Ateistisk Selskab: Lad os få en folkeskole, der er filosofisk neutral

Børn skal ikke tvinges til at arve deres forældres verdenssyn og religiøse overbevisning. Folkeskolen skal sikre børns reelle religionsfrihed, skriver Anders Stjernholm og Anette Blach fra Ateistisk Selskab

Hvad skal vores børn egentlig lære i skolen? Det spørgsmål er udgangspunktet for en debat, som vi har haft i årtier - særligt når det gælder kristendomsundervisningen.

Vi i Ateistisk Selskab er modstandere af, at kristendommen fylder så meget i folkeskolen, og vi kan forestille os, at læserne af disse sider nok ser anderledes på sagen. For os handler det især om religionsfrihed og om at klæde børnene bedst muligt på til at forstå livet og verden.

Den reelle religionsfrihed starter allerede i måden, barnet præsenteres for religion i hjemmet og ude i samfundet på. Her spiller folkeskolen en stor rolle, og det er et stort tillidshverv at formidle religion, kultur, historie og filosofiske emner på en måde, der fremmer barnets kritiske tankegang. Vi mener, at en neutral formidling bedst hjælper barnet til at sætte sig ud over det miljø, i hvilket det er vokset op. Således at barnet føler sig klædt på til refleksion omkring livet, religiøs fortolkning af dette og et bevidst valg om standpunkt.

Folkeskolen har en unik mulighed for at rumme børn fra alle religiøse og ikke-religiøse hjem og hermed give børnene en forståelse for, hvad de er produkter af, vurdere troværdigheden og værdien af dette for dernæst at mærke efter, hvad det vil føre med sig videre.

Allerede i 1975 blev forkyndelse fjernet fra den obligatoriske tid i folkeskolen. Men hvilket overordnet signal sender det med et fag, der hedder kristendomsundervisning, som fylder cirka 300 timer på skoleskemaet? Og er forkyndelsen vitterligt udfaset her godt 40 år senere? Hvad er det, man ønsker at formidle til børnene med faget, og vil det være på sin plads at justere undervisningen, så den bliver mere sekulær og fokuserer på barnets kritiske tankegang? Det mener vi naturligvis.

Etik og moral er ikke områder, der kun dækkes af religioner. Faktisk mener vi, at den verdslige litteratur og filosofi er de religiøse alternativer overlegen. Derfor ser vi gerne, at børnene får en mere komplet undervisning i vores idéhistorie. Den inkluderer naturligvis kristendommen, men ikke i den størrelsesorden, som den nuværende ordning lægger op til. Hvis vi ser på, hvad voksne danskere benytter af filosofisk tankegods til at navigere i livet i dag, så er den kristne lære ikke dominerende.

Vi benytter os af tanker fra før Bibelen, oplysningstiden, politiske filosoffer fra 1800-tallet og moderne psykologer og sociologer. Det er i det lys da kun naturligt, at vi også giver børnene en mere komplet idé om, hvilket tankegods der kræves for at overskue verden i det 21. århundrede.

For at sikre barnets reelle religionsfrihed er det vigtigt, at det får adgang til indsigt, refleksion og følelsen af, at det ikke er tvunget til at arve sine forældres verdenssyn og religiøse overbevisning. Når folkeskolen garanteres så neutral som muligt, sikrer man samtidig forældrene fra forskellige overbevisninger samarbejdsvilje. Det er inkluderende frem for ekskluderende.

Anette Blach, medlem af Ateistisk Selskab og næstformand i Eftertro
Anders Stjernholm, formand for Ateistisk Selskab