"Bevar det kristne fingeraftryk i folkeskolen"

Kristendommen har en særstatus i det danske samfund. Det er det grundvilkår, man må leve med, mener debattør Lone Skov Al Awssi

Undervisning i kristendom er yderst vigtig i skolerne. Jeg var meget tilfreds, da faget igen blev et eksamensfag. Kristendommen har en særstatus i Grundloven og i det danske samfund. Det er det grundvilkår, man må leve med, hvis man bor i Danmark.

Kristendommen har påvirket vores samfundsindretning
Måske er kristendommens indflydelse i hverdagens Danmark ikke så tydelig mere, men den er der. Hele vores samfundsmodel er påvirket af kristendommen. Helt fundamentalt opstod opsplitningen af religionen og det verdslige samfund med kristendommen, idet Jesus sagde " Giv Kejseren hvad Kejserens er".

I perioder smeltede tingene sammen igen, og først med oplysningstiden blev religion og samfund reelt adskilt igen.

Budet om at elske sine fjender, om at vende den anden kind til og om at gøre mod andre, hvad man ønsker, de skal gøre mod en selv, er enestående i kristendommen og er blot få eksempler på den påvirkning, kristendommen, har haft på vores samfundsindretning.

Athen, Rom og ideologier fra Renæssancen og fremefter har naturligvis, og tak for det, også påvirket samfundet, men kristendommen har sat et meget klart fingeraftryk. Derfor er kristendommen et kulturbærende element i samfundet og vigtigt at undervise i for et samlet skolesystem.

Der skal ikke forkyndes i skolen
Forkyndende kristendom hører ikke hjemme i skolerne, det må kirken tage sig af. Det er et væsentligt element i den kristne kirke og alene kirkens opgave.

Hverken religion eller politiske ideologier bør forkyndes i skolerne. Skolens opgave er at undervise i kristendom, de andre religioner og religionernes betydning for mennesker og samfund - også i et historisk perspektiv.

Det bør kaldes et religionsfag
Kristendommen bør altid have en central plads i undervisningen. Når jeg alligevel håber, at man vil ændre fagets navn til religion i stedet for kristendomskundskab, som det nu igen foreslås af De Radikale, så er det fordi navnet ikke blot er misvisende, idet de andre religioner tidsmæssigt fylder rigtigt meget, men også fordi det skræmmer en del forældre bort fra undervisningen.

De fritager simpelthen deres børn fra timerne. Bestemmelsen om mulighed for fritagelse blev indført, fordi faget tidligere var forkyndende, og lovgiverne var opmærksomme på, at der i folkeskolen fandtes elever med en anden religiøs overbevisning. Selv om det forkyndende element blev taget ud med folkeskoleloven i 1975, blev fritagelsesbestemmelsen bevaret.

Ikke blot enkelte muslimer og jøder, men også for for eksempel Jehovas Vidner, har tradition for at fritage deres børn fra undervisningen.

Det er uhensigtmæssigt, for der er netop et stort behov for at udvikle den tolerance, som viden om hinandens religioner giver.

Det virker desværre, som om enkelte politiske partier vælger at bruge diskussionen om faget kristendom kontra religion til at markere nogle synspunkter, som mere handler om rendyrket nationalisme end om en praktisk indstilling til de nødvendige behov på skolerne i hverdagen.

I øvrigt er der, ifølge flere opinionsmålinger, flertal i befolkningen for at ændre fagets navn.

I faget kunne man med held inddrage elementer af undervisning om demokrati, folkestyre og frihed. For her halter historie - og samfundsfagsundervisningen noget i mange skoler.

Så lad os nu få det gjort, det burde ikke engang kræve et regeringsskifte.

Lone Skov Al Awssi
Salgsagent og panelist på religion.dk