Synspunkt

Fokus på kristendom kan gavne religiøse minoriteter

Behovet for at være troende er endnu større i dag end nogensinde. Samfundets rodløshed, fællesskabets higen efter det hurtige fix, overforbrugets farverige skilte, det øgede antal hjemløse, unges forkvaklede idealer og selvhadet som konsekvens heraf og de sundhedsmæssige omkostninger, der følger i kølvandet, er alle elementer af det eksperiment, vi udsætter os selv for, mener talsmand Imran Shah. Foto: Thomas Lekfeldt/ info@thomaslekfeldt.com/ www.thomaslekfeldt.com

Mit håb er, at kristendommens plads i regeringsgrundlaget vil betyde, at religion undgår tabuisering i den offentlige debat, skriver talsmand for Det Islamiske Trossamfund, Imran Shah

Den nye regering med parlamentarisk grundlag fra Dansk Folkeparti har valgt at lade trossamfund høre under Kirkeministeriet. Om dette er til de forskellige trossamfunds gavn eller ulempe, vil kun tiden kunne fortælle os.

På nuværende tidspunkt er det derfor for tidligt at vurdere dette tiltag, og det vil i høj grad bero på, hvilken retning regeringen ønsker at gå, hvad angår religionens plads i det offentlige samfund, de foreskellige religioners ligestilling eller mangel på samme.

Udfra de foreløbige meldinger om at kristendommen skal fylde mere i samfundet, og at Danmark er et samfund bygget på kristendommen, markerer regeringen, at den gerne vil vende tilbage til de grundtvigianske dyder og spejle sig mere i Grundlovens religionsmæssige passager. Grundloven er skrevet på et tidspunkt, hvor kristendommen blev taget mere alvorligt, og i det lys har Grundloven kunnet rumme forskellighed meget mere, end vi er vidner til i dag.

Herindunder hører vigtige aspekter som religionsfrihed, der mere end nogensinde tidligere er underlagt et pres som følge af en hidtil uhørt og ukritisk kampagne imod alt, der har et religiøst islæt over sig. Kristne og jødiske menigheder mærker også klart den tabuisering, der foregår bredt, når debatten som regel løber af sporet.

Retten til at have en tro og være logisk overbevist herom kan debatteres, men vil intet ændre for den troende. Nærmere tværtimod. Behovet for at være troende er endnu større i dag end nogensinde.

Samfundets rodløshed, fællesskabets higen efter det hurtige fix, overforbrugets farverige skilte, det øgede antal hjemløse, unges forkvaklede idealer og selvhadet som konsekvens heraf og de sundhedsmæssige omkostninger, der følger i kølvandet, er alle elementer af det eksperiment, vi udsætter os selv for, når vi fortæller os selv, at lykken findes i materialistisk overflod og ikke i troen.

Vi eksperimenterer med vores mentale sundhedstilstand ved at udsætte os selv for ting, vi ikke er skabt til at gøre. Det er vores fælles problemer, og de løses bedst ved at undgå at eksperimentere med vores medmenneskelighed.

Hvis vi som samfund tror på vores idealer, som nedskrevet i Grundloven, og vi vitterligt gerne vil praktisere dette, så bliver vi nødt til at vende tilbage til det, der definerede os som et åbent og tolerant samfund, der tør at tro på sig selv. Ikke for enden af et våben med en nervøs finger på aftrækkeren under varme himmelstrøg, men smilende med en nødhjælpspakke.

Læs også: De kirkelige havde afgørende indflydelse på Grundloven 

Det er mit håb, at kristendommen som omdrejningspunkt for regeringen vil medføre, at religion undgår tabuisering, så Danmark bliver et samfund for alle religioner, og religion ikke bliver separeret fra den offentlige diskurs 

Derigennem kan vi måske undgå, at unilaterale rapporter bliver ved med at konstatere udpræget diskrimination overfor religiøse minoriteter og især muslimer, der er bosiddende i Europa. Hvis vi som samfund stolede på vores egne idealer, ville vi heller ikke behandle religiøse minoriteter som et redskab og gå til valg ved at umenneskeliggøre især muslimer.

Vi hilser det velkomment, hvis regeringen vil bruge dette skift til at reflektere over rapporter fra Amnesty International, Human Rights Watch, EU's Menneskerettighedskonvention, der i kritiske vendinger påpeger den udprægede grad af diskrimination overfor religiøse minoriteter.

Imran Shah er uddannet civiløkonom. Han er bestyrelsesmedlem og talsmand hos Det Islamiske Trossamfund i Danmark.