Asatroen er kommet for at blive

Det er lidt for tidligt at skrive den moderne asatros nekrolog - denne gang er vi her nemlig for at blive, skriver S. Fisker i læserdebatten

Kristeligt Dagblad skrev i mandags, at mange asatroende efterlyser mere indhold i deres tro og portrætterede Peter Béliath, der af samme grund har forladt asatroen og er blevet katolik. Det har blandt andet affødt denne kommentar i læserdebatten.

Med usvigelig sikkerhed følges det kritiske hedenske tidsskrift Valravns udgivelser af en kritisk artikel i Kristeligt Dagblad. Denne gang har man tillige været heldig at have en prominent frafalden - i form af den "genfødte" kristne Peter Béliath - på hånden. Ingen er som bekendt så kritiske som frafaldne, der skal vise omverdenen, hvorfor de nu tror på noget andet end sidste år.

Men selv om Peter Béliath har haft en høj profil i "miljøet" som digter, skribent og foredragsholder, så har han aldrig repræsenteret hovedstrømmen af den nye asatro. Hans tilgang har været esoterisk; primært runemystik (hvilket efter min personlige opfattelse rangerer på niveau med jomfrufødsler, genopstandelse fra de døde og andre udokumenterede mirakler). Béliaths tro og teorier er desuden blevet dyrket bag lukkede døre (blandt nære venner) uden kontakt med den almindelige fynske asatroende.

Jeg ved det, for jeg er - som Béliath - fynbo og er i modsætning til ham medlem af det eneste fynske blótlaug, som har været åbent for enhver seriøst interesseret siden 2001. Men vi har tilsyneladende aldrig været interessante for ham og vi har mig bekendt heller aldrig vekslet så meget som et ord med manden. Hvorfor det da også virker så meget desto mere mærkeligt, at han med så stor skråsikkerhed kan udtale sig om, hvorvidt vi (asatroende generelt) interesserer os for dette eller hint.

Faktisk er vi ganske mange, der er interesseret i førkristen moral og etik. Men hans forbilleder (og løbende kontaktflade) har i mine øjne været amerikanske, pseudo- såvel som reelt intellektuelle. Altså seriøse folk helt uden interesse i historiske vikingeklæder. Men også folk helt uden kontakt med og betydning for det danske asatromiljø.

Til gengæld burde det egentlig ikke undre nogen, at vikingeklæder benyttes af nogen, der både er interesseret i asatro og tillige i aktiv historieformidling i en af Danmarks mange vikingeforeninger. Heller ingen bebrejder vel folkekirkens præster, at de benytter en ældgammel dragt - eller at moderne munkekutter ofte ligner gammeldags munkekutter, eller at meget traditionelle jøder benytter en dragt, som var almindelig i Polen for mange mange år siden.

Min personlige opfattelse er, at det er lidt for tidligt at skrive den moderne asatros nekrolog. Denne gang er vi her nemlig for at blive.

S. Fisker