Asmaas homosyn hænger ikke sammen

Er det politisk taktik, når Asmaa Abdol-Hamid ikke siger noget om, hvordan hun tror, at Allah ser på homoseksuelle, spørger Karen M. Larsen.

Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid forsøger på falderebet at fremstille sig selv som homoernes ven, men det virker ikke troværdigt. Kommentar af cand.mag Karen M. Larsen

Asmaa Abdol-Hamid, folketingskandidat for Enhedslisten, er, med rette, blevet kritiseret for talrige uldne og uklare udsagn mht. hendes syn på homoseksuelle og deres rettigheder.

Nu da Enhedslistens forsatte repræsentation i Folketinget synes truet pga. hendes kandidatur, forsøger hun derfor, på falderebet, at fremstille sig selv som homoernes ven. Godt hjulpet bliver hun her af en gruppe homoseksuelle fra den yderste venstrefløj, der har en, for mig som homoseksuel, fuldkommen uforståelig forkærlighed for konservative muslimer.

F.eks. stiller hun nu op til et interview i Panbladet, Landsforeningen for Bøsser og lesbiskes medlemsblad (Nr. 9 november 2007). Det kan hun nu også trygt gøre, for intervieweren Mads Ted Drud-Jensen, kendt som medudgiver af antologien "Ondt i Røven Folk der har ondt i røven over bøsser Bøsser der har ondt i røven over folk," tilhører føromtalte gruppe af homoseksuelle, der elsker deres fjender.

Han stiller på intet tidspunkt Asmaa kritiske spørgsmål, og han lader hende slippe af sted med de mærkværdigste påstande. F.eks. godtages Asmaas påstand om, at hendes uldne svar på spørgsmålet om hendes syn på de homoseksuelles rettigheder skyldes hensyntagen til hendes homoseksuelle venner!

Var det også af hensyn til hendes homoseksuelle venner, at hun, ifølge Ekstra-Bladet fra d. 1. maj 2007, i 2004 i et program på TV2/Fyn udtalte sig mod at give homoseksuelle ret til at adoptere? Var det af hensyn til disse venner, at hun i et interview med Fyns Stiftstidende d. 15. januar 2006 fortalte, at hun ikke lige havde sat sig ind i Enhedslistens partiprogram mht. homoseksuelles ret til adoption og derfor ikke kunne svare på, hvad hun mente herom, et svar, som hun genbruger i et interview med Information fra d. 25. april 2007?

Asmaa udtrykker sig i interviewet fornærmet over, at man spørger til hendes syn på homoseksuelle. Man spørger hende nemlig, fordi hun er muslim: "Man har et billede af, at muslimerne er en stor homogen gruppe, der mener det samme. Og hver gang de bare skal ud i køkkenet og lave en drømmekage, så skal de åbne koranen og finde opskriften der."

Nu skal man ganske rigtigt ikke skære alle muslimer over en kam. Derfor er det af central betydning at se på, hvordan Asmaa ser på Koranen. Og det fremgår ganske udmærket af et interview med hende som blev bragt i Information d. 31. maj 2003: "For mig er Koranen en brugsanvisning på, hvordan livet skal leves på bedst mulig måde. Alt, hvad jeg gør i min hverdag, relaterer jeg til religionen. Koranen har været en kanonstøtte for mig. Den hjælper mig utrolig meget. Jeg har aldrig befundet mig i en situation, hvor den ikke slog til."

Det er næppe sandsynligt, at Asmaa kigger efter en opskrift på drømmekage i Koranen, men er det virkeligt urimeligt at antage, at hun i sit syn på homoseksuelle lader sig vejlede af Koranens strikte forbud mod sex udenfor ægteskabet mellem mand og kvinde?

Mht. sit syn på forholdet mellem politik og religion fremhæver hun, at religion er en privatsag. Men hvordan passer det så sammen med, at hun, ifølge Morgenavisen Jyllandsposten fra den 22. september 2007, i forbindelse med et foredrag hun holdt på Løgumkloster Refugium i november 2006, gav udtryk for, at religiøse tekster godt kan være udgangspunkt for politiske beslutninger?

Enhedslisten har et såkaldt queerudvalg, hvor man bl.a. fremhæver, at køn og seksualitet er sociale konstruktioner, og kønsrollerne derfor er foranderlige størrelser og ikke biologiske realiteter. Asmaa bliver spurgt til hendes syn på dette udvalg og svarer med nogle uforpligtigende ord om, at vi skal nedbryde stereotyder om mennesker.

Hvordan passer det nu lige med Asmaas udsagn i et læserbrev i Kristeligt Dagblad fra d. 5. september 2005?:

"At kæmpe for ligheden vil være en tabt kamp for begge køn, men dog mest for kvinderne. Som mennesker må vi til at erkende, at der er biologiske, mentale og psykiske forskelle, som vi aldrig vil have magt over at ændre på hundrede procent. Som muslim vil jeg i stedet opfordre kvinderne til at kæmpe for ligestilling mellem kønnene med forskellene taget i betragtning. Vi skal som forskellige køn ikke arbejde eller kæmpe for at indtage hinandens roller, men fordele arbejdet ud fra forudsætningerne med målet at supplere hinanden. Med islam bliver realiteterne taget i betragtning. Kønnene bliver set på som to forskellige køn med forskellige forudsætninger. Islam fordeler derefter opgaverne for dermed at komme ligestillingen til livs."

Mht. de muslimske homoseksuelle, gentager hun sit udsagn fra Politiken d. 23. september 2007: "Man kan godt være muslim og homoseksuel." Intet ord om hvorvidt man kan være en god muslim og homoseksuel! Og når hun dernæst fortæller om manglende ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle her i landet, nævnes problemerne med homofobi i visse muslimske miljøer ikke med et eneste ord.

Også adspurgt til Anders Fogh Rasmussens berømte ord om at Vor Herre ikke har forbehold overfor homoseksuelle, viger hun uden om. Politisk taktik, kalder hun dette udsagn. Det kan meget vel være, men måske det også er politisk taktik, at Asmaa ikke siger noget om, hvordan hun tror, at Allah ser på homoseksuelle?

Karen M. Larsen er cand.mag. i historie og religion. Hun lever selv i et registreret parforhold og er aktiv i debatten om kristendom og homoseksualitet.