Ateistformand: Nej, ateisme er ikke en religion

Terri Schiavo døde efter en syv år lang juridisk strid. På billedet ses hendes bror, Bobby Schindler ...

Findes der så religiøse ateister? Ja, men dem har vi konkrete navne for, som for eksempel buddhister, skriver formand for Ateistisk Selskab Jakob Heidelberg Foto: Privatfoto

"Religionerne har ikke monopol på højtideligheder, værdier, æstetik, følelser, etik og moral," skriver formand for Ateistisk Selskab Jakob Heidelberg

En uomgængelig konsekvens af ateisme er, at man må søge sine værdier, sin mening og sit etiske fundament andre steder end i gudebaserede systemer. For ateisten er der ingen på forhånd givne og endegyldige svar, og en dogmatik er svær at få øje på.

Ateister ønsker et sekulært samfund
I en udpræget religiøs kontekst kan denne proces være en betydelig opgave at løfte for specielt unge mennesker, hvorfor der er behov for kilder til oplysning og vejledning.

LÆS OGSÅ: Lars Sandbeck: Når ateisme bliver til religion

I fællesskab kan man desuden vægte og skærpe sine argumenter samt udveksle erfaringer. Den dag den religiøse prægning holder op, behøver ingen længere tale ateismens sag, ganske ligesom ingen behøver bekæmpe rygning eller definere sig som ikke-rygere, den dag den ikke udøves til gene for andre.

Imidlertid foregår størstedelen af Ateistisk Selskabs indsats på helt andre områder. Det uophørlige religiøse bombardement af det offentlige rum fører naturligt til ønsket om en rationel modvægt, men opgaven kan ikke løftes af enkeltpersoner her skal der et struktureret samarbejde til.

Kendetegnende for Ateistisk Selskabs medlemmer er nemlig ikke blot fraværet af gudetro men ønsket om at påvirke det danske samfund i sekulær, humanistisk og naturalistisk retning.

Vi ønsker kort sagt at fremme et erfaringsbaseret og rationelt verdensbillede, og samtidig vil vi gerne være fri for at skulle have verdslige anliggender som civilregistrering og begravelse sagsbehandlet af en religiøs organisation, som vi oven i købet støtter via skatten, eller se vores skolesøgende børn udsat for ensidig propaganda fra samme religiøse organisations side.

Der er derfor al mulig grund til at organisere sig i hvert fald indtil den dag der ikke længere er nogen forskelsbehandling at kæmpe imod. I praksis er det dog de færreste danske ateister, der har taget skridtet til at organisere sig i Ateistisk Selskab, og paradoksalt nok er størstedelen af de danske ateister organiserede i Folkekirken som passive medlemmer mens Ateistisk Selskab tæller blot rundt regnet 1.000 medlemmer.

Jeg ved ikke, hvad Lars Sandbeck forestiller sig, at der sker på foreningens møder, når han føler sig kaldet til at udbrede den vrangforestilling, at ateister, der forener sig, nødvendigvis må være religiøse.

Religion og livssyn er ikke det samme
Lad os lige få styr på begreberne. Lars Sandbeck skriver bl.a., Når ateismen begynder at udvikle en positiv tro som alternativ til den religiøse tro, begynder den selv at minde om en religion, men intet kunne være mere forkert. Blot fordi man har et livssyn, behøver man ikke have en religion eller være religiøs.

Begreberne religion og livssyn er ikke synonyme men indgår i et hierarki. Et livssyn kan således være religiøst eller areligiøst, ligesom det kan involvere guder eller være gudløst (ateistisk). Ateisme i sig selv er ikke et livssyn men blot ét aspekt af mange i et sammenhængende, helstøbt livssyn. Ateisme kan uden problemer indgå i symbiose med et utal af værdi- og tankesystemer.

Det eneste, vi ateister med sikkerhed har til fælles, er vores gudløshed og de nævnte fundamentale konsekvenser heraf. Af samme grund kan vi være endog meget forskellige med hensyn til alle de parametre, der kendetegner et menneske.

For at noget kan betegnes som en religion, så må der som nødvendig betingelse indgå guder og/eller overnaturlige kræfter. Lars Sandbeck forsøger imidlertid at erstatte dette kriterium med, at man blot skal have en positiv tro på noget eller et positivt indhold, hvorefter han straks konkluderer, at ateister har en tro, en religion, der som sådan kræver et fællesskab og en organisation.

Her ligger en anden fundamental misforståelse, denne gang af begrebet tro, der i flæng anvendes i vidt forskellige betydninger. Et opslag i en ordbog vil vise, at ordet både som navneord og udsagnsord dækker over så forskellige ting som at have en mere eller mindre sikker formodning om et sagsforhold henholdsvis erklære et indbildt væsen sin uforbeholdne støtte.

En beslægtet forvirring opstår omkring begrebet ateist. Det er tilsyneladende svært for kirkefolk at forstå, at en ateist blot er kendetegnet ved, at pågældende ikke tror på nogle bestemte fantasivæsner, nemlig guder, og hver gang de hører en ateist erklære, at hun tror på kærligheden eller andet, så morer man sig kosteligt over, at der må være tale om en selvmodsigelse i ateistens livssyn.

Ateister kan sagtens tro, men bare ikke på guder. De fleste ateister tror ikke på guder som følge af en evidensbaseret og naturalistisk tilgang til virkeligheden og en skeptisk indstilling til påstande om eksistensen af overnaturlige fænomener. Men man kan faktisk godt være ateist og tro på eksempelvis astrologi. Som naturalist tror jeg bare heller ikke på overtro i den form.

Religionerne har ikke monopol på alt godt i verden
Ateistisk Selskab tilbyder ikke ritualer og andre kultiske handlinger for sine medlemmer, som Lars Sandbeck skriver. Det er en stråmand, vi har set fremført igen og igen af kirkelige talspersoner, men vi har aldrig stået bag den slags, og selvom vi gjorde, ville det ikke gøre os religiøse.

Folk som Lars Sandbeck bliver nødt til at indse, at religionerne ikke har monopol på højtideligheder, værdier, æstetik, følelser, etik og moral. Det forudsætter dog, at han gør sig klart, præcis hvad religion er for et besynderligt fænomen, så han bliver i stand til at skelne det fra en hvilken som helst anden menneskelig aktivitet.

Hvis man endelig er enig i Lars Sandbecks udvanding af begrebet religion, så har man implicit udnævnt alle kulturelle aktiviteter som sportsudøvelse, erhvervsliv, kulturliv, politik og uddannelse til religioner.

Buddhister er religiøse ateister
Findes der så religiøse ateister? Ja, men dem har vi konkrete navne for, som for eksempel buddhister. Mange buddhister tror heller ikke på guder men er religiøse i kraft af troen på og dyrkelsen af andre overnaturlige fænomener.

De fleste ateister er og bliver dog areligiøse individer også selvom vi gennemgående er positive og optimistiske individer, optændte af håbet om at skabe et bedre samfund og hjælpe vores medmennesker.

Jakob H. Heidelberg
Filosof og IT-specialist
Formand for Ateistisk Selskab