"Besatte sjæle skal sættes fri"

Ingen er gennemført onde. Alle mennesker er i deres kerne sjæle, som rummer og er lys, kærlighed og levendegørende kraft, skriver spirituel underviser Søren Hauge Foto: Privatfoto

Vi er her alle uden undtagelse for at vokse i kærlighed og bevidsthed. Enhver form for indflydelse, der søger at hindre dette, må transformeres, skriver spirituel underviser Søren Hauge

Udtrykket besættelse dækker over flere ting og har mange grader. I almindelig psykologisk forstand kender de fleste til at være besat af noget, som konstant fastholder opmærksomheden. Her er det knyttet til fascination.

Besættelse findes i mange former
Man drages mod nogen eller noget, og både følelsesmæssigt og i tankerne kredser man omkring det og giver det opmærksomhed. Det kan være i en klassisk forelskelse (men alle mulige varianter findes) og det kan vedrøre alt tænkeligt fra spil, tøj, mad, alkohol, shopping og stoffer til arbejde, hobbyer, menneskelige relationer og åndelig vækst.

Lige meget hvad det er, så er der en tilstand af afhængighed, hvor man selv oplever sig i underskud og behøver det, som man fascineres af. Så er man besat, og tilstanden gør en ufri, begrænset og afhængig af det, som man nu er tiltrukket af og knyttet til.

I grove tilfælde er besættelse ødelæggende og kan koste liv og lemmer, arbejde, formue og ejendom. I mere overkommelige varianter er det måske ikke så drastisk, og de milde variationer er selvfølgelig helt ufarlige eller risikable.

Besættelse kan også være positivt
En fascination eller en forelskelse er måske nok som en mild hypnose, men man er i stand til at manøvrere og kan måske oven i købet selv se, hvad der er på færde og kan forholde sig humoristisk til det.

Vi kender alle til besættelse i en eller anden grad, og man kan oven i købet bruge tilstanden konstruktivt, når man mobiliserer stor energi for at opnå et vigtigt resultat, for eksempel til en eksamen, hvor det er nødvendigt, at man har et indgående kendskab til det aktuelle emne.

Gennem længere tid fokuserer man store mængder mental og emotionel energi på emnet. Man er stærkt motiveret og drager stor indsigt og kunnen ud af denne fokusering. Dette er princippet om, at energi følger tanken, og hvor opmærksomheden vedholdende fastholdes, da opbygges der stor energi, som kan bruges til ønskede formål.

Psykologisk kan vi være besat af andre mennesker i forskellige grader, og vi kan selv være besættere. Når vi er under stærk indflydelse af andre, så er den en form for besættelse eller tilknytning. Det kan være familie, venner, bekendte eller kolleger, som påvirker ens tanker, vaner, omgangstone, påklædning og holdninger.

Besættelser kan blive til selvopfyldende profetier
Hvis vi så inddrager eksistensen af andre dimensioner end den fysiske verden og antager at sådanne verdener eksisterer, og hvis man yderligere accepterer forestillingen om, at mennesker efter døden befinder sig i disse andre dimensioner, intakte som bevidstheder og sjæle, men uden en fysisk krop, så kan vi udvide perspektivet omkring besættelse.

Der kan da eksistere besættelse mellem bevidstheder på tværs af dimensioner eller bevidsthedsplaner. Det kan eksempelvis dreje sig om afdøde mennesker, der i en periode hænger fast i en overgangszone, hvor de både oplever den nye verden de er i, og er i stand til at mærke de mennesker, der er fysisk inkarnerede.

Det er en overgangsfase, men den kan være nok så intensiv. Afdøde mennesker, som har uafsluttede forhold og bindinger til mennesker, situationer og steder, kan besætte fysiske mennesker i forskellige grader. Det kan være velment og godhjertet, og det kan være negativt og ubehageligt, alt efter den sindsstemning og de motiver, som er på færde.

For at kunne identificere, om der er tale om en besættelse af denne art, er det vigtigt at foretage en afklaring af visse forhold. Mennesker, der har personlige problemer, kan selv helt eller delvist uden selv at være bevidst om det fremkalde en selvskabt besættelse, hvor de kredser omkring en bestemt forestilling, som de forstærker.

Det kan ende i et selvopfyldende profeti, hvor energien bliver så stærk, at den opleves som noget uden for en selv, der vil kontrollere en.

