"Bed om beskyttelse ved forårsjævndøgn"

Bøn om at lukke døren til mørkets magt og alle destruktive kræfter er vigtig, for at forårsfesten kan betyde en modtagelse af sommerens velsignende kraft, skriver missionspræst Ole Skjerbæk Madsen. Foto: Kristian Juul Pedersen

Den kristne fejring af forårsjævn har både Marias bebudelse og Jesu lidelse, død og opstandelse som tema, skriver missionspræst Ole Skjerbæk Madsen

Forårsjævndøgn, der finder sted 21. til 23 marts, kaldes i den rekonstruerede keltiske kalender for Ostara. Ordet er gammel-højgermansk for påske og svarer til det anglo-saksiske Ēostre, som ifølge den engelske munk Beda Venerabilis (672-735) var en gudinde, som blev fejret i måneden Eosturmonath.

Forårsjævndøgn bringer livsfornyelse efter vinterens død
Navnet for festen er genoptaget som betegnelse for forårsjævndøgn i Wicca og anden nutidig hedenskab.

I tysk forskning i det 19. århundrede associeredes hun med det strålende morgenlys, og tanker fra denne forskning har inspireret tysk nyhedenskab til at fejre hende ved forårsjævndøgn, fordi hun bringer livsfornyelse efter vinterens død.

Bøn om at lukke døren til mørkets magt og alle destruktive kræfter er vigtig for at forårsfesten kan betyde en modtagelse af sommerens velsignende kraft; man må bede om beskyttelse, for at andre eller en selv ikke misbruger forårsjævndøgns kraft til at tilegne sig lykke på andres bekostning og dermed skade deres år og fred.

Den kristne fejring af forårsjævndøgn har både Marias bebudelse og Jesu lidelse, død og opstandelse som tema. Marias bebudelse, at englen Gabriel kom med budskab om, at hun skulle blive mor til Jesus Kristus, Guds Søn, må naturligvis fejres ved forårsjævndøgn, når Kristi fødsel fejres ved vintersolhverv ni måneder senere.

Med hans komme vender livet tilbage til en jord, som er øde og kold og hyldet i mørke på grund af menneskers lukkede hjerter for Gud og for hinanden. Han vil bringe livsfornyelse, fred med Gud og forsoning mellem mennesker.

Påske og forårsjævndøgn hører sammen
Den kristne påskefest, som i både Tyskland og England har fået navn efter Ostara som Oster og Easter, fordi forårsjævndøgn er med til at bestemme festens afholdelse. Påskedag er første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Jesu død og opstandelse handler også om livsfornyelse og om den faldne skabnings genrejsning.

Det kan, ligesom ved sommersolhverv, være en stærk oplevelse at opholde sig ved en helligkilde ved solopgang på forårsjævndøgn morgen.

Solen er det fysiske udtryk for Guds nåde i Skaberordet/Kristus, og kildespringet er det fysiske udtryk for Helligånden, så når den opgående sol skinner på kildevandet, udtrykker det skabelsens, opstandelsens og nyskabelsens virkelighed.

Kristus opstået i Helligåndens kraft velsigner selv helligkildens vand til heling og genoprettelse af menneskelivet.

Der findes mange forskellige påskeskikke
Det er en gammel danske skik at spise æg og grønt, og nogle steder i landet spiste man ni slags grønt skærtorsdag med henvisning til svangerskabets ni måneder.

Man kan koge og farve æg og trille æg ned af en bakke eller skråning eller et skråtstillet bræt. Man fanger de andres æg, når man triller sit æg ned af skråningen og det rammer et af de andre æg.

Efter endt leg spises æggene. Ifølge folketroen opnåede man et stærkt helbred det kommende år ved at spise æg til påske jo flere æg, desto stærkere helbred. Jeg er dog ikke helt sikker på, at det er anbefalelsesværdigt at proppe sig med æg.

Mange kender talen om pinsesolens dans, men måske er oprindelsen i virkeligheden påskesolens dans, eller solens tre glade hop i den tidlige påskedags morgen, fordi Kristus er opstanden og foråret bryder igennem med nyt liv.

Det er også tid til at så, for med foråret og solen kommer livets kraft og frugtbarhed. Måske er det på denne tid, at man sår sine lægeurter.

Ole Skjerbæk Madsen
Missionspræst i missionsselskabet Areopagos