Alevi-muslim: Vi presses til at faste under ramadanen

Gökhan

Alevismen benægter ikke eksistensen af den 30 dage lange ramadan-faste, men mener bare, at det er noget, der kun tilhører Şeriat, (islams første og indledende trin ud af fire - ifølge alevismen) skriver alevi-muslim Gökhan Seren. Foto: Privatfoto

År efter år må alevitter lægge øre til intolerante eller nedladende bemærkninger under ramadanen.
Gökhan Seren, alevi-muslim og cand.merc.aud

I Tyrkiet bliver alevi-muslimer ofte nødt til at faste under ramadanen for at undgå verbale konflikter med sunni-muslimer, skriver alevi-muslim og cand.merc.aud Gökhan Seren

År efter år må alevitter lægge øre til intolerante eller nedladende bemærkninger under ramadanen. Bemærkningerne opleves oftest i miljøer domineret af fastende konservative sunni-muslimer. Det er tilsyneladende en uforanderlig problemstilling, da alevitterne, som traditionelt definerer sig som muslimer, ikke faster i denne måned.

I Tyrkiet bliver alevitter ofte nødt til at faste under ramadanen, hvis de arbejder blandt mange konservative sunnitter, for at undgå verbale fornærmelser og konflikter. Ikke kun i private virksomheder, men også blandt offentligt ansatte, for eksempel politibetjente, er det for alevitterne et velkendt fænomen.

I den konservative del af Tyrkiet kan det opfattes som en provokation, hvis man spiser i nærheden af fastende mennesker. Og en stor del af den alevitiske befolkning har netop hjemsted i konservative dele af landet.

Selvom det ikke kun er alevitterne, men ikke-fastende mennesker generelt, der kan opleve denne form for intolerance og gruppepres, er det især alevitterne, der er i søgelyset. Og det er ikke nyt. Osmannerriget, der var et sunnitisk kalifat og dermed betragtede sig som patenthaver af islam, har i århundreder forsøgt at få alevitterne til at ”rette ind” via assimilation. Om end ikke så brutal som dengang lever denne mentalitet stadigvæk i Tyrkiet i dag.

Sunnitiske imamer taler i dag, som om de er bemyndigede til at afgøre, hvad der er sand islam og hvad der er falsk. De holder sig ikke kun inden for sunni-islams grænser, men giver erklæringer, de mener, skal gælde for alle muslimer. Og det smitter af på den imam-lydige befolkning, der ligeledes bruger samme snæversynede retorik over for alevitter.

Vil det så sige, at ramadanen slet ikke eksisterer i alevismen? Nej. Alevismen benægter ikke eksistensen af den 30 dage lange ramadan-faste, men mener bare, at det er noget, der kun tilhører Şeriat, (islams første og indledende trin ud af fire - ifølge alevismen). I alevismen fokuserer man på at følge reglerne på det andet trin, kaldet Tarîkat. Det er den primære årsag til, at alevitterne eksempelvis ikke faster i ramadanen.

I ramadanen har alevitterne to grundlæggende ritualer og helligdage, som praktiseres eller æres. Detaljerne herom kan dog godt variere fra egn til egn, da skriftlige kilder om disse ritualer desværre er gået tabt.

Det ene ramadan-ritual er i forbindelse med Imam Alis død. Imam Ali, der er en meget central skikkelse i alevismen, blev overfaldet den 19. ramadan og døde af sine sår den 21. ramadan. På disse tre dage sørger mange traditionelle alevitter og afholder sig fra at spise, når det er lyst.

Det andet ritual er i forbindelse med den alment kendte helligdag, Kraftens Nat (Kadîr Gecesi), som var den nat, hvor Gud åbenbarede de første Koranvers til muslimernes profet Muhammed. Det er temmelig udbredt blandt traditionelle alevitter at faste 3 dage op til denne helligdag. Og på selve helligdagen er det meget vigtigt, at hjemmet er rent, og at man om aftenen beder sine bønner. I dag ærer alevitterne Kraftens Nat på den 27. ramadan, hvilket er den dag, der officielt er accepteret af sunnitiske lærde i Tyrkiet.

Det kan dog godt tænkes, at de to ovenstående ritualer oprindeligt udspringer fra ét og samme ritual. For ifølge shiitiske kilder er det ikke den 27. ramadan, der er Kraftens Nat, men derimod den 19., 21. eller 23. ramadan. To af disse datoer falder sammen med Imam Alis død, hvilket godt kan indikere, at alevitterne historisk blot har afholdt én 3-dages faste i ramadanen, og ikke to faster, som nyere litteratur lægger op til. Et sammenfald mellem Imam Alis død og Kraftens Nat vil, ud fra et alevitisk synspunkt, gøre disse helligdage ekstra betydningsfulde.

Gökhan Seren
Alevi-muslim, cand.merc.aud og regnskabskonsulent