Den kan ligefrem antage skikkelse af et gestalt, der kan være en ubevidst eller uerkendt delpersonlighed i det pågældende menneske, og det kan virke, som om noget udenfor har en skadelig indflydelse.

Der kan også være tale om tankeformer, som er knyttet til steder eller bygninger, og som man mærker og selv forstærker, og som man måske fejltolker som negative væseners indflydelse. Ofte kan det være forbundet med personlige temaer, som så at sige bliver aktiveret gennem sådanne ydre katalysatorer, og som ikke skyldes besættende væsener.

Det vil altid kræve en konkret undersøgelse i det givne tilfælde for at afklare, hvad der er på færde. Det kræver en stor realistisk tilgang og en villighed til at se med nøgternhed på situationen. Det er meget let at udvikle filtre, som frasorterer ønskede elementer, og at blive grebet af en stemning, som skaber en ønsket eller frygtet virkelighed.

Besatte sjæle skal lære at "lukke døren"
Skulle der vitterligt være tale om, at for eksempel en afdød udøver en besættende indflydelse, så kan en stor hjælp først og fremmest gives ved at hjælpe de påvirkede personer med at styrke deres egen psykiske balance og robusthed.

Indgangsportalen til mange ubehagelige påvirkninger findes ofte i de ramte personer, som selv kan lære at lukke døren til den ubehagelige indflydelse, uden at det bliver til usunde fortrængninger.

Der findes simple metoder til at hjælpe et menneske med at blive mere centreret og med klart definerede grænser energimæssigt. Sådanne metoder kan suppleres med enkle mentalhygiejniske fremgangsmåder og med en øget bevidsthed om, hvordan man bruger sin sensitivitet på en god måde, og bliver herre i eget hus.

En besætter kan være vred over noget. Efter døden kan der være en oplevelse af, at man stadig ejer sit gamle hjem, og at nye ejere ikke har ret til at bo der. Derfor gør man hvad man kan for at skræmme dem væk.

Besætteren er måske slet ikke klar over, at vedkommende er død i fysisk forstand, og derfor ikke har mere at gøre i forhold til den fysiske verden.

Det kan også være en personlig modvilje mod et menneske, for eksempel antipati i forhold til bestemte handlinger eller forhold. Det kan også være velment, men besættende beskyttertrang, som gør mere ondt end godt.

Mange såkaldte spøgelser er afdøde mennesker, som i en overgangsperiode påvirker atmosfæren i deres gamle hjem eller yndlingssteder, og som kan blive opfattet positivt, negativt eller neutralt, alt efter de mennesker, som gennem deres sensitivitet opfanger tilstedeværelsen.

Afdøde mennesker, der har en besættende indflydelse, kan kontaktes mentalt og bringes til en forståelse af, at de både skader sig selv og andre, og at de spilder deres tid i et ingenmandsland.

Sjælen hører hjemme i lysets regioner
Ingen er gennemført onde. Alle mennesker er i deres kerne sjæle, som rummer og er lys, kærlighed og levendegørende kraft. Når en besætter bliver opmærksom på dette, så slippes grebet om den besatte part, og den indre rejse efter døden kan fortsætte ind i lysets regioner, hvor sjælen hører hjemme.

Enhver form for henvendelse til en besættende bør gøres med stor kærlighed og empati. Der gælder de samme psykologiske mekanismer på andre bevidsthedsplaner som i den fysiske verden, og hvis man bliver mødt med værdsættelse og forståelse, så bliver man som regel lydhør og venligt stemt.

Når mennesket sættes fri, kan det udfolde sit iboende potentiale
Det kræver imidlertid kyndighed at arbejde indgående med besættelse, og en kombination af et holistisk, åndeligt livssyn og en robust baggrund, for eksempel som uddannet terapeut, coach eller psykolog.

Alt, hvad der her er beskrevet, er kun meget generaliseret og emnet rummer et væld af konkrete forhold, som ikke kan berøres i en kort kommentar.

Formålet med alt arbejde omkring besættelse er naturligvis at skabe frisættelse, så alle parter kan udfolde deres iboende potentialer. Vi er her alle uden undtagelse for at vokse i kærlighed og bevidsthed. Enhver form for indflydelse, der søger at hindre dette, må transformeres. Derfor er der kun én vej, og det er vejen fra besættelse til frisættelse.

Søren Hauge er magister i idéhistorie og filosofi, spirituel underviser og forfatter