Blasfemiparagraffen begrænser ikke den fri debat

Ifølge nye undersøgelser bliver muslimer diskrimineret i Europa og Danmark der er altså ingen grund til at fjerne blasfemiparagraffen, mener Imran Shah, talsmand for Islamisk Trossamfund

Blasfemiparagraffen har påberåbt sig endnu mere opmærksomhed de sidste 15 år end de sidste 100 år sammenlagt. Skal vi bedømme ud fra objektive og analystiske resultater mere end symbolpolitik, så bør man som et minimum gennemgå Amnesty Internationals rapport fra 2012, rapporten fra Det Europæiske Menneskerettigehdsorgan og FN's menneskerettighedsorgan.

LÆS OGSÅ: Kirkeministeren vil ophæve blasfemiparagraf

Disse rapporter, sammen med den nylige danske analyse af forholdet imellem etniske danskere og danske muslimer, konkluderer sammenstemmende, at der foregår en hidtil uset grad af diskrimination af muslimer i Europa og ikke mindst i Danmark. Dette burde i sig selv være svar nok til, at man som ansvarlig regering bør bibeholde blasfemiparagraffen for at tilgodese en religiøs minoritets retstilstand - fremadrettet.

Denne religiøse minoritet er ikke en nyreligiøs bevægelse, men forskellen imellem denne og andre er, at den dansk- muslimske religiøse minoritet tager deres religion alvorligt, mere end nogle enkelte ritualistiske forpligtelser.

Ytringsfriheden skal bruges under ansvar for domstolene
Blasfemiparagraffen har på ingen været med til at begrænse den fri og kritiske debat om islam og muslimer. Det er ovennævnte periode på 15 år et tydeligt bevis på. Mantraet om, at ytringsfriheden er ukrænkelig, er en nyfortolkning blandt meningsdannere, uden juridisk eller historisk fundament.

Grundloven giver ikke ytringsfriheden særstilling frem for andre friheder, og derfor er den også underlagt, at den skal bruges under ansvar for domstolene, som betyder at den skal anvendes med respekt for andre friheder. VK-regeringen anvendte derfor blot en leg med ord, hvis vogn den nuværende kirkeminister er hoppet på.

LÆS OGSÅ:Blasfemiparagraf sikrer respekt og anstændighed

Det er i diskussionen derfor vigtigt, at man som kulturkristen dansk majoritet er imødekommende og åben over for, at man som muslim ikke har haft den samme udvikling i synet på religion. Konflikten imellem videnskab og religion har aldrig været til stede islam, da de ikke har været modsætninger. Tværtimod.

Samtidig skal man som stat være opmærksom på ikke at gøre sig til herre over religiøse samfund og diktere, hvor langt deres religiøse følelser må række. Det er et indgreb i den totale religionsfrihed. Hvis det falder almindeligt for en hvilken som helst religiøs minoritet, at deres religiøse følelser også omfatter deres gudsbegreb, må det naturligvis beskyttes.

Forbud mod omskæring af kvinder er også symbollovgivning
Slutteligt så dukker hyppighedsargumentet op gang på gang i debatten. At en bestemmelse kun har været anvendt ved domstolene i meget sjældne tilfælde, kan ikke være det bærende argument for at fjerne den. I så fald burde man ligeledes foretage et hyppighedstjek af mange andre bestemmelser i den rige danske lovsamling.

Selv hvis man antog det standpunkt, at bestemmelsen kun har symbolsk betydning, vil det i sig selv ikke være tilstrækkeligt til at fjerne den, da man andre steder i lovgivningen har set symbollovgivning vedtaget, såsom forbuddet mod omskæring af kvinder i udlandet i 2003, hvor daværende justitsminister Lene Espersen udtalte følgende: Det er symbollovgivning det her.

LÆS OGSÅ:Biskopper: Så vigtig er blasfemieparagraffen heller ikke

Det signal, kirkeministeren udsender, ligger fint i tråd med den generelle begrænsning af muslimers udfoldelsesmuligheder i Europa. I både Frankrig, Schweiz og Belgien er der blevet lovgivet direkte med det formål at mindske europæiske muslimers ret til at praktisere deres religion i den offentlige sfære.

Det er noget, vi som borgere i det danske samfund skal skænke en ekstra tanke, eftersom nyere historie allerede har utallige eksempler på, hvor den glidebane leder hen.

Imran Shah er talsmand for Islamisk Trossamfund og panelist ved religion.dk.