- Basis for religionssamarbejde om klima

I de fleste religioner ligger der et natursyn, der betoner naturens værdi, den gensidige afhængighed mellem natur og mennesker og menneskets ansvar for naturen, fortæller interreligiøs konsulent Mogens Mogensen. - Foto: Foto:

Meget tyder på, at ledere fra mange forskellige religioner er begyndt at erkende deres ansvar for at bidrage til løsningen af klimakrisen, mener religionskonsulent Mogens Mogensen

Hvad har klima-krisen med religion at gøre? Mange vil sikkert hævde, at klimaspørgsmålet er et videnskabeligt og politisk spørgsmål, som religionerne skal blande sig uden om.

Det er rigtigt, at klimaproblemstillingen i dag handler om videnskabens erkendelse af sammenhængen mellem menneskers adfærd (afbrænding af fossile brændstoffer og udledning af CO2) og klimaets udvikling (global opvarmning og de deraf følgende konsekvenser i form af ekstreme vejrfænomener).

Det er også rigtigt, at det i høj grad er politikernes opgave at agere på basis af videnskabens indsigter med henblik på at forebygge og afhjælpe klimaproblemerne.

Religion og politik har altid hængt sammen
Men uanset hvad visse politikere i dagens Danmark forsøger at bilde os ind, så har der altid været en sammenhæng mellem politik og religion. Politik handler om at træffe beslutninger, beslutninger træffes på basis af prioriteringer, og prioriteringer har med værdier at gøre.

Værdier kan ikke udledes af videnskaben, der kun kan sige, hvordan tingene er, og ikke hvordan de bør være. Historisk set har vi i høj grad hentet vore værdier fra religion.

Sådan har sammenhængen været i mono-religiøse samfund, men hvad så i vor multi-religiøse globale samfund, som trues af klima-katastrofen? Vil de mange forskellige religioner ikke på grund af indbyrdes uenighed og strid forøge problemerne i stedet for at bidrage til en løsning af dem?

Siden dialogen mellem religionerne for alvor tog fart for godt 40 år siden, har der været dialog-tilhængere, som har haft den vision, at dialogen ville føre til en trosmæssig enhed mellem religionerne. En enhed baseret på en anerkendelse af, at der bag alle religionernes (dogmatiske og liturgiske) forskelligheder var noget helt centralt, der var fælles (Gud, frelse).

Det er ikke sket, og vil sandsynligvis heller ikke ske, og personligt har jeg heller ikke noget håb eller ønske om, at det vil ske.

Dia-praxis er samarbejde mellem religionerne
I dag går udviklingen mellem religionerne derimod i retning af at tale om diapraksis, dvs. at religionernes tilhængere i åben erkendelse af deres forskelle begynder at arbejde sammen om løsningen af fælles samfundsmæssige problemer. Det gælder også klima-problemet.

I de fleste religioner ligger der et natursyn, der betoner naturens værdi (måske ligefrem hellighed), den gensidige afhængighed mellem natur og mennesker og menneskets ansvar for naturen. Et natursyn, der er relateret til troen på en transcendent magt (gud).

Selvom det udfoldes meget forskelligt i forskellige religioner, er der basis for, at religioner kan arbejde sammen om at tage vare på menneskers fælles verden og derfor også i fællesskab arbejde med klima-udfordringerne.

Interreligiøse klimatopmøder
Eksemplerne på interreligiøst samarbejde omkring klima-krisen er efterhånden mange. I november 2008 tog den svenske kirke initiativ til et interreligiøst klima-topmøde. Ved afslutningen af konferencen udtalte 26 religiøse ledere fra hele verden, at

Nu er tiden inde til at mobilisere mennesker og nationer. Ud fra vore forskellige trospofattelser lover vi:

At informere og inspirere mennesker i vore egne religiøse og kulturelle sammenhænge, så de tager ansvar og gennemfører effektive forholdsregler

At udfordre lokale ledere i politik og erhvervsliv til mangefacetterede strategier og forholdsregler

At fokusere på kampen mod den globale opvarmning, inspirerede af vor inderste overbevisning om livets mening. Dette engagement er et dybt åndeligt spørgsmål, som inkluderer retfærdighed og håb om en fremtid i kærlighed og solidaritet med alle mennesker og med hele skaberværket.

Den 2. 4. november i år var ledere fra ni religioner samlet til en konference i England arrangeret af Alliance of Religion and Conservation, hvor man drøftede, hvordan religiøse grupper kunne bidrage helt konkret til reduktion af udledning af CO2.

Den anglikanske kirke i England (Church of England) forpligtede sig således til inden 2015 at reducere kirkens energiforbrug med 40 %. Og det blev meddelt, at den muslimske verden havde accepteret en handlingsplan, som ville reducere CO2 fodaftrykket for de 3 millioner pilgrimme, som hvert år rejser til Mekka.

Under klima-topmødet i København vil der også blive et samarbejde mellem repræsentanter for forskellige religioner. F.eks. er pilgrimspræst Elisabeth Lidell engageret i projektet Beyond Borders Climate Pilgrims CPH ´09, der forsøger at engagere forskellige religioner i kampen for en klimaaftale.

Religiøse ledere er klar til at tage ansvar
Det er muligt at pastor Sally Bingham fra den amerikanske Interfaith Power and Light kampagne tog munden for fuld, da hun på konferencen i England udtalte, at religiøse ledere med deres prædikener på dette område vil have større indflydelse end videnskabsmænd og politikere.

Men meget tyder på, at ledere fra mange forskellige religioner er begyndt at erkende deres ansvar for at bidrage til løsningen af klimakrisen. Det ser også ud til, at de forskellige religioner netop om dette vigtige spørgsmål vil kunne finde frem til et frugtbart samarbejde.

Mogens Mogensen er lektor, ph.d. og interreligiøs konsulent.