Alt sker som følge af karma

Buddhaer er kun interesserede i, at alle væsner må undgå lidelse og derimod opleve størst mulig frihed, glæde og kærlighed, skriver Merete Boe Nielsen.

FLODBØLGEN: At en flodbølge rammer Sydøstasien kan være udtryk for, at mange mennesker med betingelser for et kort liv er kommet sammen netop der, skriver buddhistiske Merete Boe Nielsen

Merete Boe Nielsen giver her et buddhistisk perspektiv på flodbølgen i Asien. Du kan besøge vores tema om tsunami-katastrofen og læse flere religiøse reaktioner.

I buddhismen findes der ingen guder, der bestemmer, hvad der skal ske, eller som måler straf eller belønning ud. På den måde vil man som buddhist aldrig sige, at lidelse er en guds vilje. I buddhismen er der buddhaer, som er erkendte væsner, og buddhaer søger altid at beskytte og bevare liv. Buddhaer er kun interesserede i, at alle væsner må undgå lidelse og derimod opleve størst mulig frihed, glæde og kærlighed. Det arbejder de for i det omfang, de overhovedet kan.

Alt sker i stedet som følge af karmaloven eller loven om årsag og virkning, som den også kaldes. I følge karmaloven planter alt, hvad vi tænker, siger og gør, indtryk i vores sind, som senere modnes til det liv, vi kommer til at opleve. Vores karma er den samlede virkning af vores handlinger og opførsel.

Karmaloven kan ses som en neutral 'naturlov', der betyder, at man vil opleve gode resultater, hvis man har plantet gavnlige indtryk i sit sind, og at man omvendt vil opleve dårlige resultater og besvær, hvis man har plantet skadelige indtryk i sit sind. Disse indtryk er ikke varige, men påvirker vores liv positivt eller negativt i kortere eller længere tid alt efter, hvor stærke indtrykkene er. På den måde skaber vi selv vores liv; vi bestemmer selv og har selv ansvaret for, hvad der skal ske.

Vores karma bestemmer for eksempel, hvor vi bliver født, hvilke forældre vi får, hvilken krop vi får, hvilket slags liv vi får, og hvor lang tid vi lever. Når det gælder længden af vores liv, kommer vi helt sikkert alle til at dø, før eller siden. Nogle har så betingelserne for (eller karma til) et langt liv, og nogle har betingelserne for et kort liv.

At en flodbølge rammer Asien kan være udtryk for, at mange mennesker med betingelser for et kort liv er kommet sammen netop der. Tragediens omfang er ulykkeligvis blevet forøget af, at området er stærkt overbefolket, hvilket har gjort antallet af døde endnu større. Mange mennesker i området lever netop af den årsag i forvejen under fattige og andre lidelsesfyldte betingelser. Overbefolkning er i visse dele af verden et overvældende problem, som bør løses med et lavere befolkningstal og dermed færre, men bedre liv.

At der tydeligvis er samlet mange betingelser for lidelse i området som resultat af karma betyder ikke, at man er ligeglad eller tænker, at det er de menneskers eget problem, da folks egen karma skaber situationen. I buddhismen er det vigtigt ikke at se sig selv som adskilt fra andre, men at føle stor medfølelse og kærlighed for alle og forsøge at gøre det godt for alle væsner.

At så mange mennesker dør og lider er en ufattelig tragedie. Vi bør alle have stor medfølelse med alle, der er berørt af katastrofen, og vi bør hjælpe, hvor vi overhovedet kan. Måske har man mulighed for at hjælpe rent praktisk eller give penge, og det er også godt at lave masser af virkelig gode ønsker for alle berørte. Og så er det også meget vigtigt at huske på, at det, vi virkelig er i følge buddhismen, er sindet, og at sindet er uødelæggeligt.

Selve sindet kan aldrig nogensinde skades. Når kroppen dør, føres sindet videre med de forskellige karmiske indtryk, vi har lagt i det, og vil blive genfødt i en ny krop efter et vist stykke tid. Vi kan tænke på de mange døde og ønske dem en god genfødsel, hvor de kan være til stor gavn for sig selv og andre.

Mange hilsner

Merete Boe Nielsen