvalt, inden den nåede at vokse. I min grønlandske landflygtighed havde jeg halvandet års ro fra det enstemmige kor. Og i den ro genfandt jeg min for længst tabte evne til at tvivle.

Enhver konversion har konsekvenser, og det gælder i høj grad også et frafald fra islam. Først forsøgte folk i det islamiske miljø at hjælpe ham tilbage til folden, men da det ikke lykkedes, og han i stedet trådte offentligt frem med sin kritik af islamismen, blev han udsat for dødstrusler, så han i dag må leve under PET-beskyttelse.

LÆS OGSÅ:En frafalden islamists bekendelser

Et undskyld til Danmark
Ofte ledsages en konversion af en aversion. Der er noget, konvertitten vender sig hen imod og glæder sig over, og noget, som konvertitten vender sig væk fra og føler aversion mod. Således også med Akkari. Akkari omfavner nu alle de danske værdier, som han tidligere bekæmpede, og har stort set intet negativt at sige om det ikke-muslimske danske samfund. Det er glædeligt at læse, hvordan han afslutter bogens efterord med at skrive: Til Danmark vil jeg til slut gerne sige: Undskyld. Og tak for alt!

Omvendt er hans aversion mod islamismen og de muslimske miljøer, han tidligere var en del af, så stor, at billedet af dem males entydigt med den brede sorte pensel. Det må tages med i betragtning, når man som læser skal forholde sig til Akkaris beskrivelser og vurderinger af de muslimske miljøer, de muslimske friskoler og Muhammedkrisen.

Mogens S. Mogensen er interreligiøs konsulent. Læs hans blog her